|
24.5.2008 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 128/4 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. april 2008 — Gouvernement de la Communauté française, Gouvernement wallon mod Gouvernement flamand (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle (tidligere Cour d'arbitrage) — Belgien))
(Sag C-212/06) (1)
(Plejeforsikringsordning oprettet af en delstatsenhed i en medlemsstat - udelukkelse af personer bosat i den del af det nationale område, der ikke henhører under denne enheds kompetence - artikel 18 EF, 39 EF og 43 EF - Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71)
(2008/C 128/06)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionnelle (tidligere Cour d'arbitrage)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gouvernement de la Communauté française, Gouvernement wallon
Sagsøgt: Gouvernement flamand
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour constitutionnelle (tidligere Cour d'arbitrage) (Belgien) — fortolkning af EF-traktatens artikel 18, 39 og artikel 43 samt artikel 2, 3, 3,13, 18, 19, 20, 25 og artikel 28 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — anvendelse af en flamsk plejeforsikringsordning på ansatte i den nederlandsktalende region eller i den tosprogede hovedstadsregion Bruxelles, som enten er bosiddende i en af disse regioner eller i en anden medlemsstat, med udelukkelse af personer, der er bosat på en anden del af det nationale territorium
Konklusion
|
1) |
Ydelser, der udbetales i henhold til en ordning som den plejeforsikringsordning, der er oprettet ved dekretet af 30. marts 1999 udstedt af det flamske parlament vedrørende tilrettelæggelse af plejeforsikringen (Decreet houdende de organisatie van de zorgverzekering), i den version, der blev ændret ved det flamske parlaments dekret af 30. april 2004 om ændring af dekretet af 30. marts 1999 vedrørende tilrettelæggelse af plejeforsikringen (Decreet van de Vlaamse Gemeenschap houdende wijziging van het decreet van 30 maart 1999 houdende de organisatie van de zorgverzekering), henhører under det saglige anvendelsesområde for Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 307/1999 af 8. februar 1999. |
|
2) |
Artikel 39 EF og 43 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for regler udstedt af en deltatsenhed i en medlemsstat i lighed med dem, der regulerer den plejeforsikringsordning, det flamske fællesskab oprettede ved dekretet af 30. marts 1999, i den version, som blev ændret ved det flamske parlaments dekret af 30. april 2004, hvorved tilslutning til en social sikringsordning samt modtagelsen af de heri fastsatte ydelser er begrænset til personer med bopæl på det område, som henhører under denne enheds kompetence, og til personer, der er erhvervsmæssigt beskæftiget på dette område, men der har bopæl i en anden medlemsstat, i det omfang en sådan begrænsning påvirker statsborgere fra andre medlemsstater eller egne statsborgere, der har benyttet sig af deres ret til fri bevægelighed inden for Det Europæiske Fællesskab. |
|
3) |
Artikel 39 EF og 43 EF skal fortolkes således, at de er til hinder for regler udstedt af en deltatsenhed i en medlemsstat, hvorved tilslutning til en social sikringsordning samt modtagelsen af de heri fastsatte ydelser er begrænset til personer, der har bopæl på dette område, i det omfang en sådan begrænsning påvirker statsborgere fra andre medlemsstater, der er erhvervsmæssig beskæftiget i den nævnte delstatsenheds område, eller egne statsborgere, som har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed inden for Det Europæiske Fællesskab. |