1. Fri bevægelighed for personer – retligt samarbejde i civile og kommercielle sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – forordningen indeholder ikke bestemmelse om de retlige virkninger af visse omstændigheder – anvendelse af national ret – betingelser – iagttagelse af principperne om ækvivalens og effektivitet – rækkevidde
(Rådets forordning nr. 1348/2000)
2. Fri bevægelighed for personer – retligt samarbejde i civile og kommercielle sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1348/2000 – forkyndelse af et dokument, der ikke er affattet på et af modtagerstatens officielle sprog eller på et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår – mulighed for at afhjælpe denne situation ved fremsendelse af en oversættelse – fremgangsmåde – anvendelse af national ret – betingelser
(Rådets forordning nr. 1348/2000, art. 8)
1. I mangel af fællesskabsbestemmelser tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte procedurereglerne for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som fællesskabsretten medfører for borgerne. Sådanne procedureregler må imidlertid ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret (ækvivalensprincippet), og de må heller ikke i praksis gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden (effektivitetsprincippet). Desuden bør effektivitetsprincippet have til virkning, at den nationale ret kun anvender processuelle bestemmelser, der er fastsat i dens nationale retsorden, i det omfang disse bestemmelser ikke bringer forordningens begrundelse og formål i fare. Det følger heraf, at da forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager ikke fastsætter den retlige virkning af visse omstændigheder, tilkommer det i princippet den nationale ret at anvende de nationale bestemmelser samtidig med, at den skal sikre fællesskabsrettens fulde virkning, hvilket kan indebære, at den nationale ret må tilsidesætte en national bestemmelse, som er til hinder herfor, såfremt dette er nødvendigt, eller må fortolke en national bestemmelse, der er blevet vedtaget udelukkende med rent interne situationer for øje, på en sådan måde, at bestemmelsen kan finde anvendelse på den pågældende grænseoverskridende situation.
(jf. præmis 49-51)
2. Artikel 8 i forordning nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at når et dokuments adressat nægter at modtage dette med den begrundelse, at det ikke er affattet på et officielt sprog i modtagerstaten eller på et af afsenderstatens sprog, som adressaten forstår, kan denne situation afhjælpes ved fremsendelse hurtigst muligt af en oversættelse af dokumentet efter de fremgangsmåder, der er fastsat i forordningen.
For at løse problemerne vedrørende den måde, hvorpå afhjælpningen af den manglende oversættelse skal ske, hvilket ikke er reguleret i nævnte forordning, tilkommer det den nationale ret at anvende sine nationale procesregler samtidig med, at den sikrer forordningens fulde virkning under overholdelse af dens formål.
(jf. præmis 53 og 71 samt domskonkl. 1 og 2)