1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – forordning, som ændrer de regler, der gælder for beskyttelse af de supplerende traditionelle udtryk til betegnelse af vin – søgsmål anlagt af en række italienske vinproducenter – søgsmål anlagt af en række sammenslutninger af italienske vinproducenter – afvisning
(Art. 230, stk. 4, EF; Kommissionens forordning nr. 316/2004)
2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – fortolkning contra legem af betingelsen om, at den pågældende skal være individuelt berørt – ikke tilladt
(Art. 230, stk. 4, EF)
1. Forordning nr. 316/2004 om ændring af forordning nr. 753/2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter, som bl.a. ændrer de regler, der gælder for beskyttelse af de supplerende traditionelle udtryk til betegnelse af vin, udgør en almengyldig foranstaltning som omhandlet i artikel 249, stk. 2, EF, idet den finder anvendelse på objektivt fastlagte situationer og har retsvirkninger for kategorier af erhvervsdrivende, der opfylder visse generelt og abstrakt fastlagte betingelser. Forordningen vedrører nemlig ikke udelukkende de italienske vinproducenter, men har ligeledes retsvirkninger i forhold til et ukendt antal producenter fra de øvrige medlemsstater, som aktuelt anvender og fremtidigt vil anvende supplerende traditionelle udtryk.
Denne forordning kan kun berøre en fysisk eller juridisk person individuelt, når den berører denne person på grund af visse egenskaber, som er særlige for ham, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller ham fra alle andre og derfor individualiserer ham på lignende måde som en adressat. Dette er ikke tilfældet hverken for visse italienske producenter af vin, som må benytte de specificerede italienske traditionelle udtryk, som oprindeligt var opført i del B i bilag III til forordning nr. 753/2002, eller for visse sammenslutninger af italienske vinproducenter.
Dels vedrører nævnte forordning kun de pågældende italienske producenter i disses objektive egenskab af producenter af kvalitetsvin fra et bestemt dyrkningsområde (kvbd). Foreliggelsen af en retsbeskyttelse af de identificerede og udtømmende opregnede traditionelle udtryk kan nemlig ikke adskille de italienske producenter fra andre fællesskabsproducenter af kvbd, som er forsynet med supplerende traditionelle udtryk. Selv om foranstaltningerne i den pågældende forordning kan få betydelige økonomiske konsekvenser for sagsøgerne, står det ligeledes fast, at forordningen har lignende konsekvenser for de andre fællesskabsproducenter af kvbd. Under alle omstændigheder er det forhold, at nogle erhvervsdrivende berøres økonomisk af en retsakt i højere grad end deres konkurrenter, ikke tilstrækkelig til, at de kan anses for at være individuelt berørt af denne retsakt.
Dels kan en sammenslutning, der er oprettet for at varetage en gruppe borgeres kollektive interesser, for det første ikke anses for at være individuelt berørt af en retsakt, der påvirker denne gruppes interesser generelt, når sammenslutningens medlemmer ikke kan anses for at være individuelt berørt. Selv om det er korrekt, at forekomsten af særlige omstændigheder, såsom den rolle, en sammenslutning har spillet i forbindelse med en procedure, som har ført til vedtagelsen af en retsakt som omhandlet i artikel 230 EF, kan berettige til, at et søgsmål anlagt af en sammenslutning, hvis medlemmer ikke er individuelt berørt af den omtvistede retsakt, fremmes til realitetsbehandling, navnlig når sammenslutningens stilling som forhandler er berørt af denne retsakt, forelå denne situation dernæst ikke i tilfældet med de pågældende sammenslutninger. Endelig kan de pågældende sammenslutninger heller ikke være individuelt berørt af den pågældende forordning med den begrundelse, at en retsforskrift indrømmer dem en række processuelle rettigheder.
(jf. præmis 35, 36, 38, 42-44, 48 og 50-52)
2. Selv om betingelsen om individuel berøring i artikel 230, stk. 4, EF i forbindelse med et annullationssøgsmål skal fortolkes i lyset af princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse under hensyntagen til de forskellige omstændigheder, som kan individualisere en sagsøger, kan en sådan fortolkning ikke føre til, at der ses bort fra den omhandlede betingelse.
(jf. præmis 56)