1. Miljø – affald – direktiv 1999/31 – deponering af affald – national lovgivning, der fastsætter strengere normer – forenelighed
(Art. 176 EF; Rådets direktiv 1999/31, art. 5, stk. 1 og 2)
2. Miljø – strengere beskyttelsesforanstaltninger – forenelighed med traktaten – betingelse – overholdelse af proportionalitetsprincippet – ikke påkrævet
(Art. 176 EF; Rådets direktiv 1999/31)
1. Artikel 5, stk. 1 og 2, i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald er ikke til hinder for en national foranstaltning som
– fastsætter grænseværdier for modtagelse af bionedbrydeligt affald på deponeringsanlæg, som er lavere end de i direktivet fastsatte, uanset at disse grænseværdier er så lave, at der kræves en mekanisk-biologisk behandling eller forbrænding af sådant affald før dets deponering
– fastsætter frister for reduktion af deponeringen af affald, som er kortere end direktivets
– ikke kun finder anvendelse på bionedbrydeligt affald, men også på ikke-bionedbrydelige organiske stoffer, og
– ikke kun finder anvendelse på dagrenovation, men også på affald, som kan bortskaffes som dagrenovation.
(jf. præmis 43, 44, 49, 52, 55 og 56 samt domskonkl. 1)
2. I det omfang en national foranstaltning inden for rammerne af Fællesskabets miljøpolitik forfølger de samme mål som et direktiv, men går videre end de i direktivet fastsatte minimumskrav, er dette hjemlet i og tilladt i medfør af artikel 176 EF på de heri anførte betingelser. Følgelig finder det fællesskabsretlige proportionalitetsprincip ikke anvendelse med hensyn til strengere nationale beskyttelsesforanstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 176 EF og går videre end de minimumskrav, der er fastsat i et fællesskabsdirektiv på miljøområdet, for så vidt ikke andre traktatbestemmelser er involveret.
(jf. præmis 58 og 64 samt domskonkl. 2)