De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – beløb skyldigt efter lovgivningen – begreb – debitor ikke forskriftsmæssigt underrettet om beløbets størrelse – omfattet
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 221, stk. 1, og art. 236, stk. 1, første afsnit)
Artikel 236, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks bestemmer, at der ydes godtgørelse af import- eller eksportafgifter, hvis det godtgøres, »at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen«. Med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse er import- eller eksportafgifter skyldige efter lovgivningen, når en toldskyld er opstået i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kapitel 2 i nævnte forordnings afsnit VII, og når disse afgifters størrelse har kunnet opgøres på grundlag af den fælles toldtarif i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II.
Import- eller eksportafgifterne forbliver skyldige efter lovgivningen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte bestemmelse, selv om debitor ikke har fået underretning om størrelsen heraf i overensstemmelse med samme forordnings artikel 221, stk. 1.
Toldskyldens opståen sker nemlig forud for underretningen om beløbets størrelse og er således nødvendigvis uafhængig af denne underretning. Underretningen kan derfor ikke have nogen betydning for, om der foreligger en toldskyld.
(jf. præmis 26 og 29 samt domskonkl.)