1.5.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/2 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-38/06) (1)
(Traktatbrud - toldfritagelse for indførsel af varer, der er bestemt specielt til militært brug)
2010/C 113/02
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og M. Afonso, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, Â. Seiça Neves, J. Gomes og C. Guerra Santos, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Danmark (ved Jørgen Molde, som befuldmægtiget), Den Hellenske Republik (ved E.-M. Mamouna og K. Boskovits, som befuldmægtigede), Den Italienske Republik (ved I. Bruni, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato G. De Bellis), Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) og, for tidsrummet efter den 31. maj 2000, af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — indførsel under toldfritagelse af krigsmateriel og goder, der kan anvendes både til militære og civile formål
Konklusion
1) |
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 2 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996, for perioden fra den 1. januar 1998 til den 30. maj 2000 og samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter for perioden fra den 31. maj 2000 til den 31. december 2002, idet den har afvist at fastlægge egne indtægter for perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2002 i forbindelse med indførsel af materiel og varer, der er bestemt specielt til militært brug, og stille disse indtægter til rådighed for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, og idet den har afvist at betale morarenter af de nævnte egne indtægter. |
2) |
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger. |
3) |
Kongeriget Danmark, Den Hellenske Republik, Den Italienske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger. |