Rettens dom (Syvende Afdeling) af 15. oktober 2008 – Camar mod Kommissionen

(Forenede sager T-457/04 og T-223/05)

»Fælles markedsordning – bananer – overgangsforanstaltninger – artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 – dom, hvori det fastslås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i passivitet – opfyldelse af Rettens dom nægtet – annullationssøgsmål – begæring om, at Kommissionen pålægges at gennemføre dommen ved betaling af et tilsvarende pengebeløb – erstatning for ikke-økonomisk skade – Kommissionens ulovlige undladelse – erstatningssøgsmål – afbrydelse af forældelsesfristen – artikel 46 i statutten for Domstolen – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – pligt til at træffe foranstaltninger til dommens opfyldelse (art. 230 EF, 232 EF, 233 EF og 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 39-41, 49 og 50)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – manglende overholdelse af pligten til at opfylde en dom om annullation (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 57, 58 og 60-62)

3.                     Erstatningssøgsmål – søgsmålsfrister – femårig forældelse (art. 288, stk. 2, EF; statutten for Domstolen, art. 46) (jf. præmis 75, 77, 79 og 80)

Angående

Hvad angår dommen i sag T-457/04, for det første en påstand om annullation af Kommissionens afslag på at opfylde punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), indeholdt i skrivelse af 10. september 2004, for det andet om, at Kommissionen tilpligtes at opfylde punkt 1) af konklusionen i den nævnte dom i sagen Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet ved betaling af et beløb svarende til værdien af de ikke-udstedte licenser, og for det tredje om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, samt for så vidt angår dommen i sag T-223/05, en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den af sagsøgeren lidte skade i henhold til Det Europæiske Fællesskabs ansvar uden for kontraktforhold.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse, der var indeholdt i skrivelsen af 10. september 2004 fra generaldirektøren for generaldirektoratet »Landbrug« om afslag på at opfylde punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), annulleres.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen i sag T-457/04.

3)

Søgsmålet i sag T-223/05 afvises.

4)

I sag T-457/04 bærer Camar Srl og Kommissionen hver halvdelen af deres egne omkostninger og betaler halvdelen af den anden parts omkostninger.

5)

I sag T-223/05 bærer Camar sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.