FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
JULIANE KOKOTT
fremsat den 6. oktober 2005 (1)
Sag C-311/04
Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht BV
mod
Inspecteur der Belastingdienst – Douanedistrict Rotterdam
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te Amsterdam, Nederlandene)
»Fælles toldtarif – toldpositioner – delvis sleben ris – gyldigheden af supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur«
I – Indledning
1. Gerechtshof te Amsterdam (herefter »den forelæggende ret«) har anmodet Domstolen om at vurdere gyldigheden af bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur og om en fortolkning af begrebet god tro i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit.
2. Den forelæggende ret har stillet spørgsmålet som led i en tvist mellem BV Algemene Scheeps Agentuur Dordrecht (herefter »ASAD«) og Inspecteur van de Belastingdienst (herefter »toldmyndigheden«). ASAD indførte ris i Fællesskabet, der deklareredes som »delvis sleben« og derfor var begunstiget med toldfritagelse. Toldmyndigheden tariferede dog endelig risen som »afskallet ris« og fremsatte et betalingskrav, som ASAD under hovedsagen har gjort indsigelse mod.
3. Den forelæggende ret er af den opfattelse, at det er tvivlsomt, hvorvidt supplerende bestemmelse 1, litra f), til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur er gyldig, idet den opstiller betingelser for tariferingen af ris som afskallet eller delvis sleben, der muligvis er videregående end kravene i det harmoniserede system, og som er uforenelige hermed. Hvis den supplerende bestemmelse alligevel er gyldig, foreligger spørgsmålet for den forelæggende ret, om denne begrundede tvivl om gyldigheden udgør god tro i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit, idet forpligtelsen til at betale den efterfølgende pålagte told i så fald ville bortfalde.
II – Retsforskrifter
4. Sagens retlige ramme udgøres af det harmoniserede system, den fælles toldtarif og EF-toldkodeksen.
A – Folkeret: Det harmoniserede system
5. Det harmoniserede system (herefter »HS«) blev vedtaget som international aftale inden for Verdenstoldorganisationens rammer. Det er en multifunktionel nomenklatur, som er således opbygget, at den kan omfatte samtlige varer i den internationale handel. Fællesskabet er kontraherende part i aftalen (2).
6. Artikel 3, stk. 1, i HS lyder i uddrag således:
»Artikel 3
De kontraherende parters forpligtelser
1. Med forbehold af de i artikel 4 anførte undtagelser gælder følgende:
a) Hver af de kontraherende parter forpligter sig til [...] at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur [...] er i overensstemmelse med Det Harmoniserede System [...]. Den forpligter sig således til med henblik på opstilling af sin toldnomenklatur [...]:
1) at anvende samtlige positioner og underpositioner i Det Harmoniserede System, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede numeriske koder
2) at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende Det Harmoniserede System samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner og til ikke at ændre omfanget af afsnittene, kapitlerne, positionerne eller underpositionerne i Det Harmoniserede System og
3) at følge nummerordenen i Det Harmoniserede System.«
7. II del, afsnit II, kapitel 10, i HS indeholder i den bindende engelske version følgende underpositioner under pos. 1006:
»10.06 - RICE.
1006.10 - Rice in the husk (paddy or rough)
1006.20 - Husked (brown) rice
1006.30 - Semi-milled or wholly milled rice, whether or not polished or glazed
1006.40 - Broken Rice«
8. Den ligeledes bindende franske version er affattet således:
»10.06 - RIZ.
1006.10 - Riz en paille (riz paddy)
1006.20 - Riz décortiqué (riz cargo ou riz brun)
1006.30 - Riz semi-blanchi ou blanchi, même poli ou glacé [...]
1006.40 - Riz en brisures«
9. Verdenstoldorganisationen (herefter »WCO«) udgiver forklarende bestemmelser til HS. Disse definerer i den engelske affattelse vedrørende pos. 1006 bl.a.:
»(1) Rice in the husk (paddy or rough rice), that is to say, rice grain still tightly enveloped by the husk.
(2) Husked (brown) rice (cargo rice) which, although the husk has been removed […] is still enclosed in the pericarp. …
(3) Semi-milled rice, that is to say, whole rice grains from which the pericarp has been partly removed.
(4) Wholly milled rice (bleached rice), whole rice grains from which the pericarp has been removed […]
(5) Broken rice, i.e., rice broken during processing.«
10. Den franske version af disse bestemmelser er affattet således:
»1) Le riz en paille (riz paddy ou riz vêtu), c’est-à-dire le riz dont les grains sont encore revêtus de leur balle florale qui les enveloppe très étroitement.
2) Le riz décortiqué (riz cargo ou riz brun) qui, dépouillé des balles florales … conserve encore sa pellicule propre (péricarpe). […]
3) Le riz semi-blanchi, à savoir, le riz en grains entiers dont le péricarpe a été partiellement enlevé.
4) Le riz blanchi, riz en grains entiers dont on a enlevé le péricarpe […]
5) Les brisures de riz, consistant en grains brisés au cours des opérations antérieures.«
B – Fællesskabsret
1. Den fælles toldtarif
11. Den fælles toldtarif er baseret på HS. Dens »kombinerede nomenklatur« (herefter »KN«) skal muliggøre, at alle i den internationale handel forekommende varer omfattes. Den fælles toldtarif har i KN overtaget strukturen fra HS, men indeholder yderligere underopdelinger, der tjener toldmæssige og statistiske formål for Fællesskabet. Bl.a. bygger toldtariffens positioner (de første fire cifre) og første underpositioner indtil det sjette ciffer på HS. De videre underopdelinger hidrører alene fra den sekundære fællesskabsret.
12. På det omhandlede tidspunkt indeholdt KN i II del (toldtariffen) afsnit II (vegetabilske produkter), kapitel 10 (korn), under pos. 1006 bl.a. følgende underpositioner:
»1006 Ris:
1006 10 - Uafskallet ris:
[...]
1006 20 - Afskallet ris (hinderis):
-- Skoldet (parboiled)
-- I andre tilfælde:
[...]
--- Langkornet:
[...]
1006 20 98 ---- Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3
1006 30 - Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret:
-- Delvis sleben ris:
[...]
--- I andre tilfælde:
[...]
---- Langkornet:
[…]
1006 30 48 ----- Med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3
-- Sleben ris:
[...]
1006 40 00 - Brudris«.
13. Uddrag af supplerende bestemmelse 1 i kapitel 10 (herefter »supplerende bestemmelse 1«) indeholder følgende definitioner:
»1. I pos. 1006 gælder følgende:
[...]
d) som »uafskallet ris« (pos. 1006 10 [...]) anses ris med skaller, tærsket
e) som »afskallet ris« (hinderis) (pos. 1006 20 […]) anses ris, hvorfra kun skallerne er fjernet. Herunder hører ris, der er kendt under handelsbetegnelserne »brown rice«, »cargo rice« […]
f) som »delvis sleben ris« (pos. 1006 30 […]) anses ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet.
g) som »sleben ris« (pos. 1006 30 […]) anses ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen – for middel- og langkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis – er fjernet […]
h) som »brudris« (pos. 1006 40) anses knuste korn, hvis længde er tre fjerdedele og derunder af hele korns gennemsnitlige længde.«
2. Fællesskabets toldkodeks
14. Fællesskabets toldkodeks omfatter den almindelige ikke-tariferingsmæssige toldret, og her fastlægges måden, hvorpå told skal opkræves. I tilslutning til almindelige og processuelle bestemmelser indeholder toldkodeksen også bestemmelserne om betaling af told. Artikel 220, stk. 2, litra b), i Fællesskabets toldkodeks er en bestemmelse om betaling af told og har siden den 19. december 2000 været affattet således (3):
»Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 217, stk. 1, andet og tredje afsnit, foretages der ikke efterfølgende bogføring, når:
b) det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.
Er præferencebehandlingen af varen indrømmet på grundlag af et administrativt samarbejde med myndighederne i et tredjeland, anses et ukorrekt certifikat udstedt af disse myndigheder for en fejl, som ikke med rimelighed kunne forventes opdaget, jf. første afsnit.
Udstedelse af et ukorrekt certifikat anses dog ikke for en fejl, når certifikatet er baseret på eksportørens ukorrekte fremstilling af de faktiske forhold, medmindre det er klart, at de udstedende myndigheder var bekendt med eller burde have været bekendt med, at varen ikke var berettiget til præferencebehandling.
Debitor kan påberåbe sig at have handlet i god tro, når han kan påvise, at han i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandling er opfyldt.
Når Kommissionen har offentliggjort en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende om, at der foreligger begrundet tvivl om, at det præferenceberettigede land har anvendt præferenceordningen korrekt, kan debitor dog ikke påberåbe sig at have handlet i god tro.«
III – De faktiske omstændigheder, hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
15. Den 10. august 2001 anmeldte toldspeditøren ASAD 1 134 500 kg ris til fri omsætning. Risen blev i importangivelsen betegnet som »delvis sleben langkornet ris med et forhold mellem kornets længde og bredde på mindst 3« og henført under toldposition 1006 30 48 00 KN. ASAD angav Aruba som oprindelsesland og gjorde den toldpræference, der gjaldt for ris i toldposition 1006 30 48 00 med oprindelse i Aruba, gældende.
16. For at godtgøre varernes oprindelse vedlagde ASAD tre EUR.1-varecertifikater, hvoraf to var forsynet med påtegning af de kompetente myndigheder i Aruba. EUR.1-certifikaterne indeholder følgende varebetegnelse: »cargo rice of ACP origin Guyana which had been processed in Aruba, in accordance with the provisions and Annex II of the EEG Council’s decision 1991 No. 91/482/EEG«.
17. De kompetente toldmyndigheder tog i forbindelse med importangivelsen stikprøver, der blev undersøgt i toldlaboratoriet. Den 17. august 2001 meddelte toldmyndigheden ASAD, at behandlingen af importangivelsen var stillet i bero, indtil undersøgelsesresultatet forelå. Som bilag til denne »erklæring om udsættelse af sagens behandling« var vedlagt et pålæg om betaling af et beløb på nul.
18. Analysen af en første prøve førte til det resultat, at den bestod af ca. 2/3 afskallet og ca. 1/3 delvis sleben ris. Det fremgik af analysen af en anden prøve, at mere end halvdelen af rispartiet bestod af afskallet ris og resten af delvis sleben ris med spor af uafskallet ris. Ved begge analyser anvendtes en analyseanvisning, der var baseret på den omtvistede supplerende bestemmelse 1, og som under overskriften »at skelne mellem brudris, delvis sleben ris og sleben ris ved mikroskopi« bl.a. indeholder følgende definitioner:
»Afskallet ris: ris hvorfra kun skallerne er fjernet
Delvis sleben ris: ris hvorfra skallerne, en del af sølvhinderne og mindst en del af kimen er fjernet«.
19. På grundlag af disse oplysninger anbefalede toldlaboratoriet toldmyndigheden at henføre risen under pos. 1006 20 98 KN (»afskallet ris«). Den 27. november 2001 fulgte toldmyndigheden anbefalingen, tariferede risen i denne position og tilsendte ASAD et betalingspålæg vedrørende told på 541 394,80 NLG (245 674,25 EUR).
20. Idet ASAD fastholdt, at risen burde tariferes i pos. 1006 30 48 KN (»delvis sleben ris«), eller at betalingspålægget i hvert fald var i strid med EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), gjorde virksomheden uden resultat indsigelse mod – og anlagde efterfølgende sag angående – betalingspålægget.
21. Den forelæggende ret lægger til grund, at mindst en del af sølvhinden var blevet fjernet fra risen. Retten er derfor af den opfattelse, at risen i henhold til HS og WCO’s forklarende bestemmelse skal tariferes i pos. 1006.30 HS. Prøveundersøgelserne kom ikke til det samme resultat, fordi supplerende bestemmelse 1, litra f), og den herpå baserede analyseanvisning endvidere kræver en delvis bortfjernelse af kimen. På grund af de forskellige krav er retten af den opfattelse, at risen opfylder betingelserne for pos. 1006.30 HS, men ikke for pos. 1006 30 48 KN. Det yderligere kriterium fører til et »positionsspring«.
22. Fællesskabet har ved indgåelsen af HS-konventionen imidlertid påtaget sig en forpligtelse til ikke at ændre omfanget af underpositionerne i HS. Eftersom den supplerende bestemmelse er i strid med HS, er det tvivlsomt, om bestemmelsen er gyldig som følge af Fællesskabets folkeretlige forpligtelser.
23. Såfremt supplerende bestemmelse 1 er gyldig, opstår ifølge den forelæggende ret spørgsmålet om, hvorvidt ASAD med rette i henhold hertil kunne gøre den toldpræference, der gjaldt for delvis sleben ris med oprindelse i Aruba, gældende. Det er den forelæggende rets opfattelse, at ASAD på grund af HS’ forrang med føje kunne være i tvivl om gyldigheden af supplerende bestemmelse 1. Spørgsmålet om, hvorvidt ASAD havde sikret sig, at forudsætningerne for præferencetoldbehandling var opfyldt – således at god tro i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), skal antages at udgøre en hindring for betalingspålægget – afhænger af, hvilken grad af agtpågivenhed der kan kræves.
24. Ved kendelse af 28. juni 2004, indgået til Domstolen den 22. juli 2004, har Gerechtshof te Amsterdam besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål:
»1) Er den supplerende bestemmelse (EF) nr. 1 i toldtariffens kapitel 10, som affattet ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, gyldig, for så vidt som den fastsætter andre krav med hensyn til begrebet delvis sleben ris end dem, som er fastsat i Toldsamarbejdsrådets forklarende bestemmelse vedrørende pos. 1006 i det harmoniserede system?
2) Såfremt det første spørgsmål skal besvares bekræftende, ønskes det oplyst, om den berørte part – i en situation, hvor denne havde kendskab til den supplerende bestemmelse (EF) nr. 1, indledningen, og litra f), i den fælles toldtarifs kapitel 10 eller burde have haft kendskab hertil, men ikke vidste, om denne bestemmelse var gyldig, eller i det mindste kunne betvivle dette, henset til den afvigende beskrivelse i Toldsamarbejdsrådets forklarende bestemmelse vedrørende pos. 1006 i det harmoniserede system – kan påberåbe sig, at vedkommende var i god tro i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit?«
25. Under sagens behandling for Domstolen er der indgivet skriftlige indlæg af ASAD, toldmyndigheden, Kommissionen og den nederlandske regering.
IV – Retlig vurdering
A – Første spørgsmål: gyldigheden af supplerende bestemmelse 1
26. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret i det væsentlige at få afklaret, hvorvidt supplerende bestemmelse 1 er ugyldig som følge af, at den er uforenelig med HS.
27. Fællesskabet er kontraherende part i den internationale konvention om det harmoniserede system. Denne konventions bestemmelser er derfor bindende for Fællesskabet. I medfør af artikel 300, stk. 7, EF har Fællesskabets folkeretlige forpligtelser en »mellemstatus«. De rangerer således ganske vist under den primære ret, men de står over den afledte fællesskabsret. Den afledte fællesskabsret skal derfor fortolkes i overensstemmelse med det harmoniserede systems bestemmelser. Den kombinerede nomenklatur er baseret på en forordning og tilhører dermed den sekundære fællesskabsret.
28. Blandt HS-konventionens forpligtelser findes i konventionens artikel 3, stk. 1, litra a), kravet om, at Fællesskabet skal anvende positioner og underpositioner i HS uden at ændre deres omfang (4). Fællesskabet har således folkeretligt forpligtet sig til ikke at opstille nogen vejledninger for tarifering af varer, der medfører en tarifering i KN, der er forskellig fra den relevante underposition i HS.
29. Spørgsmålet er her, om supplerende bestemmelse 1 medfører, at ris, hvorfra mere end blot skallerne fjernes, skal tariferes i underposition 1006 20 KN, selv om samme ris i HS skulle tariferes i underposition 1006.30 HS. Medfører den supplerende bestemmelse 1 et sådant »positionsspring«, er den af den forelæggende ret rejste tvivl om bestemmelsens gyldighed nemlig velbegrundet.
1. Tariferingen af ris i henhold til HS
30. HS indeholder ikke selv nogen definition af sine underpositioner 1006.10 til 1006.40. Det kan dog af beskrivelsen og systematikken af underpositionerne udledes, at underposition 1006.10 HS tilsigter at omfatte ubehandlet uafskallet ris, underposition 1006.20 HS afskallet ris, hvorfra blot skallerne er fjernet, underposition 1006.30 HS al videre behandlet ris og underposition 1006.40 HS brudris, der opstår ved behandling af risen (5).
31. Det kan navnlig udledes af ordlyden af underposition 1006.20 HS, der i den engelske affattelse angiver betegnelsen »brown rice« (brun ris) og i den franske affattelse ligeledes angiver »riz brun« (brun ris) og »riz cargo« (cargo-ris), at der i denne underposition alene skal tariferes ris, hvorfra kun skallerne er fjernet, og som endnu i fuldt omfang har sølvhinder. For det første ville risen ellers ikke længere være brun. For det andet er dette, som bl.a. Kommissionen har gjort gældende, i overensstemmelse med såvel den gængse opfattelse som etableret handelsbrug.
32. Det følger af opregningen af såvel delvis sleben ris som sleben ris og af, at videre behandlingsskridt, såsom polering eller glasering, er uden betydning for tariferingen, at underposition 1006.30 HS skal omfatte al videre behandlet ris, der ikke er brudris i henhold til 1006.40 HS.
33. Den i HS’ underposition anvendte ordlyd og systematik taler derfor for, at ris skal tariferes i underposition 1006.30 HS, så snart mere end blot de ydre skaller fjernes. Derfor fører bortfjernelse af blot en del af sølvhinderne til tarifering i underposition 1006.30 HS.
34. Denne fortolkning bekræftes af WCO’s forklarende bestemmelser (6). Ifølge disse omfatter underposition 1006.20 HS ris, hvis skal er fjernet, men som endnu er omgivet af sin sølvhinde (engelske ordlyd: »still enclosed in the pericarp«), henholdsvis hvis sølvhinde endnu er bevaret (fransk ordlyd: »conserve encore sa pellicule propre«). Endvidere defineres delvis sleben ris sammesteds som hele riskorn, hvorfra sølvhinderne er delvis fjernet. Dette svarer fuldstændig til fortolkningen ovenfor.
35. WCO’s forklarende bestemmelser udgør i henhold til Domstolens faste retspraksis vigtige, om end ikke bindende, bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde (7).
2. Tariferingen af ris i henhold til KN
36. Underpositionerne 1006 10, 1006 20, 1006 30 og 1006 40 KN udviser samme ordlyd og systematik som underpositionerne i HS. Det skal derfor indledningsvis fastslås, at tariferingen af ris i henhold til ordlyden af og systematikken i KN’s toldpositioner er identisk med tariferingen i henhold til HS.
37. Desuden giver supplerende bestemmelse 1 i KN forklarende definitioner af ris i de forskellige behandlingsstadier.
38. Definitionerne af uafskallet ris og afskallet ris i den supplerende bestemmelse 1, litra d) og e), er identiske med WCO’s definitioner og med fortolkningen af underpositionerne i HS. Navnlig bliver for underposition 1006 20 »afskallet ris« defineret som ris, hvorfra kun skallen er fjernet. Videre behandlet ris, hvorfra f.eks. også en del af sølvhinderne er fjernet, skal således i henhold til den supplerende bestemmelse 1, litra e), ikke længere tariferes i underposition 1006 20.
39. Derimod indeholder definitionerne i supplerende bestemmelse 1, litra f) og g), tilsyneladende forskelle i forhold til betingelserne i HS og WCO’s forklarende bestemmelser. For delvis sleben ris kræver litra f) tilsyneladende foruden bortfjernelse af skallerne og en del af sølvhinderne, også en delvis bortfjernelse af kimen, hvorved der opstilles et yderligere kriterium.
40. En sådan fortolkning ville imidlertid stride mod toldpositionernes systematik og bestemmelsens litra e). Det ville betyde, at ris, hvorfra en del af sølvhinderne er fjernet, men hvor kimen er urørt, ikke længere ville kunne tariferes. Der ville være fjernet mere end blot skallerne, så risen ikke længere ville kunne betragtes som afskallet, brun ris. Imidlertid ville der ikke være fjernet tilstrækkeligt til, at risen ville kunne tariferes som halvsleben ris.
41. Retsregler skal i det omfang det er muligt fortolkes således, at modstrid undgås, og der ikke opstår konflikt med trinhøjere ret. En anden fortolkning, der ikke fører til sådan modstrid og konflikt, er således at foretrække.
42. Således kan henvisningen til kimen i supplerende bestemmelse 1, litra f), også tjene til at foretage en afgrænsning i forhold til »sleben ris«. Bestemmelsen gør det således klart, at den delvise bortfjernelse af kimen ikke udelukker tarifering af risen som delvis sleben ris. Af supplerende bestemmelse 1, litra g), fremgår nemlig samtidig, at sleben ris er ris, hvorfra kimen er fuldstændig bortfjernet.
43. Hvis henvisningen til kimen betragtes som et kriterium for afklaringen af afgrænsningen mellem delvis sleben ris og sleben ris, er der ikke nogen risiko for positionsspring, eftersom begge former for ris er henført under samme underposition 1006 30. Samtidig undgås eventuelle tariferingshuller og systematikken i underpositionerne, og de supplerende bestemmelser bevares.
44. Supplerende bemærkning 1, litra f), bør derfor fortolkes således, at henvisningen til bortfjernelsen af en del af kimen ikke udgør en yderligere betingelse for tarifering af risen som »delvis sleben«, som afgrænset over for »afskallet«, men blot gør det klart, at bortfjernelsen af en del af kimen ikke umiddelbart fører til tarifering som »sleben ris«.
3. Konklusion
45. I henhold til såvel KN som HS skal ris, hvorfra alene skallerne fjernes, tariferes i underposition 1006 30. Supplerende bestemmelse 1 opstiller ikke andre betingelser for tariferingen end HS og medfører ikke noget »positionsspring«. Der er således ingen tvivl om, at supplerende bestemmelse 1 er gyldig.
B – Det andet spørgsmål: om betingelserne for god tro i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit
46. Den forelæggende ret har stillet det andet spørgsmål for det tilfælde, at supplerende bestemmelse 1 er gyldig. Denne forudsætning er opfyldt. Da den forelæggende ret opstillede denne forudsætning, lagde den imidlertid til grund, at supplerende bestemmelse 1 ville medføre tarifering af ris som den i hovedsagen omhandlede i underposition 1006 20 98, og at den supplerende bestemmelse dermed ikke blot ville være i modstrid med HS, men også ville retfærdiggøre det hovedsagen omhandlede betalingspålæg til ASAD. Det er kun i dette tilfælde, at det bliver relevant, om ASAD kan påberåbe sig god tro i henhold til toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), fjerde afsnit, som indsigelse mod betalingen. Ifølge de ovenstående betragtninger er dette imidlertid ikke tilfældet. Det er således ufornødent at besvare det andet af de forelagte spørgsmål.
V – Forslag til afgørelse
47. På grundlag af det ovenfor anførte foreslår jeg Domstolen, at det af Gerechtshof te Amsterdam forelagte spørgsmål besvares som følger:
»Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af supplerende bestemmelse 1 til kapitel 10 i den kombinerede nomenklatur, sådan som den fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Bestemmelsen opstiller ikke andre betingelser for begrebet »delvis sleben ris« end det harmoniserede system og Verdenstoldorganisationens forklarende bestemmelser.«
1 Originalsprog: tysk.
2 – Jf. den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, EFT 1987 L 198, s. 3.
3 – Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16.11.2000 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, EFT L 311, s. 17.
4 – Jf. punkt 6 i dette forslag til afgørelse
5 – Jf. punkt 7 og 8 i dette forslag til afgørelse.
6 – Jf. punkt 9 og 10 i dette forslag til afgørelse.
7 – Jf. dom af 10.12.1998, sag C-328/97, Glob-Sped AG, Sml. I, s. 8357, præmis. 26, og af 6.11.1997, sag C-201/96, LTM, Sml. I, s. 6147, præmis 17.