Rettens dom (Anden Afdeling) af 15. juni 2005 − Tokai Carbon m.fl. mod Kommissionen
(forenede sager T-71/03, T-74/03, T-87/03 og T-91/03)
»Konkurrence – aftaler – markederne for specialgrafit – fastsættelse af priser – tilregnelse – beregning af bøder – sammenlægning af sanktioner – begrundelsespligt – retten til kontradiktion – retningslinjer for beregningen af bøder – anvendelighed – overtrædelsens grovhed og varighed – formildende omstændigheder – skærpende omstændigheder – betalingsevne – samarbejde under den administrative procedure – betalingsbetingelser«
1. Konkurrence – karteller – virksomhed – begreb – økonomisk enhed – tilregnelse af overtrædelser – moderselskab og datterselskaber – de berørte selskabers solidariske ansvar (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 54, 58-60 og 62)
2. Konkurrence – karteller – deltagelse i møder mellem virksomheder med et konkurrencestridigt formål – omstændighed, der giver grundlag for at konkludere, når der ikke foreligger afstandtagen til de trufne beslutninger, at der har været tale om deltagelse i det efterfølgende kartel (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 65)
3. Konkurrence – bøder – fællesskabssanktioner og sanktioner pålagt i en tredjestat for overtrædelse af national konkurrenceret – tilsidesættelse af princippet »non bis in idem« – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17, art. 15) (jf. præmis 112)
4. Konkurrence – administrativ procedure – overholdelse af retten til kontradiktion – meddelelse af klagepunkter – nødvendigt indhold – oplysninger om metoden til fastsættelse af den påtænkte bødes størrelse – oplysninger, der er foregrebet – følger (Rådets forordning nr.17, art. 19, stk. 1) (jf. præmis 138-141)
5. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 – Kommissionens indførelse af retningslinjer, der er nyskabende i forhold til dens tidligere beslutningspraksis – tilsidesættelse af forbuddet mod tilbagevirkende gyldighed og retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03) (jf. præmis 160 og 161)
6. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – Rettens fulde prøvelsesret – mulighed inden for disse rammer for at tage supplerende oplysninger i betragtning, der ikke nævnes i beslutningen om at pålægge bøden (art. 229 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 17) (jf. præmis 164)
7. Konkurrence – bøder – størrelse – omsætning, der skal tages i betragtning ved beregningen af bøden – Kommissionens skøn under overholdelse af den grænse, der er fastsat ved artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) (jf. præmis 180)
8. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – omsætning, der er taget i betragtning – omsætning inden for virksomhedsgruppen – omfattet (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) (jf. præmis 260)
9. Konkurrence – bøder – størrelse – kriterier – formildende omstændigheder – overtrædelsens ophør efter Kommissionens indgriben – krav om årsagsforbindelse (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3) (jf. præmis 288-292)
10. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsernes grovhed – de i overtrædelsen deltagende virksomheders respektive rolle (Rådets forordning nr. 17, art. 15) (jf. præmis 316)
11. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – den berørte virksomheds økonomiske situation – hensyntagen – ingen forpligtelse (Rådets forordning nr. 17, art. 15) (jf. præmis 333)
12. Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – hensyntagen til den berørte virksomheds samarbejde med Kommissionen – begrebet den »første virksomhed«, der har samarbejdet (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 96/C 207/04) (jf. præmis 362)
13. Konkurrence – bøder – størrelse – grænse fastsat ved artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 – regler for anvendelse (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) (jf. præmis 389-390)
14. Konkurrence – bøder – vurdering på grundlag af virksomhedens individuelle adfærd – betydningen af manglende sanktioner mod en anden erhvervsdrivende – ingen (Rådets forordning nr. 17, art. 15) (jf. præmis 397)
15. Konkurrence – bøder – Kommissionens skøn – rækkevidde – kompetence til at fastsætte regler for betaling af bøder – pålæggelse af morarenter – skøn ved fastsættelse af satsen (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) (jf. præmis 411 og 412)
Angående
| Påstande om hel eller delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 5083 endelig udg. af 17. december 2002 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (COMP/E-2/37.667 – Specialgrafit). |
Konklusion
|
|
I sag T-71/03, Tokai Carbon mod Kommissionen: |
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
– Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
|
|
I sag T-74/03, Intech EDM BV mod Kommissionen: |
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
– Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
|
|
I sag T-87/03, Intech EDM AG mod Kommissionen: |
– Den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved artikel 3 i beslutning COMP/E-2/37.667, fastsættes til 420 000 EUR.
– Artikel 3, litra h), i beslutning COMP/E-2/37.667 ændres således, at Intech EDM AG’s medansvar og solidariske ansvar begrænses til 420 000 EUR.
– I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
– Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger, idet sidstnævnte bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger.
|
|
I sag T-91/03, SGL Carbon mod Kommissionen: |
– Den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved artikel 3 i beslutning COMP/E-2/37.667, fastsættes til 9 641 970 EUR for den overtrædelse, der er begået i sektoren for isostatisk grafit.
– I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
– Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger, idet sidstnævnte bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger.