10.1.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 6/20 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 20. november 2008 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-185/05) (1)
(Regler om sprog - gennemførelsesregler på området for ansættelse af personale ved Den Europæiske Union - annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF - sag anlagt af en medlemsstat til prøvelse dels af Kommissionens beslutning om at offentliggøre meddelelser om ledige stillinger som seniormanagere på tysk, fransk og engelsk, dels af en meddelelse om ledig stilling fra Kommissionen offentliggjort på disse tre sprog med henblik på at besætte stillingen som generaldirektør for OLAF - formaliteten - søgsmålsfrist - akter, der kan være genstand for søgsmål - begrundelse - artikel 12 EF, 230 EF og 290 EF - forordning nr. 1 - vedtægtens artikel 1d og 27 - princippet om forbud mod forskelsbehandling)
(2009/C 6/40)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato I. Braguglia og M. Fiorilli)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Cimaglia og P. Aalto, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado F. Díez Moreno) og Republikken Letland (først ved E. Balode-Buraka, som befuldmægtiget, derefter ved L. Ostrovska, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation dels af afgørelse truffet af Kommissionen under dens 1678. møde den 10. november 2004, hvorefter eksterne meddelelser om ledige stillinger som seniormanager kun offentliggøres på tysk, engelsk og fransk i EU-Tidende i en periode, som i princippet udløber den 1. januar 2007, dels af meddelelse KOM/2005/335 om ledig stilling som generaldirektør (lønklasse A*15-16) ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), offentliggjort af Kommissionen den 9. februar 2005 (EUT C 34 A, s. 3)
Konklusion
1) |
Afgørelse truffet af Kommissionen under dens 1678. møde den 10. november 2004, hvorefter eksterne meddelelser om ledige stillinger som seniormanager kun offentliggøres på tysk, engelsk og fransk i EU-Tidende i en periode, som i princippet udløber den 1. januar 2007, annulleres. |
2) |
Meddelelse KOM/2005/335 om ledig stilling som generaldirektør (lønklasse A*15-16) ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), offentliggjort af Kommissionen den 9. februar 2005 (EUT C 34 A, s. 3), annulleres. |
3) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |