1. Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – tildelingskriterier
(Kommissionens forordning nr. 3665/87, art. 13, og nr. 1538/91, art. 6 og 7)
2. Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – tildelingskriterier
(Kommissionens forordning nr. 386/90 og nr. 2913/92, art. 1 og 70; Kommissionens forordning nr. 1538/91 og nr. 2221/95)
3. Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – tildelingskriterier
(Kommissionens forordning nr. 2913/92, art. 70, stk. 1, første punktum; Kommissionens forordning nr. 1538/91, art. 7, stk. 3- 5)
4. Landbrug – fælles markedsordning – eksportrestitutioner – tildelingskriterier
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 70)
1. Bestemmelserne i forordning nr. 1538/91 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød, som ændret ved forordning nr. 1000/96, som fastsætter minimumskvalitetsnormer og tolerancetærskler, særligt forordningens artikel 6 og 7, finder anvendelse ved fastsættelsen af den »sunde og sædvanlige handelskvalitet« for en vare, med hensyn til hvilken der ansøges om eksportrestitution.
(jf. præmis 39 og domskonkl. 1)
2. Artikel 70 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 82/97, vedrørende delvis undersøgelse af varer, der er omfattet af en og samme angivelse, finder anvendelse, når det drejer sig om at fastslå, om en vare, med hensyn til hvilken der ansøges om eksportrestitution, er af »sund og sædvanlig handelskvalitet«, med forbehold for den i bestemmelsen omhandlede undersøgelses regelmæssighed.
Bestemmelsen er nemlig en af de generelle toldbestemmelser, som finder anvendelse på alle udførselsangivelser vedrørende varer, som giver anledning til eksportrestitution, med forbehold af særlige bestemmelser. Der er imidlertid ingen særlig bestemmelse i den specifikke lovgivning om kontrol med udførsel af landbrugsvarer, der giver anledning til restitution, som afviser anvendelsen af toldkodeksens artikel 70.
[jf. præmis 47-53 og domskonkl. 2, litra a)]
3. Beskaffenhedsforestillingen i artikel 70, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved forordning nr. 82/97, finder ikke anvendelse, når størrelsen af den udtagne prøve ikke er tilstrækkelig, henset til artikel 7 i forordning nr. 1538/91 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød.
Toldkodeksens artikel 70, stk. 1, første afsnit, er nemlig en generel bestemmelse, som foreskriver, at når undersøgelsen kun vedrører en del af de varer, der er omfattet af en og samme angivelse, anses resultatet af undersøgelsen for at gælde for alle de varer, der er omfattet af angivelsen. Denne beskaffenhedsforestilling finder imidlertid ikke alene anvendelse på undersøgelser gennemført med hjemmel i toldbestemmelserne, men er ligeledes relevant for kontrol gennemført i overensstemmelse med bestemmelserne om ordningen med eksportrestitution for landbrugsvarer og om handelsnormer for fjerkræ. Artikel 7, stk. 3-5, i forordning nr. 1538/91 fastsætter det tilladte antal fejlemner i forhold til partiets størrelse og prøvestørrelsen. Hvis et mindsteantal prøver ikke er blevet udtaget, er det umuligt at efterprøve overholdelsen af tolerancetærsklen.
[jf. præmis 55-57 og 59 samt domskonkl. 2, litra b)]
4. Når der er udtaget flere prøver af den samlet angivne eksportforsendelse, og når der ved undersøgelsen af en del af prøverne er fastslået en sund og sædvanlig handelskvalitet, mens der med hensyn til en anden del af prøverne ikke er fastslået en sund og sædvanlig handelskvalitet, tilkommer det de nationale administrative eller retlige myndigheder at fastslå de faktiske omstændigheder, idet der skal tages hensyn til alle bevisforhold. Disse beviser kan omfatte de tilgængelige prøver, men ligeledes andre forhold, særligt rapporter udarbejdet i overensstemmelse med fællesskabsretten af den toldembedsmand, der har foretaget den fysiske kontrol. I tilfælde af, at de faktiske omstændigheder ikke kan fastslås med henblik på afgørelsen af retten til restitution, tilkommer det den nationale ret at vurdere eksportørens og toldmyndighedens adfærd for at fastslå, i hvilket omfang hver af dem har udøvet sine rettigheder og opfyldt sine forpligtelser, og udlede de passende konklusioner vedrørende retten til eksportrestitution.
(jf. præmis 24 og 68 samt domskonkl. 3)