Sag T-453/05

Vonage Holdings Corp.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – repræsentation ved en advokat – åbenbart afvisningsgrundlag«

Rettens kendelse (Anden Afdeling) af 26. juni 2006 

Sammendrag af kendelse

Retspleje – stævning – formkrav

(Domstolens statut, art. 19, stk. 4)

Det fremgår af artikel 19, stk. 4, i Domstolens statut, som i medfør af statuttens artikel 53 finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, at to kumulative betingelser skal være opfyldt, for at en person gyldigt kan repræsentere andre parter end medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner ved Fællesskabets retsinstanser, nemlig at vedkommende er advokat og har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Disse betingelser udgør væsentlige formforskrifter, hvis manglende overholdelse medfører afvisning af sagen.

En stævning indgivet af en part, der ikke er en medlemsstat eller en fællesskabsinstitution, og underskrevet af en person, som, selv om vedkommende kan repræsentere parter i forbindelse med et søgsmål for en medlemsstats retsinstanser, ikke er medlem af advokatsamfundet, og som derfor ikke er advokat i den i artikel 19 i statutten anvendte forstand, må derfor afvises.

(jf. præmis 11, 13 og 16)

RETTENS KENDELSE (Anden Afdeling)

26. juni 2006 (*)

»EF-varemærker – repræsentation ved en advokat – åbenbart afvisningsgrundlag«

I sag T-453/05,

Vonage Holdings Corporation, Edison (De Forenede Stater), ved J. Kääriäinen,

sagsøger,

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM),

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. oktober 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 510/2005) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket REDEFINING COMMUNICATIONS som EF-varemærke,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS (Anden Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og I. Pelikánová,

justitssekretær: E. Coulon,

afsagt følgende

Kendelse

 Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

1       Ved stævning registreret på Rettens Justitskontor den 27. december 2005 har sagsøgeren anlagt sag til prøvelse af afgørelse truffet den 20. oktober 2005 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 510/2005-1).

2       I stævningen er angivet, at sagsøgeren er repræsenteret ved J. Kääriäinen, advokat (»lawyer«). Stævningen er underskrevet af J. Kääriäinen.

3       Den 3. januar 2006 anmodede Retten i medfør af artikel 44, stk. 6, i Rettens procesreglement J. Kääriäinen om at fremlægge bevis for, at han, som krævet i artikel 19 i Domstolens statut, har beskikkelse som advokat i en medlemsstat. Som svar på anmodningen fremlagde J. Kääriäinen den 24. januar 2006 en attest fra en dommer ved Malmö tingsrett (Sverige), J.-O. Brännström, dateret den 10. april 2002, om, at J. Kääriäinen »er advokat og bemyndiget til at repræsentere klienter og alene give møde ved samtlige retter i Sverige«.

4       Retten fandt ikke dette svar tilfredsstillende og anmodede J. Kääriäinen om at fremlægge bevis for, at han er medlem af advokatsamfundet som »advokat« i henhold til svensk ret, eller at han har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i overensstemmelse med artikel 19, stk. 4, i Domstolens statut. Fristen for besvarelse af anmodningen udløb den 10. april 2006.

5       Den 10. april 2006 forklarede J. Kääriäinen, at han ikke er medlem af Sveriges Advokatsamfund (det svenske advokatsamfund) som »advokat«, fordi han arbejder for en virksomhed, der er specialiseret i patentret, og at det svenske advokatsamfund ikke tillader dets medlemmer at praktisere i samme virksomhed som patentrådgivere med teknisk uddannelse. Han bemærkede, at der i den svenske udgave af stk. 4 i statuttens artikel 19 stilles krav om, at repræsentanten skal være »advokat«. Endvidere anførte han, at han var bekendt med kendelsen afsagt af Retten den 28. februar 2005, ET mod KHIM – Aparellaje Eléctrico (UNEX) (sag T-445/04, Sml. II, s. 677).

6       J. Kääriäinen understregede imidlertid, at Retten i den sag, der gav anledning til dom af 27. februar 2002, Ellos mod KHIM (ELLOS) (sag T-219/00, Sml. II, s. 753), ikke havde gjort indsigelse mod, at en part var repræsenteret ved en svensk jurist, der ikke var medlem af det svenske advokatsamfund. Han anførte endvidere, at han i den sag, hvori der blev afsagt kendelse den 5. februar 2004, Streamserve mod KHIM (sag C-150/02 P, Sml. I, s. 1461), havde repræsenteret appellanten ved Domstolen. Heller ikke Domstolen havde gjort indsigelse herimod.

7       Endelig oplyste J. Kääriäinen Retten om, at S. Eliasson og J. Runsten, der begge er medlemmer af det svenske advokatsamfund, har tilkendegivet at være villig til at repræsentere sagsøgeren i den foreliggende sag. Dokumenter, der bekræfter, at S. Eliasson og J. Runsten er medlemmer af det svenske advokatsamfund, var vedlagt brevet af 10. april 2006. Der blev ikke indgivet yderligere dokumenter til Retten.

 Retlige bemærkninger

8       I henhold til artikel 111 i Rettens procesreglement kan Retten uden at fortsætte sagens behandling træffe afgørelse ved begrundet kendelse, når det er åbenbart, at sagen må afvises, eller at den er åbenbart ugrundet.

9       I nærværende sag har Retten i medfør af denne artikel besluttet at træffe afgørelse uden at fortsætte sagens behandling.

10     I henhold til artikel 19, stk. 3, i Domstolens statut, som i medfør af statuttens artikel 53 finder anvendelse på rettergangsmåden ved Retten, skal ikke-privilegerede parter for Fællesskabets retsinstanser være repræsenteret ved en advokat, dvs. i den svenske udgave ved en »advokat«. Ifølge svensk ret er titlen »advokat« forbeholdt personer, der er cand.jur. og medlem af advokatsamfundet.

11     Desuden fremgår det udtrykkeligt af artikel 19, stk. 4, i Domstolens statut, at de to kumulative betingelser skal være opfyldt, for at en person gyldigt kan repræsentere andre parter end medlemsstaterne og Fællesskabets institutioner ved Fællesskabets retsinstanser, nemlig at vedkommende er advokat (»advokat« i den svenske udgave) og har beskikkelse i en medlemsstat eller i en anden stat, som er part i EØS-aftalen. Disse betingelser udgør væsentlige formforskrifter, hvis manglende overholdelse medfører afvisning af sagen.

12     Betingelsen i artikel 19 i Domstolens statut er begrundet i, at advokaten kan siges at indgå i retsplejen, og at det er hans opgave i fuld uafhængighed og i retsplejens overordnede interesse at yde den juridiske bistand, som klienten har behov for. Modstykket til denne beskyttelse er reglerne om god advokatskik, der pålægges og varetages i almenhedens interesse af de myndigheder, der er tillagt kompetence med dette formål for øje. Denne opfattelse genspejler de juridiske traditioner, der er fælles for medlemsstaterne, og genfindes også i Fællesskabets retsorden (jf. analogt Domstolens dom af 18.5.1982, sag 155/79, AM & S mod Kommissionen, Sml. s. 1575, præmis 24).

13     Da J. Kääriäinen ikke er medlem af advokatsamfundet, er han ikke »advokat« i den i artikel 19 i Domstolens statut anvendte forstand. Derfor opfylder han ikke den første af de to kumulative betingelser i artikel 19, stk. 4, i statutten, selv om han i henhold til svensk ret kan repræsentere parter i sager ved svenske retsinstanser, og han er dermed ikke berettiget til at repræsentere sagsøgeren ved Retten (jf. den ovennævnte kendelse i UNEX-sagen).

14     Det er korrekt, at hverken Domstolen eller Retten i de sager, som sagsøgeren har nævnt (præmis 6 ovenfor), gjorde indsigelse mod, at en part var repræsenteret ved en jurist, der ikke var »advokat«, men Retten bemærker, at i ingen af disse sager blev spørgsmålet om repræsentation behandlet.

15     Under alle omstændigheder kan sagsøgeren ikke støtte ret på afgørelserne nævnt i præmis 6 ovenfor for at opnå fritagelse fra anvendelsen af bestemmelserne i Domstolens statut eller procesreglementet. I henhold til procesreglementets artikel 43, stk. 1, skal det originale eksemplar af ethvert processkrift underskrives af partens befuldmægtigede eller advokat. Sagsøgeren har ikke indgivet noget dokument underskrevet af en advokat i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i statuttens artikel 19, stk. 4. Indgivelsen af de i præmis 7 nævnte beviser og tilkendegivelsen om, at de i disse dokumenter nævnte advokater er villige til at repræsentere sagsøgeren, er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om, at en stævning skal være underskrevet af en advokat i den i Domstolens statuts artikel 19 anvendte forstand.

16     Det følger af det ovenfor anførte, at det er åbenbart, at sagen skal afvises, uden at det er nødvendigt at forkynde stævningen for sagsøgte.

 Sagens omkostninger

17     Da den foreliggende kendelse er afsagt, inden stævningen er blevet forkyndt for sagsøgte, og inden denne har kunnet afholde omkostninger, bestemmes det, at sagsøgeren bærer sine egne omkostninger i overensstemmelse med procesreglementets artikel 87, stk. 1.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTEN (Anden Afdeling)

1)      Sagen afvises.

2)      Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 26. juni 2006.

* Processprog: engelsk.