18.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 90/2


Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. februar 2009 — Mehmet Soysal og Ibrahim Savatli mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg — Tyskland)

(Sag C-228/06) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - fri udveksling af tjenesteydelser - visumpligt ved indrejse til en medlemsstats område)

2009/C 90/02

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Mehmet Soysal og Ibrahim Savatli

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Procesdeltager: Bundesagentur für Arbeit

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberverwaltungsgericht Berlin-Brandenburg — fortolkning af artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november 1970 til aftalen om en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (Samling af Aftaler indgået af De Europæiske Fællesskaber, bind 3, s. 581) — gyldigheden af artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81, s. 1) — nye restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser — en tyrkisk statsborger, der er ansat som fører af en lastvogn i et tyrkisk transportfirma, skal have visum for at kunne indrejse i en medlemsstat, mens dette ikke var tilfældet på tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden

Konklusion

Artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at der for tyrkiske statsborgere, såsom sagsøgerne i hovedsagen, efter tillægsprotokollens ikrafttrædelse indføres en visumpligt for indrejse til en medlemsstats område med henblik på dér at levere tjenesteydelser for en virksomhed med hjemsted i Tyrkiet, når et sådant visum ikke var påkrævet på dette tidspunkt.


(1)  EUT C 190 af 12.8.2006.