1. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige personer – begreb – en person, der har erhvervet et hus med henblik på sammen med sin familie at anvende det til beboelse, men anvender en del af huset i forbindelse med udøvelsen af en økonomisk virksomhed og henfører denne del til sin virksomheds formue – omfattet
(Rådets direktiv 77/388, art. 2, 4 og 17)
2. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag af indgående afgift – erhvervelse af et investeringsgode, der foretages af et sameje mellem ægtefæller – kvalificering af de samejende ægtefæller som modtagere af ydelsen, hvilket indebærer en individuel fradragsret for hver af dem
(Rådets direktiv 77/388, art. 17)
3. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag af indgående afgift – erhvervelse af et investeringsgode, der foretages af to ægtefæller i fællesskab – en af samejernes anvendelse af en del af godet i forbindelse med sin virksomhed – ret for denne samejer til at fradrage hele den indgående afgift, der har belastet denne del – betingelse – det fradragne beløbet overstiger ikke grænserne for den andel, som den afgiftspligtige person har i samejet af godet
(Rådets direktiv 77/388, art. 17)
4. Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag af indgående afgift – den afgiftspligtige persons forpligtelser – besiddelse af en faktura, der indeholder visse angivelser – erhvervelse af et hus, der foretages af to ægtefæller i fællesskab – en af samejernes anvendelse af en del af huset til erhvervsmæssige formål – krav for sidstnævnte om at være i besiddelse af en faktura, der er udstedt lydende på hans navn, og hvoraf fremgår de andele af prisen og afgiften, der svarer til hans andel af samejet – foreligger ikke
[Rådets direktiv 77/388, art. 18, stk. 1, litra a), og art. 22, stk. 3]
1. En person, der erhverver eller lader et hus opføre med henblik på sammen med sin familie at anvende det til beboelse, handler som afgiftspligtig person og har derfor fradragsret i medfør af artikel 17 i sjette direktiv 77/388, som oprindeligt affattet og som affattet ved direktiv 91/680, for så vidt som han anvender et værelse i huset som arbejdsværelse i forbindelse med udøvelsen som bibeskæftigelse af en økonomisk virksomhed som omhandlet i direktivets artikel 2 og 4, og han henfører denne del af huset til sin virksomheds formue.
(jf. præmis 52 og domskonkl.)
2. Parterne i et sameje mellem ægtefæller, som ikke har retsevne og ikke selv udøver nogen økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktiv 77/388, som oprindeligt affattet og som affattet ved direktiv 91/680, må anses for modtagere af ydelsen med henblik på direktivets anvendelse, når samejet bestiller et investeringsgode.
Da et sådant sameje ikke er en afgiftspligtig person og derfor ikke kan fradrage indgående merværdiafgift, må en sådan fradragsret i overensstemmelse med neutralitetsprincippet indrømmes ægtefællerne hver for sig, for så vidt som de er afgiftspligtige personer.
(jf. præmis 57 og 58 samt domskonkl.)
3. Når to ægtefæller i sameje som følge af deres ægteskab erhverver et investeringsgode, hvoraf en del udelukkende anvendes af den ene af ægtefællerne til erhvervsmæssige formål, har denne ægtefælle fradragsret for hele den indgående merværdiafgift, der har belastet den del af godet, som ægtefællen anvender i forbindelse med sin virksomhed, for så vidt som beløbet ikke overstiger grænserne for den andel, som den afgiftspligtige person har i samejet af godet.
Hvis den pågældende erhvervsdrivende kun kunne fradrage en del af den afgift, han har båret for dette værelse, der fuldt ud anvendes i forbindelse med hans afgiftsmæssige transaktioner – idet denne del fastsættes på grundlag af samejerens andel af ejendommen som et hele – ville han i strid med neutralitetsprincippets krav ikke være aflastet for hele afgiften vedrørende det gode, han anvender i forbindelse med sin økonomiske virksomhed.
(jf. præmis 71 og 74 samt domskonkl.)
4. Det er efter artikel 18, stk. 1, litra a), og artikel 22, stk. 3, i sjette direktiv 77/388, som oprindeligt affattet og som affattet ved direktiv 91/680, ikke en betingelse for at kunne udøve fradragsretten, at en afgiftspligtig person, der i fællesskab med sin ægtefælle har erhvervet et hus, hvoraf han anvender en del til erhvervsmæssige formål, er i besiddelse af en faktura, der er udstedt lydende på hans navn, hvoraf fremgår de andele af prisen og merværdiafgiften, der svarer til hans andel af samejet. En faktura, der i lige høj grad er udstedt til ægtefællerne i samejet og uden at angive en sådan fordeling, er tilstrækkelig.
(jf. præmis 83 og domskonkl.)