Rettens dom (Femte Afdeling) af 14. februar 2008 – Spanien mod Kommissionen

(Sag T-266/04)

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering – tilbagekøb af frugter og grøntsager – fuldstændig kontrol af de tilbagekøbte produkter – markafgrøder og kvægpræmier – 24 måneders frist«

1.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber [Rådets forordning nr. 729/70, art. 5, stk. 2, litra c), og nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4; Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8, stk. 1] (jf. præmis 98, 105, 122, 123, 141-143, 213, 217 og 248-250)

2.                     Institutionernes retsakter – forordninger – forordning, der foreskriver specifikke kontrolforanstaltninger (jf. præmis 120 og 261)

Angående

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004, hvorved visse udgifter afholdt af medlemsstaterne på vegne af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 156, s. 48, berigtiget i EUT L 202, s. 35), udelukkes fra EF-finansiering, for så vidt som den berører Kongeriget Spanien.

Konklusion

 

Kommissionens beslutning 2004/457/EF af 29. april 2004, hvorved visse udgifter afholdt af medlemsstaterne på vegne af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, annulleres, for så vidt som den fra EF-finansiering dels udelukker udgifter vedrørende markafgrøder og kvægpræmier, der er afholdt af Kongeriget Spanien i de selvstyrende regioner Baskerlandet og Rioja for produktionsåret 1998/1999, dels udelukker udgifter vedrørende markafgrøder og kvægpræmier, der er afholdt af Kongeriget Spanien før den 22. marts 2000 i den selvstyrende region Baskerlandet for produktionsåret 1999/2000.

 

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

 

Hver part bærer sine egne omkostninger.