Sag C-235/03

QDQ Media SA

mod

Alejandro Omedas Lecha

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de Primera Instancia nº 35 de Barcelona)

»Direktiv 2000/35/EF – begrebet inddrivelsesomkostninger – omkostninger til procesfuldmægtig eller advokat i forbindelse med en retslig procedure, når sådanne rettergangsfuldmægtiges medvirken ikke er påbudt – henregning til sagsomkostningerne ikke mulig på grundlag af national ret – direktivet kan ikke påberåbes over for private«

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 10. marts 2005 

Sammendrag af dom

Tilnærmelse af lovgivningerne – bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner – direktiv 2000/35 – mulighed for, når ikke der er vedtaget foranstaltninger til gennemførelse, at påberåbe sig retten til at kræve inddrivelsesomkostninger over for private – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35, art. 3, stk. 1, litra e)]

I et tilfælde, hvor der er tale om en tvist mellem private, og det ikke med hjemmel i national ret er muligt at henregne kreditors omkostninger til en advokats eller procesfuldmægtigs medvirken i forbindelse med en retslig procedure, der vedrører inddrivelse af en gæld i et erhvervsforhold, til de sagsomkostninger, en borger kan tilpligtes at betale, kan direktiv 2000/35 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ikke i sig selv udgøre et retsgrundlag herfor, idet et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og ikke som sådan kan påberåbes over for sådanne personer.

(jf. præmis 16 og 17 samt domskonkl.)




DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)
10. marts 2005(1)

»Direktiv 2000/35/EF – begrebet inddrivelsesomkostninger – omkostninger til procesfuldmægtig eller advokat i forbindelse med en retslig procedure, når sådanne rettergangsfuldmægtiges medvirken ikke er påbudt – henregning til sagsomkostningerne ikke mulig på grundlag af national ret – direktivet kan ikke påberåbes over for private«

I sag C-235/03,angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Juzgado de Primera Instancia N 35 de Barcelona (Spanien) ved afgørelse af 5. maj 2003, indgået til Domstolen den 2. juni 2003, i sagen

QDQ Media SA

mod

Alejandro Omedas Lecha,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),



sammensat af afdelingsformanden, A. Borg Barthet, samt dommerne J.-P. Puissochet (refererende dommer) og S. von Bahr,

generaladvokat: J. Kokott,
justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den skriftlige forhandling,efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–
QDQ Media SA ved procurador de los tribunales Á. Quemada Cuatrecasas og abogado J. García López

–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana og R. Amorosi, som befuldmægtigede, bistået af abogada F. López Balaguer,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende



Dom



1
Anmodningen om præjudiciel forelæggelse vedrører fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EFT L 200, s. 35).

2
Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en sag ved Juzgado de Primera Instancia N 35 de Barcelona (Førsteinstansret nr. 35 i Barcelona), der vedrører en anmodning om betalingspåbud, indgivet af selskabet QDQ Media SA (herefter »QDQ Media«) over for A. Omedas Lecha, der angiveligt ikke har betalt for visse reklameydelser, der er udført for hans erhvervsvirksomhed.


Retsforskrifter

Fællesskabsbestemmelser

3
Direktiv 2000/35 har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om bekæmpelse af forsinkede betalinger i handelstransaktioner mellem virksomheder, eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, for levering af varer eller udførelse af tjenesteydelser mod vederlag.

4
Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/35 bestemmer:

»Medlemsstaterne sikrer følgende:

[…]

e)
Medmindre skyldneren ikke er ansvarlig for forsinkelsen, er kreditor berettiget til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle relevante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes sidstnævntes forsinkede betaling. I forbindelse med omkostningerne ved inddrivelse skal principperne om gennemsigtighed og proportionalitet i forhold til gælden overholdes. Medlemsstaterne kan under overholdelse af de nævnte principper fastsætte et maksimalt beløb for omkostninger ved inddrivelse for forskellige niveauer af gæld.«

De nationale bestemmelser

5
Artikel 32, stk. 5, i Ley de Enjuiciamento Civil 1/2000 (lov om rettens pleje) af 7. januar 2000 (herefter »LEC«) bestemmer for så vidt angår sagsomkostninger i forbindelse med en indenretslig procedure:

»Når der ikke gælder et krav om, at der skal antages en advokat/procesfuldmægtig, kan omkostninger afholdt af den part, som har gjort brug af sådanne rettergangsfuldmægtiges ydelser, til dækning af disses salærer og honorarer, ikke henregnes til de sagsomkostninger, som modparten eventuelt tilpligtes at betale, dog med undtagelse af de tilfælde, hvor retten finder, at den part, som tilpligtes at betale sagens omkostninger, har udvist ubesindig adfærd, eller hvor den biståede parts hjemsted ligger uden for det sted, hvor sagen behandles. I det sidstnævnte tilfælde finder de begrænsninger, der er nævnt i denne lovs artikel 394, stk. 3, anvendelse.«

6
LEC’s artikel 394, stk. 3, bestemmer:

»Når[…] den part, der har tabt sagen, tilpligtes at betale sagens omkostninger, kan denne for så vidt angår vederlag til advokater eller andre rådgivere, der ikke er underlagt faste omkostnings- eller honorartakster, alene tilpligtes at betale et samlet beløb, der ikke overstiger en tredjedel af det i sagen omtvistede beløb, til hver af de parter i sagen, hvis omkostninger han er blevet tilpligtet at betale […]

Bestemmelserne i ovennævnte afsnit gælder ikke, når retten har fastslået, at den part, der tilpligtes at betale sagens omkostninger, har udvist en ubesindig adfærd.«

7
LEC bestemmer, at betalingspåbudsproceduren kan følges, når der er tale om gæld under et vist beløb, og når visse betingelser er opfyldt.

8
LEC’s artikel 814, stk. 2, præciserer:

»En advokats eller procesfuldmægtigs bistand er ikke påkrævet ved fremsættelsen af den indledende begæring om iværksættelse af en betalingspåbudsprocedure.«


Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

9
Selskabet QDQ Media benyttede sig af en procesfuldmægtig, da selskabet den 18. februar 2003 til den forelæggende ret indleverede sin indledende begæring om udstedelse af et betalingspåbud over for A. Omedas Lecha for et beløb på 470,58 EUR.

10
Juzgado de Primera Instancia N 35 de Barcelona besluttede at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Er det inden for rammerne af den beskyttelse, der tilkommer kreditor i medfør af direktiv 2000/35 […], muligt at anse udgifter til advokat eller procesfuldmægtigs medvirken i forbindelse med en betalingspåbudsprocedure, der er indledt med henblik på inddrivelse af en gæld, for inddrivelsesomkostninger?


Om det præjudicielle spørgsmål

11
Efter at have fastslået, at QDQ Media har sit hjemsted i Madrid, og at selskabet har anlagt sag ved Juzgado de la Primera Instancia N 35 de Barcelona, har Domstolen anmodet denne ret om i overensstemmelse med procesreglementets artikel 104, stk. 5, at uddybe sin forelæggelse, navnlig med henblik på at få oplyst, hvorfor LEC’s artikel 32, stk. 5, ikke giver retten grundlag for at imødekomme QDQ Medias påstand om, at omkostninger, der er afholdt som følge af selskabets procesfuldmægtigs medvirken, henregnes til de sagsomkostninger, A. Omeda Lecha kan tilpligtes at betale.

12
Den forelæggende ret har hertil svaret:

»LEC’s artikel 32 giver mulighed for, at parter i kontradiktoriske sager, hvori der fastslås en ret, kan tilpligtes at betale sagens omkostninger. Betalingspåbudsproceduren er ikke en sag, hvori der fastslås en ret, i hvert fald ikke for så vidt angår den del af sagen, der vedrører betalingspåbuddet. LEC anvender således ordene »indledende begæring« (LEC’s artikel 814) og ikke »anmodning om betalingspåbud«, samt »kreditor og skyldner« og ikke »parter i sagen«. LEC’s artikel 32, stk. 5, kan anvendes under den kontradiktoriske del af proceduren – hvorved menes domsforhandlingen eller den ordinære procedure – hvorimod det præjudicielle spørgsmål vedrører muligheden for at henregne de omkostninger, der er afholdt fra og med indleveringen af den indledende begæring, til sagens omkostninger. Med andre ord ønskes det med spørgsmålet oplyst, om det i overensstemmelse med det i sagen omhandlede direktiv er muligt at tilpligte en skyldner, som ikke har modsat sig betalingen, eller som har fremsat en betalingsindsigelse, der er blevet afvist, at betale disse omkostninger, uden at det er nødvendigt at vurdere, om der foreligger ond tro, eller i givet fald tage hensyn til kreditors hjemsted. I øvrigt anføres det, at selv om kreditor har sit hjemsted i Madrid, ligger det fast, at denne type virksomheder råder over filialer eller handelskontorer i hele Spanien. Derfor ønskes det med spørgsmålet oplyst, om man i lyset af bestemmelserne i det omhandlede direktiv kan overvælte omkostningerne i alle betalingspåbudsprocedurer.«

13
Med henblik på at besvare den forelæggende rets spørgsmål bemærkes, at den nationale domstol ifølge fast retspraksis ved anvendelsen af national ret, hvad enten der er tale om bestemmelser, der er ældre eller yngre end et direktiv, er forpligtet til i videst muligt omfang at fortolke denne ret i lyset af direktivets ordlyd og formål og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat og således handle i overensstemmelse med artikel 249, stk. 3, EF (jf. bl.a. dom af 14.9.2000, sag C-343/98, Collino og Chiappero, Sml. I, s. 6659, præmis 21).

14
Det fremgår af den forelæggende rets redegørelse for og fortolkning af national ret, at det i henhold til denne ikke er tilladt at lade skyldneren bære omkostningerne forbundet med en procesfuldmægtigs arbejde med indgivelse af en indledende begæring om betalingspåbud, når proceduren ikke indgår i en kontradiktorisk del af sagen, eller når en af kreditors filialer eller handelskontorer ligger inden for den pådømmende retsinstans’ retskreds, og det er præcist disse situationer, den forelæggende rets spørgsmål sigter mod.

15
Ifølge den forelæggende ret kan det resultat, QDQ Media søger at opnå, i disse situationer således ikke nås ved anvendelse af national ret, selv om denne i videst muligt omfang fortolkes i lyset af direktiv 2003/35.

16
I et sådant tilfælde, hvor der som i hovedsagen er tale om en tvist mellem private, kan et direktiv ikke i sig selv skabe forpligtelser for private, og kan ikke som sådan påberåbes over for sådanne personer (jf. bl.a. dom af 26.2.1986, sag 152/84, Marshall, Sml. s. 723, præmis 48, og af 5.10.2004, forenede sager C-397/01 – C-403/01, Pfeiffer m.fl., endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 108).

17
Herefter skal det spørgsmål, der er forelagt af den nationale domstol, besvares på følgende måde: Når det ikke med hjemmel i national ret er muligt at henregne kreditors omkostninger til en advokats eller procesfuldmægtigs medvirken i forbindelse med en retslig procedure, der vedrører inddrivelse af en gæld i et erhvervsforhold, til de sagsomkostninger, en borger kan tilpligtes at betale, kan direktiv 2000/35/EF ikke i sig selv udgøre et retsgrundlag herfor.


Sagens omkostninger

18
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:

Når det ikke med hjemmel i national ret er muligt at henregne kreditors omkostninger til en advokats eller procesfuldmægtigs medvirken i forbindelse med en retslig procedure, der vedrører inddrivelse af en gæld i et erhvervsforhold, til de sagsomkostninger, en borger kan tilpligtes at betale, kan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ikke i sig selv udgøre et retsgrundlag herfor.

Underskrifter

1 –
Processprog: spansk.