1. Appel – anbringender – urigtig gengivelse af beviser – urigtighed i konstateringen af de faktiske omstændigheder, som fremgår af sagens akter – formaliteten
(Art. 225 EF)
2. Appel – anbringender – urigtig gengivelse af beviser – begreb – åbenbart urigtig vurdering af beviserne
3. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414
(Rådets direktiv 91/414, art. 19 og bilag I)
1. Anbringender vedrørende konstateringen og bedømmelsen af de faktiske omstændigheder i den appellerede afgørelse skal realitetsbehandles under appelsagen, såfremt appellanten gør gældende, at det fremgår af sagens akter, at de faktiske omstændigheder, som Retten har lagt til grund, er materielt urigtige, eller at Retten har gengivet de beviser, den har fået forelagt, urigtigt.
(jf. præmis 57)
2. Der foreligger en urigtig gengivelse af beviserne, såfremt det åbenbart fremgår, at Rettens vurdering af de foreliggende beviser er urigtig, uden at det er nødvendigt at fremlægge nye beviser. Det gælder navnlig, når de konklusioner, som Retten har draget på grundlag af visse dokumenter, ikke er i overensstemmelse med dokumenternes mening og indhold, når de læses i deres helhed.
(jf. præmis 60 og 63)
3. Som det fremgår af femte, sjette og niende betragtning til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, har direktivet til formål at fjerne hindringer for samhandelen med disse produkter og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. Der bør herved indrømmes Kommissionen et vidt skøn med henblik på en effektiv opfyldelse af det formål, den skal varetage, og under hensyn til de komplicerede tekniske vurderinger, den skal foretage.
Udøvelsen af denne beføjelse er dog ikke unddraget domstolskontrol. Fællesskabets retsinstanser skal således ved udøvelsen af deres kontrol efterprøve, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har lagt til grund, er materielt rigtige, og om der er begået en åbenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder eller er begået magtfordrejning.
Navnlig skal Fællesskabets retsinstanser, når en part gør gældende, at den kompetente institution har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, efterprøve, om denne omhyggeligt og upartisk har undersøgt alle relevante forhold i den pågældende sag, som støtter den pågældende parts synspunkter.
(jf. præmis 74-77)