DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)

7. juni 2007

Sag C-362/05 P

Jacques Wunenburger

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – forfremmelse – udvælgelsesprocedure – afslag på appellantens ansøgning – tilbagekaldelse af stillingen – begrundelsespligt – retlig fejl – kontraappel – sagens genstand – søgsmålsinteresse«

Angående: Appel til prøvelse af dom afsagt den 5. juli 2005 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-370/03, Wunenburger mod Kommissionen (Sml. Pers. I-A, s. 189, og II, s. 853), og med påstand om, at denne dom ophæves.

Udfald: Hovedappellen iværksat af J. Wunenburger og kontraappellen iværksat af Kommissionen forkastes.

Sammendrag

1.        Appel – genstand

(Domstolens statut, art. 56, stk. 2)

2.        Annullationssøgsmål – bortfald af den anfægtede retsakt under sagens forløb – søgsmålet bevarer sin genstand, når den anfægtede retsakt ikke er tilbagekaldt

(Art. 230 EF og 233, stk. 1, EF; tjenestemandsvedtægten, art. 29)

1.        Eftersom en appel kan iværksættes i henhold til artikel 56, stk. 2, i Domstolens statut af enhver part, som helt eller delvist ikke har fået medhold, kan en appel vedrørende en af Retten afsagt dom antages til realitetsbehandling, i det omfang Retten har forkastet en afvisningspåstand eller en indsigelse om, at det findes ufornødent at træffe afgørelse, også selv om indsigelsen til sidst forkastes. Det er nemlig ikke efter denne bestemmelse nødvendigt at sondre mellem, hvorvidt den indsigelse, der er fremsat for og forkastet af Retten, har til formål at få sagen afvist, fordi den ikke kan antages til realitetsbehandling, eller fordi den er blevet uden genstand, idet der er tale om to formalitetsindsigelser, som, hvis de tages til følge, er til hinder for, at Retten træffer afgørelse vedrørende realiteten.

2.        Den omstændighed, at den anfægtede retsakt under sagens forløb er blevet irrelevant, medfører imidlertid ikke en forpligtelse for Fællesskabets retsinstanser til at fastslå, at det er ufornødent at træffe afgørelse som følge af, at sagen mangler genstand, eller som følge af manglende søgsmålsinteresse på tidspunktet for afsigelse af dommen. Sagen bevarer således sin genstand, når den bebyrdende retsakt ikke formelt er blevet tilbagekaldt. Appellanten kan have en interesse i at påstå annullation for at gøre det muligt at forhindre, at den ulovlighed, som fællesskabsretsakten angiveligt er behæftet med, gentager sig fremover. En sådan søgsmålsinteresse fremgår af artikel 233, stk. 1, EF, hvorefter institutioner, fra hvilke en annulleret retsakt hidrører, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Søgsmålsinteressen kan imidlertid kun bestå, såfremt den hævdede ulovlighed kan formodes at ville gentage sig fremover uafhængigt af de omstændigheder i sagen, som har dannet grundlag for appellantens søgsmål.

Dette er tilfældet med et annullationssøgsmål, som er indbragt af en tjenestemand til prøvelse af et afslag på tjenestemandens ansøgning om en ledig stilling og en afgørelse om udnævnelse af en anden tjenestemand, når administrationen under sagens forløb har tilbagekaldt stillingen i henhold til vedtægtens artikel 50 og iværksat en ny udvælgelsesprocedure, hvorved de anfægtede afgørelser bliver irrelevante, for så vidt som appellanten bestrider den procedure, som førte til den oprindelige udvælgelse. I modsætning til den indholdsmæssige vurdering af de enkelte ansøgninger til en given stilling er det nemlig muligt, at fremgangsmåden ved en udvælgelsesprocedure fremover vil blive fulgt inden for rammerne af tilsvarende procedurer, hvorfor appellanten bevarer sin søgsmålsinteresse i forhold til de anfægtede afgørelser, selv om de ikke har virkninger for ham, med henblik på fremtidige ansøgninger til stillinger, som den omhandlede.