Sag anlagt den 17. februar 2004 af Arch Chemicals Inc. og Arch Timber Protection Limited mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-75/04)

(2004/C 106/145)

Processprog: engelsk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 17. februar 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Arch Chemicals Inc. og Arch Timber Protection Limited, Castleford (Det Forenede Kongerige), ved lawyers K. Van Maldegem og C. Mereu.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne er producenter af biocidholdige aktive stoffer og af biocidholdige produkter, nemlig pesticidholdige produkter til brug uden for landbruget, der indeholder disse aktive stoffer. Sagsøgerne har markedsføringstilladelser i en række medlemsstater, og mange af deres produkter er beskyttet gennem intellektuelle ejendomsrettigheder.

I overensstemmelse med direktiv 98/8/EF (1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 (2) gav sagsøgerne Kommissionen meddelelse om deres aktive stoffer og produkttyper, og de blev derfor deltagere i det undersøgelsesprogram, der omhandles i Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 (3). I henhold til den anden fase af undersøgelsesprogrammet er deltagerne forpligtet til at udvikle kostbare ejendomsretlige data, som f.eks. videnskabelige studier og risikovurderinger, og til at fremsende disse data til en udpeget rapporterende medlemsstat. Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 2032/2003, fordi bestemmelsen ikke indeholder en frist for, hvornår andre selskaber end deltagerne ikke længere må markedsføre biocidholdige produkter, som deltagerne har givet meddelelse om, og som er opregnet i bilag II til forordningen. Ifølge sagsøgerne er deres navne heller ikke opregnet i artikel 3, stk. 2, i og bilag II til forordning nr. 2032/2003 som deltagere med hensyn til deres anmeldelse af aktive stoffer og produkttyper. Sagsøgerne har ligeledes nedlagt påstand om annullation af artikel 5, stk. 3, i og betragtning 10 til forordning nr. 2032/2003, fordi virksomheder, der ikke er deltagere, kan ansøge om optagelse af et aktivt stof eller en produkttype under gunstigere betingelser. Sagsøgerne har ligeledes anfægtet artikel 10, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 2032/2003, fordi bestemmelsen hjemler mulighed for, at den rapporterende medlemsstat kan tage supplerende oplysninger, som er indgivet af andre, i betragtning. Sagsøgerne har ligeledes anfægtet det forhold, at Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 3, i og betragtning 18 til forordningen har mulighed for ensidigt at foretage en sammenlignende vurdering af aktive stoffer og produkttyper, inden den afslutter undersøgelsen. Desuden har sagsøgerne anfægtet artikel 13 i og betragtning 20 til forordningen, for så vidt som de hjemler mulighed for, at Kommissionen udsætter eller stopper undersøgelsen på grundlag af et forslag, der er fremsat i henhold til direktiv 79/769/EØF (4). I den forbindelse foretrækker sagsøgerne en risikobaseret vurdering frem for den sektorspecifikke vurdering i henhold til direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter. Endelig har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af forordningens artikel 14, stk. 2, fordi bestemmelsen med tilbagevirkende kraft og uden en passende begrundelse ændrer de regler om meddelelse, der er indeholdt i forordning nr. 1896/2000, og således ændrer en for sagsøgerne afgørende faktor med hensyn til deltagelse i undersøgelsesprogrammet.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har misbrugt sine beføjelser i henhold til direktiv 98/8/EF ved at gennemføre direktivet på en måde, der går videre end direktivets ordlyd, og som ændrer sagsøgernes rettigheder og forventninger. Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen ikke havde kompetence til at indsætte de anfægtede bestemmelser i forordning nr. 2032/2003 uden at høre Europa-Parlamentet og Rådet. Ifølge sagsøgerne skulle direktiv 98/8/EF have været ændret med henblik på at indsætte disse bestemmelser.

Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen har tilsidesat EF-traktaten og fællesskabsretlige principper, som f.eks. traktatens bestemmelser om loyal konkurrence, princippet om opretholdelse af en uforvredet konkurrence, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, proportionalitetsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, ejendomsretten, retten til fri erhvervsudøvelse og endelig forrangen for internationale aftaler, navnlig beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til TRIPs-aftalen.

Til støtte for påstandene har sagsøgerne også gjort gældende, at artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 1896/2000 og artikel 9, litra a), artikel 10, stk. 3, artikel 11 og artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF er retsstridige.

Sagsøgerne har endvidere anført, at artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 1896/2000 er hjemmelen for den omtvistede artikel 3 og artikel 4, stk. 2, i samt bilag II til forordning nr. 2032/2003 og opstiller den regel, at aktive stoffer eller produkttyper, der er givet meddelelse om, kan markedsføres frit af et hvilket som helst andet selskab, som hverken har adgang til sagsøgernes beskyttede data eller har udviklet tilsvarende data. Ifølge sagsøgerne tager artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 1896/2000 ikke hensyn til bestemmelserne om databeskyttelse i direktiv 98/8/EF, og Kommissionen har misbrugt sine beføjelser og havde ikke kompetence til at vedtage bestemmelsen.

Sagsøgerne har desuden påpeget, at artikel 9, litra a), artikel 10, stk. 3, og artikel 11 i direktiv 98/8/EF har relation til den omtvistede artikel 3 i og bilag II til forordning nr. 2032/2003. Ifølge sagsøgerne er artikel 9, litra a), i direktiv 98/8/EF retsstridig, fordi den er udtryk for forskelsbehandling mellem aktive stoffer, der var på markedet før den 14. maj 2000, og aktive stoffer, der ikke var på markedet på dette tidspunkt, hvilket medfører en illoyal konkurrence. Desuden har sagsøgerne påpeget, at artikel 9, litra a), artikel 10, stk. 3, artikel 11 og artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF ikke har sammenhæng med andre bestemmelser i det pågældende direktiv. Navnlig er der i modsætning til, hvad der er fastsat i artikel 12 og 27 i direktiv 98/8/EF ikke godtgjort en gennemskuelig forbindelse mellem sagsøgerne og deres anmeldte aktive stof eller produkttyper. Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 16, stk. 1, i direktiv 98/8/EF er retsstridig, således at medlemsstaterne ikke længere fortsat kan anvende deres tidligere gældende lovgivning med henblik på at opretholde registreringer af biocidholdige produkter, der ikke underbygges af en underretning på fællesskabsplan.

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16.2.1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123, s. 1).

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1896/2000 af 7.9.2000 om den første fase i det program, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om biocidholdige produkter (EFT L 228, s. 6).

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2032/2003 af 4.11.2003 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, og om ændring af forordning (EF) nr. 1896/2000 (EFT L 307, s. 1).

(4)  Rådets direktiv 76/769/EØF af 27.7.1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (EFT L 262, s. 201).