21.2.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 44/41 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. december 2008 — Muñiz mod Kommissionen
(Sag T-144/05) (1)
(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter fra et møde i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)« - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen)
(2009/C 44/70)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pablo Muñiz (Bruxelles, Belgien) (ved først ved avocat B. Dehandschutter, derefter ved avocat L. Defalque)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Costa de Oliveira og I. Chatzigiannis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 3. februar 2005, der giver afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse dokumenter fra mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004
Konklusion
1) |
Kommissionens beslutning af 3. februar 2005 annulleres, idet den har givet afslag på aktindsigt i dokumenterne »TAXUD/1369/2003« om hjemmebiografer, »TAXUD/974/2004« om blandede køretøjer, »TAXUD/1342/2003«, »TAXUD/2465/2004« og »TAXUD/2495/2004« om strømforsyningsenheder, »XXI/770/1998« om automatiske maskiner til behandling af ufuldstændige oplysninger og i referatet af mødet i Toldkodeksudvalget »Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen (mekanisk/andet)«, der blev afholdt i september 2004 (dokument »TAXUD/3010/2004 — bilag V«). |
2) |
I øvrigt er det ufornødent at træffe afgørelse i sagen. |
3) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler de af Pablo Muñiz afholdte omkostninger. |