Sag C-206/05
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Kongeriget Sverige
»Traktatbrud – direktiv 90/427/EØF – samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr – krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige«
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. oktober 2006
Sammendrag af dom
Landbrug – harmonisering af lovgivningerne – zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr – direktiv 90/427
(Rådets direktiv 90/427, art. 3)
En medlemsstat tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv 90/427 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr, hvorefter medlemsstaterne ikke kan forbyde eller begrænse samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr og deres sæd, æg og embryoner af andre zootekniske eller genealogiske grunde end dem, der følger af direktivet, ved i sin nationale retsorden at fastsætte et krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i medlemsstaten, for at den kan anvendes til offentlig bedækning.
(jf. præmis 30 og domskonkl.)
DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
26. oktober 2006 (*)
»Traktatbrud – Rådets direktiv 90/427/EØF– samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr – krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige«
I sag C-206/05,
angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 2. maj 2005,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved F. Erlbacher og K. Simonsson, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Kongeriget Sverige ved K. Norman, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
har
DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af formanden for Ottende Afdeling, E. Juhász (refererende dommer), som fungerende formand for Fjerde Afdeling, og dommerne K. Schiemann og M. Ilešič,
generaladvokat: L.A. Geelhoed
justitssekretær: R. Grass,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har i stævningen nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser principalt i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr (EFT L 224, s. 55, herefter »direktivet«), og subsidiært i henhold til artikel 28 EF, idet det i sin nationale retsorden har fastsat et krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige, for at den kan anvendes til offentlig bedækning.
Retsforskrifter
Fællesskabsbestemmelser
2 Det anføres i direktivets anden og sjette betragtning:
»[M]ed henblik på at sikre en rationalisering af produktionen af enhovede dyr og dermed forøge produktiviteten inden for denne sektor bør der på EF-plan fastsættes bestemmelser for afsætningen af disse dyr i samhandelen inden for Fællesskabet.
[…]
[S]amhandelen inden for Fællesskabet med registrerede enhovede dyr bør gradvis liberaliseres; den fuldstændige liberalisering af samhandelen forudsætter en yderligere supplerende harmonisering, især med hensyn til adgang til anvendelse af offentlig bedækning og til anvendelsen af sæd og æg i overensstemmelse med de enkelte stambøgers særlige kendetegn.«
3 Direktivets artikel 3, stk. 1, bestemmer:
»Samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr og deres sæd, æg og embryoner kan ikke forbydes eller begrænses af andre zootekniske eller genealogiske grunde end dem, der følger af dette direktiv.«
4 Direktivets artikel 7 bemyndiger Kommissionen til, for så vidt det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af direktivet, ifølge en ved direktivet fastsat fremgangsmåde og under overholdelse af direktivets principper, at fastsætte:
»a) kontrolmetoder for individprøver og bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi
b) almindelige kriterier for adgang til reproduktion for handyr til avl og om nødvendigt for hundyr til avl samt for udnyttelse af deres sæd, æg og embryoner på grundlag af de i litra a) omhandlede metoder«.
De nationale bestemmelser
5 Kravet om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi og de nærmere bestemmelser vedrørende dette krav, er i Sverige indeholdt i de nationale landbrugsmyndigheders bekendtgørelser om enhovede dyr, der anvendes til reproduktion, og om identifikation af enhovede dyr [Statens jordbruksverks föreskrifter (SJVFS 1994:82) om hästdjur som används till avel och om identifiering av hästdjur, herefter »retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr«].
6 § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr bestemmer:
»En hingst skal undergives bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige for at kunne anvendes til offentlig bedækning. Bedømmelse af den genetiske værdi, som giver ret til at anvende en hingst, anses for at have fundet sted, når en kontrol af individprøven er gennemført i henhold til §§ 20-22, eller når hingsten er blevet undergivet en enkelt afprøvning af afkom i henhold til §§ 24-26, og når et certifikat vedrørende den genetiske værdi er udstedt i henhold til § 27.«
7 Disse retsforskrifters §§ 20 og 21 opregner de evalueringskriterier, der skal anvendes, når der vedrørende et enhovet dyr foretages en kontrol af en individprøve. Kriterierne omfatter bl.a. det enkelte dyrs afstamning, præstation, udseende, styrke og sundhedstilstand. I henhold til de nævnte retsforskrifters § 22 skal oplysninger om et udenlandsk enhovet dyr, der er meddelt af en anerkendt udenlandsk opdrætterorganisation eller af en udenlandsk forening, som fører stambøger, ligeledes tages i betragtning.
8 Retsforskrifternes §§ 24 og 25 fastsætter de nærmere bestemmelser for afprøvning af et udenlandsk enhovet dyrs afkom. I henhold til retsforskrifternes § 26 skal oplysninger om et udenlandsk enhovet dyrs afkom, der er meddelt af en anerkendt udenlandsk opdrætterorganisation eller af en udenlandsk forening, som fører stambøger, ligeledes tages i betragtning.
9 I henhold til § 27 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr udstedes et certifikat vedrørende den genetiske værdi for alle enhovede dyr, som har været undergivet en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi. Certifikatet skal for hvert enhovede dyr indeholde bl.a. navn, identifikation, afstamning, resultatet af kontrollen af individprøven og eventuelt af afprøvningen af afkom.
Den administrative procedure
10 Kommissionen modtog en klage vedrørende § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr, som fastsætter kravet om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige, for at den kan anvendes til offentlig bedækning.
11 Kommissionen fandt, at denne bestemmelse var uforenelig med direktivet, og under alle omstændigheder uforenelig med artikel 28 EF og 30 EF, og iværksatte traktatbrudsprocedure over for Kongeriget Sverige i medfør af artikel 226 EF ved at tilsende denne medlemsstat en åbningsskrivelse ved skrivelse af 18. juli 2002, hvori medlemsstaten opfordredes til at fremsætte sine bemærkninger. Kommissionen fandt ikke medlemsstatens svar tilfredsstillende og fremsatte den 25. juli 2003 en begrundet udtalelse, hvori den fastholdt sin opfattelse vedrørende den nationale bestemmelses uforenelighed med fællesskabsretten, og opfordrede Kongeriget Sverige til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme udtalelsen inden for en frist på to måneder at regne fra meddelelsen heraf.
12 Den svenske regering gjorde i sit svar af 22. september 2003 på den begrundede udtalelse gældende, at den ordning, som er indført på nationalt plan om reproduktion af enhovede dyr, ikke er uforenelig med fællesskabsretten. Regeringen anførte imidlertid, at den som følge af en foretaget revision og evaluering havde konstateret, at de svenske bestemmelser kunne ændres, således at de blev mindre restriktive.
13 I løbet af 2004 mødtes repræsentanter for den svenske regering og for Kommissionen to gange for at drøfte et forslag om nye bestemmelser. Da Kommissionen imidlertid ikke var overbevist om dette forslags forenelighed med fællesskabsretten, har den anlagt nærværende sag.
Om søgsmålet
Parternes argumenter
14 Kommissionen har gjort gældende, at § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr medfører en begrænsning af handelen med enhovede dyr inden for Fællesskabet, som er forbudt efter direktivets artikel 3, stk. 1. Ifølge § 29 skal en hingst med oprindelse i en anden medlemsstat end Kongeriget Sverige, som er godkendt til reproduktion i overensstemmelse med de bestemmelser, som finder anvendelse i den pågældende stat, undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige for at kunne anvendes til reproduktion. Dette medfører ekstraomkostninger, som alt efter omstændighederne skal betales af hingstens eller hoppens ejer.
15 Kommissionen har anført, at den omhandlede nationale bestemmelse skal anses for et kriterium for adgang til reproduktion for hingste i henhold til direktivets artikel 7. Bestemmelsen falder således inden for direktivets anvendelsesområde og er en del af det ved direktivet harmoniserede område.
16 Kommissionen har anført, at direktivets artikel 7 udtrykkeligt bemyndiger den til, for så vidt det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af direktivet og under overholdelse af de i direktivets artikel 4, stk. 1, nævnte principper, at fastsætte kontrolmetoder for individprøver og bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi, og på grundlag af de omhandlede metoder at fastsætte almindelige kriterier for adgang til reproduktion for handyr til avl.
17 Kommissionen har anført, at den ikke har fundet det nødvendigt at vedtage bestemmelser med hjemmel i direktivets artikel 7, og har understreget, at den omstændighed, at Kommissionen ikke har udstedt sådanne bestemmelser, ikke indebærer, at en medlemsstat kan fastsætte bestemmelser af denne art, der, som den omhandlede bestemmelse, medfører en begrænsning for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr.
18 Kommissionen har heraf udledt, at den omhandlede nationale bestemmelse ikke følger af anvendelsen af direktivet, og at bestemmelsen er uforenelig med direktivets artikel 3, stk. 1.
19 Kommissionen har subsidiært gjort gældende, at selv hvis Domstolen skulle fastslå, at den nationale bestemmelse ikke er i strid med direktivet, vil den under alle omstændigheder være i strid med artikel 28 EF og vil ikke kunne begrundes i medfør af artikel 30 EF.
20 Kommissionen har i denne henseende navnlig gjort gældende, at det både af bestemmelserne i national ret og af de redegørelser, som den svenske regering har afgivet, fremgår, at det krav, der er fastsat i § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr, har til formål at forbedre den enkelte races egenskaber snarere end at beskytte dyrs liv og sundhed. Dette bekræftes af, at det fremgår af § 29, at kravet om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi, ikke finder anvendelse på hingste, der anvendes til privat bedækning. Såfremt dette krav reelt havde til formål at beskytte enhovede dyrs liv og sundhed, burde det ligeledes finde anvendelse på sidstnævnte.
21 Kommissionen har desuden anført, at det følger af § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr, at der ved bedømmelsen af hingstens genetiske værdi ikke skal opnås et bestemt resultat for at få adgang til reproduktion, men at det er tilstrækkeligt, at bedømmelsen er blevet foretaget. Det burde imidlertid for at beskytte enhovede dyrs liv og sundhed kræves, at en hingst, for hvilken der ikke opnås et tilfredsstillende resultat, udelukkes fra reproduktion, således at overførelse til afkommet af alvorlige genetiske defekter undgås.
22 Den svenske regering har anerkendt, at Kommissionens påstand om, at den omhandlede nationale bestemmelse er uforenelig med direktivets artikel 3, såvel som Kommissionens påstand om, at den svenske regering tilpligtes at betale sagsomkostningerne, er berettigede.
Domstolens bemærkninger
23 § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr, som fastsætter et kriterium for avlsdyrs adgang til reproduktion, som omhandlet i direktivets artikel 7, falder inden for direktivets anvendelsesområde.
24 I henhold til direktivets artikel 3 kan medlemsstaterne ikke forbyde eller begrænse samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr og deres sæd, æg og embryoner af andre zootekniske eller genealogiske grunde end dem, der følger af direktivet.
25 § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr har imidlertid en restriktiv virkning. Det følger af Kommissionens bemærkninger, hvilket ikke bestrides af den svenske regering, at enhovede dyr med oprindelse i en anden medlemsstat skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige for at kunne anvendes til offentlig bedækning i Sverige, hvilket medfører ekstraomkostninger, der kan begrænse samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr, der er bestemt til Sverige.
26 I henhold til direktivets artikel 7 kan Kommissionen, for så vidt det er nødvendigt for en ensartet anvendelse af direktivets bestemmelser, fastsætte kontrolmetoder for individprøver og bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi og almindelige kriterier for adgang til reproduktion for handyr til avl, og i givet fald for hundyr til avl, samt almindelige kriterier for udnyttelse af deres sæd, æg og embryoner.
27 Det er unødvendigt at undersøge, om denne bestemmelse har overladt medlemsstaterne visse kompetencer, og i bekræftende fald i hvilket omfang, til at indføre eller opretholde bestemmelser, som ikke udgør et forbud eller en begrænsning for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr, navnlig i tilfælde, hvor Kommissionen ikke har gjort brug af sin kompetence, idet det under alle omstændigheder fremgår af den klare ordlyd af direktivets artikel 3, stk. 1, at bestemmelser, der indfører et sådant forbud eller en sådan begrænsning, kun kan følge af anvendelsen af direktivet. De omhandlede svenske retsforskrifter, der – således som det fremgår af denne doms præmis 25 – indebærer en sådan begrænsning, følger imidlertid ikke af anvendelsen af direktivet.
28 Kongeriget Sverige anerkender Kommissionens påstand om, at § 29 i retsforskrifterne vedrørende enhovede dyr er uforenelig med direktivets artikel 3.
29 Kommissionens påstand må derfor tages til følge.
30 Det skal følgelig fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 3, idet det i sin nationale retsorden har fastsat et krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige, for at den kan anvendes til offentlig bedækning.
Sagens omkostninger
31 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Kongeriget Sverige har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Fjerde Afdeling):
1) Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i Rådets direktiv 90/427/EØF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med enhovede dyr, idet det i sin nationale retsorden har fastsat et krav om, at en hingst skal undergives en bedømmelse af avlsdyrs genetiske værdi i Sverige, for at den kan anvendes til offentlig bedækning.
2) Kongeriget Sverige betaler sagens omkostninger.
Underskrifter
* Processprog: svensk.