1. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – protokol om integration af Schengen-reglerne – konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen – princippet ne bis in idem
(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, art. 54)
2. Den Europæiske Union – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – protokol om integration af Schengen-reglerne – konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen – princippet ne bis in idem
(Konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, art. 58 og 71)
1. Artikel 54 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen skal fortolkes således, at:
- det relevante kriterium med henblik på anvendelsen af den nævnte artikel er, at de faktiske handlinger, når disse forstås som en foreliggende helhed af handlinger, der er indbyrdes uløseligt forbundne, er identiske, uanset handlingernes retlige subsumption eller den retlige interesse, der søges beskyttet
- forskellige forhold, som bl.a. dels består i opbevaring af penge fra handel med narkotika i en kontraherende stat, og dels i veksling ved vekselkontorer i en anden kontraherende stat af penge, der også hidrører fra handel med narkotika, ikke skal anses for »samme strafbare handlinger« i den forstand, som omhandles i denne bestemmelse, blot fordi den kompetente nationale instans finder, at disse forhold er forbundet af samme strafbare fortsæt
- det tilkommer denne nationale instans at vurdere, om de faktiske omstændigheder, der skal sammenlignes, er identiske og forbundne i en sådan grad, at det på baggrund af det nævnte relevante kriterium er muligt at fastslå, at der er tale om de »samme strafbare handlinger« i den forstand, som omhandles i artikel 54.
(jf. præmis 36 og domskonkl.)
2. Det fremgår af artikel 58 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (gennemførelseskonventionen), at medlemsstaterne kan anvende mere vidtgående nationale bestemmelser om straffedommes negative retsvirkning (ne bis in idem) i forbindelse med udenlandske retsafgørelser. Denne bestemmelse giver imidlertid ikke en kontraherende stat ret til at afholde sig fra at pådømme narkoforbrydelser og dermed tilsidesætte sine forpligtelser i henhold til gennemførelseskonventionens artikel 71, sammenholdt med artikel 36 i enkeltkonventionen om kontrol med narkotiske midler, der er indgået i New York den 30. marts 1961 under FN, alene af den grund, at tiltalte allerede er blevet dømt i en anden kontraherende stat for andre overtrædelser, der er begået med samme strafbare forsæt. De nævnte bestemmelser er derimod ikke til hinder for, at de kompetente retsinstanser, som behandler en retssag nummer to, ved fastsættelse af straffen med hjemmel i national ret tager hensyn til den straf, der eventuelt allerede er blevet idømt under den første sag.
(jf. præmis 33-35)