Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 28. september 2006 – El Corte Inglés mod KHIM og Pucci

(sag C-104/05 P)

»Appel – EF-varemærker – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – risiko for forveksling – figurmærket »EMILIO PUCCI« – indsigelse rejst af indehaveren af de nationale figurmærker »EMIDIO TUCCI« – lighed mellem varerne«

1.                     Appel – anbringender – anbringende, der fremsættes første gang under appellen – afvisning (Domstolens statut, art. 58) (jf. præmis 40)

2.                     Appel – anbringender – urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder – afvisning – Domstolens prøvelse af bevisbedømmelsen – udelukket bortset fra tilfælde af urigtig gengivelse (art. 225 EF; Domstolens statut, art. 58) (jf. præmis 45)

Angående

Appel iværksat til prøvelse af dom afsagt den 13. december 2004 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling), El Corte Inglés mod KHIM – Pucci (sag T-8/03), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 3. oktober 2002 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage indgivet af appellanten over Indsigelsesafdelingens afgørelse, som gav delvist afslag på den indsigelse, der var rejst mod ansøgningen om registrering af EF-figurmærket »EMILIO PUCCI« for varer i klasse 3, 18, 24 og 25.

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

El Corte Inglés, SA betaler 80% af sagens omkostninger.

3)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler 20% af sagens omkostninger.