-
DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
19. februar 2004(1)
»Traktatbrud – manglende gennemførelse af direktiv 1999/44/EF«
I sag C-312/03,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved D. Martin, som befuldmægtiget,
sagsøger,
mod
Kongeriget Belgien ved E. Dominkovits, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
angående en påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171,
s. 12), idet det ikke har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, A. Rosas (refererende dommer), og dommerne R. Schintgen og N. Colneric,
generaladvokat: F.G. Jacobs
justitssekretær: R. Grass,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
- 1
Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. juli 2003 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør
af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse
hermed (EFT L 171, s. 12), idet det ikke har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme
direktivet.
- 2
Direktiv 1999/44 bestemmer i artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser
i kraft for at efterkomme direktivet senest den 1. januar 2002, og at de straks skal underrette Kommissionen herom.
- 3
Da Kommissionen ikke havde modtaget oplysninger om de foranstaltninger, der var truffet for at sikre gennemførelsen af direktiv
1999/44 i belgisk ret inden for den i direktivet fastsatte frist, indledte den traktatbrudsproceduren i artikel 226 EF. Efter
at have opfordret Kongeriget Belgien til at fremsætte sine bemærkninger fremsatte Kommissionen den 19. december 2002 en begrundet
udtalelse, hvori den opfordrede medlemsstaten til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden
for en frist på to måneder fra meddelelsen af udtalelsen. Da Kongeriget Belgien ikke besvarede udtalelsen, besluttede Kommissionen
at anlægge denne sag.
- 4
Kommissionen har gjort gældende, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 1999/44, idet
det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme de relevante bestemmelser heri.
- 5
Kongeriget Belgien har ikke bestridt den manglende gennemførelse af nævnte direktiv. Det har imidlertid oplyst, at ministerrådet
vedtog et lovforslag den 7. februar 2003, som blev fremsat i Deputeretkammeret den 19. februar 2003. Forslaget har imidlertid
ikke kunnet sendes til afstemning inden opløsningen af kamrene og skal derfor på ny forelægges ministerrådet til høring, inden
det kan fremsættes i parlamentet.
- 6
Det bemærkes, at Kongeriget Belgien ikke har bestridt, at det endnu ikke ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse
havde truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 1999/44, og har i denne forbindelse blot henvist
til status for de fremskridt, der er gjort i forbindelse med den procedure, der skal sikre en sådan gennemførelse.
- 7
Imidlertid følger det af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, skal vurderes på baggrund
af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene
i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (jf. bl.a. dom af 16.1.2003, sag C-63/02, Kommissionen mod Det
Forenende Kongerige, Sml. I, s. 821, præmis 11).
- 8
I den foreliggende sag er det ubestridt, at der ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse endnu ikke var truffet nogen
som helst foranstaltning for at sikre gennemførelsen af direktiv 1999/44 i belgisk ret.
- 9
Følgelig bør Kommissionen gives medhold i sin påstand.
- 10
Det fastslås derfor, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 1999/44, idet det ikke
inden for den frist, der er fastsat i den begrundede udtalelse, har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er
nødvendige for at efterkomme direktivet.
Sagens omkostninger
- 11
I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der
er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger,
og Kongeriget Belgien har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
-
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
- 1)
- Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25.
maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed, idet det ikke inden for den frist, som er fastsat
i den begrundede udtalelse, har udstedt de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
- 2)
- Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 19. februar 2004.
|
Justitssekretær
|
Formand for Tredje Afdeling
|