Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter – skatte- og afgiftsfritagelse for Fællesskaberne

(Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, art. 3, stk. 3)

2. De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter – skatte- og afgiftsfritagelse for Fællesskaberne

(Protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, art. 3, stk. 2)

Sammendrag

1. Afgifter, såsom domsafgifter, der skal betales i tilfælde af domme eller retsafgørelser afsagt af de nationale retsinstanser, som indebærer idømmelse af betaling af pengebeløb eller opgørelse af værdipapirer, udgør ikke blot betaling for almennyttige ydelser som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, hvorefter der ikke indrømmes fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser.

(jf. præmis 29 og domskonkl. 1)

2. Artikel 3, stk. 2, i protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, hvori det bestemmes, at medlemsstaterne eftergiver eller tilbagebetaler indirekte skatter og afgifter, der indgår i prisen for større indkøb, som Fællesskaberne foretager til tjenestebrug, skal fortolkes således, at dens anvendelsesområde ikke omfatter afgifter, såsom domsafgifter, der skal betales i tilfælde af domme eller retsafgørelser afsagt af de nationale retsinstanser, som indebærer idømmelse af betaling af pengebeløb eller opgørelse af værdipapirer.

(jf. præmis 44 og domskonkl. 2)