Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. juli 2007 – Kommissionen mod Spanien

(sag C-501/04)

»Traktatbrud – direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring samt direkte livsforsikring – direktiv 92/49/EØF og 2002/83 /EF – porteføljeoverdragelse – mulighed for opsigelse – formaliteten«

1.                     Traktatbrudssøgsmål – stævning – angivelse af klagepunkter og søgsmålsgrunde – formkrav [art. 226 EF; statutten for Domstolen, art. 21; Domstolens procesreglement, art. 38, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 23)

2.                     Traktatbrudssøgsmål – sagens genstand – fastlæggelse under den administrative procedure (art. 226 EF) (jf. præmis 24 og 25)

3.                     Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – fri udveksling af tjenesteydelser – direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring samt direkte livsforsikring – direktiv 92/49 og 2002/83 (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83, art. 14, stk. 5; Rådets direktiv 92/49, art. 12, stk. 6) (jf. præmis 40-42)

Angående

Traktatbrud – manglende gennemførelse af forpligtelserne i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje »ikke-livsforsikrings«-direktiv) (EFT L 228, s. 1) og i henhold til artikel 14, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345, s. 1) – national lovgivning, der forskelsbehandler forsikringsselskaber fra andre medlemsstater.

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien frifindes.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.