Tjenestemænd – bedømmelse – overholdelse af retten til kontradiktion
(Tjenestemandvedtægten, art. 26, stk. 1 og 2, og art. 43)
Det grundlæggende princip om overholdelse af retten til kontradiktion som en procesretlig garanti for så vidt angår De Europæiske Fællesskabers bedømmelse af deres personale kan ikke fortolkes således, at det indebærer, at der inden proceduren, der fører til en sådan bedømmelse, forudgående foreligger en advarselspligt. Princippet skal gøre det muligt for den pågældende under bedømmelsesproceduren at forsvare sig over for påstande om forhold, der kan foreholdes ham. Dets formål er ikke at gøre det muligt for tjenestemanden at tilpasse sin fremtidige adfærd, således at han kan undgå, at forhold, der er godtgjort, reelt kan foreholdes ham. En forbedring af en tjenstlig adfærd er et mål, som overskrider anvendelsesområdet for retten til kontradiktion, idet dette mål reelt kan opnås ved selve bedømmelsesrapporten.
Vedtægtens artikel 26, stk. 1 og 2, hvis formål er at sikre tjenestemandens ret til kontradiktion, vedrører alle eksisterende dokumenter, og er til hinder for, at sådanne dokumenter under bedømmelsesproceduren gøres gældende over for den bedømte tjenestemand uden først at være blevet meddelt denne inden indsættelsen i hans personlige aktmappe, men indebærer ikke en pligt til forudgående etablering af akter, der indeholder en angivelse af alle de forhold, som foreholdes den pågældende.
Heraf følger, at hverken det grundlæggende princip om overholdelse af retten til kontradiktion eller vedtægtens artikel 26, stk. 1 og 2, kræver, at muligheden for at foreholde en tjenestemand et forhold i dennes karriereudviklingsrapport er betinget af, at der inden den procedure, der fører til udfærdigelsen heraf, er udfærdiget en skriftlig advarsel, samt af, at denne meddeles den pågældende.
(jf. præmis 39, 41, 43, 44 og 52)