Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – forsikring ved alderdom og dødsfald – perioder, der skal medregnes – national lovgivning, der med henblik på erhvervelse af ret til ydelserne ikke medregner forsikringsperioder, der er tilbagelagt på statens område som arbejdsløs – tilladt

(Art. 39 EF og 42 EF; Rådets forordning nr. 1408/71, art. 45)

Sammendrag

Artikel 39 EF og 42 EF samt artikel 45 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1606/98, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national bestemmelse, der ikke tillader en medlemsstats kompetente myndigheder – med henblik på erhvervelse af ret til alderspension efter den nationale ordning – at medregne bestemte forsikringsperioder, der er tilbagelagt på denne stats område af en arbejdsløs arbejdstager, og hvorunder bidragene til aldersforsikring er blevet indbetalt af arbejdsløshedsforsikringsorganet, idet sådanne perioder kun medregnes ved beregningen af størrelsen af den nævnte pension.

(jf. præmis 38 og domskonkl.)