Nøgleord
Sagens genstand
Afgørelse
Fiskale bestemmelser
–
harmonisering af lovgivningerne
–
omsætningsafgifter
–
fælles merværdiafgiftssystem
–
betalingspligtige personer (Rådets direktiv 77/388, art. 21 og 22) (jf. præmis 56 og domskonkl.)
Angående
Traktatbrudssøgsmål – tilsidesættelse af artikel 28 EF og 49 EF samt artikel 21 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFL L 145, s. 1) – national lovgivning, der fastsætter en pligt for en afgiftspligtig person, der ikke har bopæl i indlandet, men som udfører afgiftspligtige transaktioner dér, til at udpege en fiskal repræsentant, som ikke er direkte betalingspligtig.
Konklusion
1) Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 21 og 22 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001, idet den kræver, at afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Finland, men som foretager afgiftspligtige transaktioner i Finland, skal udpege en fiskal repræsentant, når de er etableret i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, der er part i en overenskomst om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området indirekte skatter, og hvis anvendelsesområde svarer til anvendelsesområdet for Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som ændret ved Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001 og for Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift og ophævelse af forordning (EØF) nr. 218/92.
2) Republikken Finland betaler sagens omkostninger.