1. Frie kapitalbevægelser – hindringer – skattelovgivning – formueskat – nationale bestemmelser, hvorefter ikke-hjemmehørende skattepligtige nægtes adgang til bundfradrag, som indrømmes hjemmehørende skattepligtige – lovligt – betingelse
(Art. 56 EF og 58 EF)
2. Frie kapitalbevægelser – hindringer – bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst – ret til personfradrag forbeholdt personer, der er hjemmehørende i de medlemsstater, der er parter i overenskomsten – lovligt
(Art. 56 EF og 58 EF)
1. Artikel 56 EF og 58 EF ikke er til hinder for bestemmelser om formuebeskatning, hvorefter en medlemsstat ikke giver ikke-hjemmehørende skattepligtige, der har den væsentligste del af deres formue i bopælsmedlemsstaten, adgang til det bundfradrag, som indrømmes hjemmehørende skattepligtige.
Skattepligtige, der alene har en ikke-væsentlig del af deres formue i en anden medlemsstat end bopælsmedlemsstaten, befinder sig nemlig som udgangspunkt ikke i en situation, der er sammenlignelig med situationen for hjemmehørende i denne anden medlemsstat i det omfang ikke blot den væsentligste del af indkomsten, men også den væsentligste del af den ikke-hjemmehørendes formue normalt er samlet i bopælsstaten. Følgelig er sidstnævnte medlemsstat bedre i stand til at tage hensyn til den pågældendes globale skatteevne ved i givet fald at indrømme ham de nedslag, der er fastsat i denne stats lovgivning. De pågældende myndigheders afslag på at indrømme den ikke-hjemmehørende det bundfradrag, som hjemmehørende har ret til, indebærer således ikke, at den ikke-hjemmehørende forskelsbehandles.
(jf. præmis 37, 38 og 43 samt domskonkl. 1)
2. Artikel 56 EF og 58 EF er ikke til hinder for, at en bestemmelse i en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter fysiske personer, der er bosiddende i en af disse to medlemsstater, i den anden stat har ret til personfradrag, der indrømmes af sidstnævnte til hjemmehørende personer, ikke udstrækkes til at omfatte en person, der er hjemmehørende i en medlemsstat, der ikke er part i nævnte overenskomst.
Den omstændighed, at de gensidige rettigheder og forpligtelser, der følger af en sådan overenskomst, kun finder anvendelse på personer, der er bosiddende i en af de to kontraherende medlemsstater, er en naturlig følge af bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.
(jf. præmis 60, 61 og 63 samt domskonkl. 2)