Nøgleord
Sagens genstand
Afgørelse

Nøgleord

Den Europæiske Union – fælles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik – Fællesskabets retsinstansers kompetence – retsakter vedtaget i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union – betingelse – søgsmål baseret på tilsidesættelse af Fællesskabets kompetence (art. 46 EU) (jf. præmis 54-56)

2. Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – søgsmål til prøvelse af fællesskabsretsakter til gennemførelse af foranstaltninger fastsat ved en fælles holdning baseret på afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union – omfattet (art. 230 EF) (jf. præmis 58)

3. Retspleje – formaliteten – vurdering i forhold til situationen på tidspunktet for stævningens indgivelse – beslutning, der under sagen erstatter den anfægtede beslutning – tilpasning af de oprindelige påstande og anbringender – ingen betydning for afgørelsen om søgsmålets formalitet (jf. præmis 68-70)

Sagens genstand

Angående

Påstand om annullation af dels artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344, s. 70), dels artikel 1 i Rådets afgørelse 2004/306/EF af 2. april 2004 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2003/902/EF (EUT L 99, s. 28) samt alle afgørelser truffet af Rådet på grundlag af forordning nr. 2580/2001, og som har samme virkninger som afgørelse 2004/306, for så vidt som disse retsakter gælder for sagsøgeren.

Afgørelse

Konklusion

1) Sagen afvises.

2) Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.