Sag T-66/02

Idiotiko Institouto Epaggelmatikis Katartisis N. Avgerinopoulou Anagnorismenes Technikes Idiotikes Epaggelmatikes Scholes AE m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Strukturfonde – EF-støtteramme – operationelt program – anmodning om revision – passivitetssøgsmål – stillingtagen, der bringer passiviteten til ophør – ufornødent at træffe afgørelse«

Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 15. marts 2004 

Sammendrag af kendelse

Passivitetssøgsmål – passivitetens ophør efter sagens anlæg – bortfald af sagens genstand – ufornødent at træffe afgørelse i sagen

(Art. 232 EF og 233 EF)

Et søgsmål i henhold til traktatens artikel 232 bygger på den tankegang, at retsstridig passivitet fra den ansvarlige institutions side giver adgang til at anlægge sag ved Domstolen for at opnå dom for, at undladelsen af at handle er traktatstridig, for så vidt den pågældende institution ikke har rådet bod på undladelsen. Afgørelsen herom medfører ifølge artikel 233 EF, at den sagsøgte institution har pligt til at gennemføre de til Domstolens eller Rettens doms opfyldelse nødvendige foranstaltninger, hvilket i øvrigt ikke berører adgangen til i anledning af samme dom at rejse krav, der støttes på Fællesskabets ansvar uden for kontrakt. I en sag, hvor den handling, hvis undladelse er genstand for retssagen, er foretaget efter sagsanlægget, men inden dommens afsigelse, kan en afgørelse fra Fællesskabets retsinstanser, der fastslår den oprindelige undladelses retsstridige karakter, ikke længere få de i artikel 233 EF nævnte retsvirkninger. I et sådant tilfælde har sagen følgelig mistet sin genstand, således at der ikke længere er anledning til at træffe afgørelse i sagen.

(jf. præmis 31)

RETTENS KENDELSE (Fjerde Afdeling)

15. marts 2004 (*)

»Strukturfonde – EF-støtteramme – operationelt program – anmodning om revision – passivitetssøgsmål – stillingtagen, der bringer passiviteten til ophør – ufornødent at træffe afgørelse«

I sag T-66/02,

Idiotiko Institouto Epaggelmatikis Katartisis N. Avgerinopoulou Anagnorismenes Technikes Idiotikes Epaggelmatikes Scholes AE, Athen (Grækenland),

Panellinia Enosi Idiotikon Institouton Epaggelmatikis Katartisis, Athen,

Panellinia Enosi Idiotikis Technikis Epaggelmatikis Ekpaidefsis kai Katartisis, Athen,

ved avocats T. Antoniou og C. Tsiliotis,

sagsøgere

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Condou-Durande og L. Flynn, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående et passivitetssøgsmål anlagt i medfør af artikel 232 EF med påstand om, at Kommissionen har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1) og i henhold til EF-traktaten, idet den ikke har ophævet den ulovlige forskelsbehandling mellem private og offentlige erhvervsuddannelsesinstitutter i Grækenland, idet kun sidstnævnte finansieres af den tredje EF-støtteramme, og navnlig af det operationelle program »Almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse«,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

(Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, samt dommerne V. Tiili og M. Vilaras,

justitssekretær: H. Jung,

afsagt følgende

Kendelse

 Sagens baggrund

1       Den første sagsøger, selskabet Idiotiko Institouto Epaggelmatikis Katartisis N. Avgerinopoulou Anagnorismenes Technikes Idiotikes Epaggelmatikes Scholes AE, er et privat erhvervsuddannelsesinstitut i Grækenland. Selskabet er medlem af Panellinia Enosi Idiotikon Institouton Epaggelmatikis Katartisis, den anden sagsøger, som er en sammenslutning af private erhvervsuddannelsesinstitutter i Grækenland. Den tredje sagsøger, Panellinia Enosi Idiotikis Technikis Epaggelmatikis Ekpaidefsis kai Katartisis, er en sammenslutning af private tekniske erhvervsuddannelsesinstitutter i Grækenland.

2       I Grækenland begyndte tilskuddene fra strukturfondene til oprettelsen og iværksættelsen af et offentligt netværk af erhvervsuddannelsesinstitutter (herefter »IEK«) med vedtagelsen af Kommissionens beslutning 90/203/EØF af 30. marts 1990 om fastlæggelse af en fællesskabsstøtteramme for EF’s strukturinterventioner i de græske regioner, der er omfattet af mål nr. 1, dvs. hele det græske territorium (EFT L 106, s. 26). Denne første fællesskabsstøtteramme blev godkendt for perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1993.

3       Tilskuddene fra strukturfondene fortsatte i perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1999 i medfør af Kommissionens beslutning 94/627/EF af 13. juli 1994 om fastlæggelse af en EF-støtteramme for EF’s strukturinterventioner i de græske regioner, der er omfattet af mål nr. 1, dvs. det hele territorium (EFT L 250, s. 15). I forbindelse med denne anden EF-støtteramme godkendte Kommissionen ligeledes det operationelle program for almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse (EPEAEK I).

4       Den 29. september 1999 forelagde den græske regering Kommissionen en regional udviklingsplan for hele landet, der henhører under mål nr. 1, i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1, herefter »forordningen om strukturfondene«).

5       På grundlag af denne plan, som Den Hellenske Republik forelagde i forbindelse med det partnerskab, der er defineret i artikel 8 i forordningen om strukturfondene, oprettede Kommissionen i henhold til forordningens artikel 15, stk. 4, første afsnit, og efter aftale med denne medlemsstat, EF-støtterammen for Fællesskabets strukturinterventioner i Grækenland.

6       EF-støtterammen, der således blev oprettet, blev godkendt ved Kommissionens beslutning 2002/322/EF af 28. november 2000 om godkendelse af EF-støtterammen for EF-strukturinterventioner i regioner, der er omfattet af mål nr. 1 i Grækenland (EFT 2002 L 122, s. 7, herefter »den tredje støtteramme«), for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006. I henhold til beslutningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), er »udvikling af menneskelige ressourcer og fremme af beskæftigelsen« anført blandt de prioriterede felter, der er udvalgt med henblik på EF-strukturfondenes og medlemsstaternes fælles initiativer.

7       Den 31. marts 2000 indgav den græske regering projektet for det operationelle program for »Almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse« (herefter »EPEAEK II«).

8       I henhold til artikel 15, stk. 4, andet afsnit, i forordningen om strukturfondene, gennemgik Kommissionen indholdet af EPEAEK II for at kontrollere, om den var i overensstemmelse med EF-støtterammens formål og forenelig med fællesskabspolitikkerne. Kommissionen fastslog, at projektet henhørte under mål nr. 1 i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordningen om strukturfondene, og at det havde de formål, der er fastsat i forordningens artikel 18, herunder beskrivelsen af programmets prioriterede felter, en vejledende finansieringsplan, der for hvert prioriteret felt angiver det påtænkte rammebeløb for hvert år for tilskud fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond til Regional Udvikling, samt medlemsstatens egne støtteberettigede offentlige og skønnede private midler.

9       Ved skrivelse af 27. februar 2001 anmodede den anden sagsøger Kommissionen om ikke at godkende EPEAEK II.

10     EPEAEK II blev godkendt ved Kommissionens beslutning af 16. marts 2001 om godkendelse af EPEAEK II, som henhører under den tredje støtteramme for Fællesskabets strukturinterventioner i de regioner, der er omfattet af mål nr. 1 i Grækenland for perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2006 (herefter »beslutningen om godkendelse af EPEAEK II«).

11     I henhold til beslutningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. 2, omhandlede de prioriterede felter i EPEAEK II »fremme og forbedring af almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse i forbindelse med livslang læring«.

12     Blandt de i EPEAEK II planlagte foranstaltninger og initiativer i denne forbindelse fremgår navnlig foranstaltning nr. 2.3 (almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse) og nr. 2.4 (erhvervsmæssig udvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet).

13     Hvad særligt angår finansieringen af IEK-initiativer med henblik på forbedringen af erhvervsfaglig grunduddannelse er det i EPEAEK II anført, at »i en første fase undersøges finansieringen af initiativer foretaget af offentlige erhvervsuddannelsesinstitutter« (foranstaltning 2.3, punkt C). Med henblik på private IEK’ers deltagelsen i projekter om erhvervsfaglig grunduddannelse er der i øvrigt i EPEAEK II planlagt en udarbejdelse af en undersøgelse samt de nærmere bestemmelser herom (foranstaltning nr. 2.3, punkt D).

14     Ved skrivelse af 26. april 2001 besvarede Kommissionen den anden sagsøgers ovenfor nævnte skrivelse af 27. februar 2001, hvori den anførte, at Fællesskabets interventioner supplerede dem, der blev gennemført på nationalt niveau, eller tilsigtede at bidrage hertil. Kommissionen tilføjede, at inden for sektoren for erhvervsfaglig grunduddannelse var det i EPEAEK II fastsat, at en undersøgelse skulle iværksættes i forbindelse med midtvejsevalueringen, om private IEK’ers fremtidige deltagelse i medfinansierede initiativer, og at det var besluttet at foretage en progressiv nedsættelse af den direkte støtte til de offentlige IEK’er for at tilgodese den progressive overgang til åbne udbud, uden dog at bringe det arbejde, der allerede var udført på området, i fare. Kommissionen fastslog, at EPEAEK II var i overensstemmelse med idéen bag den tredje støtteramme, og ville udgøre et væsentligt bidrag til moderniseringen af det uddannelsessystem, som de græske myndigheder havde indledt.

15     I maj 2001 udarbejdede de græske myndigheder et programtillæg i henhold til artikel 9 i forordningen om strukturfondene. Af dette programtillæg fremgår, at privatretlige juridiske personer er blandt de potentielle endelige støttemodtagere både hvad angår foranstaltningen »almen uddannelse og erhvervsfaglig grunduddannelse« (foranstaltning nr. 2.3, punkt F) og foranstaltningen »erhvervsmæssig udvikling og tilknytning til arbejdsmarkedet« (foranstaltning nr. 2.4, punkt F).

16     Programtillægget blev efter nogle tilpasninger, ændringer og tilføjelser vedtaget af EPEAEK II’s Overvågningsudvalg under dets første møde den 29. maj 2001, og blev fremsendt til Kommissionen til orientering i henhold til artikel 9, litra m), og artikel 34, stk. 3, i forordningen om strukturfondene. I punkt 5.4, »konklusioner-beslutninger«, der blev vedtaget samme dag, ændrede Overvågningsudvalget for alle foranstaltningerne begrebet »endelige støttemodtagere« til begrebet »kategorier af endelige støttemodtagere«, og anførte, at privatretlige juridiske personer henhørte under kategorien af endelige støttemodtagere. Hvad imidlertid angik projektet vedrørende »andre organismer til erhvervsfaglig grunduddannelse« (initiativ 2.3.3 i foranstaltning nr. 2.3), som var underlagt overvågning af andre ministerier end det nationale undervisningsministerium, fremgik, at privatretlige juridiske personer imidlertid ikke figurerede blandt disse støttemodtagere. Endelig var det fastsat, at andre kategorier af endelige støttemodtagere om fornødent kunne fastsættes for hver foranstaltning efter udførelsen af en undersøgelse foretaget af EPEAEK II’s særlige administrative tjeneste.

17     Lovligheden af EPEAEK II, programtillægget, Overvågningsudvalgets afgørelse samt forskellige nationale gennemførelsesforanstaltninger til disse retsakter er blevet anfægtet i forbindelse med flere søgsmål anlagt af sagsøgerne ved Symvoulio tis Epikrateias (det græske statsråd). Disse søgsmål verserer stadig.

18     Ved skrivelse af 17. oktober 2001, modtaget af Kommissionen den 25. oktober samme år, opfordrede sagsøgerne Kommissionen til at handle i henhold til artikel 232, stk. 2, første punktum, EF. I denne opfordring rettede sagsøgerne følgende anmodninger til Kommissionen:

»1.      Kommissionen bringer den ulovlige udelukkelse fra tilskud fra den tredje støtteramme til ophør.

2.      Med hjemmel i bestemmelsen om partnerskab i artikel 8, stk. 2, [i forordningen om strukturfondene] om forberedelse, finansiering, overvågning og evaluering af interventionerne griber Kommissionen ind over for den nationale myndighed for at foretage en revision af [EPEAEK II], samt af det operationelle programtillæg fra maj 2001, således at medfinansieringen også omfatter de private erhvervsuddannelsesinstitutter.

3.      Kommissionen foretager en revision af [beslutningen om godkendelsen af EPEAEK II], således at de private uddannelsesinstitutter tilkendes finansieringen i medfør af dette program […]

4.      Kommissionen påpeger de ulovlige undladelser over for den græske myndighed, der er ansvarlig for overvågningen, som denne har begået i sin afgørelse af 29. maj 2001 ved ikke at omfatte de private erhvervsuddannelsesinstitutter af finansieringen.

5.      Kommissionen udsætter gennemførelsen af beslutningen om tilskud fra fonde til iværksættelsen af EPEAEK II indtil vedtagelsen af en ny beslutning om de nævnte bestemmelser samt finansieringsbeløbet.

 Retsforhandlinger

19     Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 25. februar 2002 har sagsøgerne anlagt nærværende sag.

20     Ved skrivelse fra generaldirektøren for Generaldirektoratet for »Sociale Anliggender og Beskæftigelse« af 27. februar 2002 har Kommissionen besvaret den ovenfor nævnte opfordring til at handle. Denne skrivelse er affattet således:

»[…]

Strukturfondene har blandt interventionsområderne i Grækenland finansieret oprettelsen og iværksættelsen af et vigtigt netværk af offentlige erhvervsuddannelsesinstitutter (IEK). Strukturfondenes tilskud til dette område begyndte med den første støtteramme, der fandt anvendelse i Grækenland (1989-1993), og forsatte med den anden støtteramme (1994-1999).

Under forhandlingerne af den tredje støtteramme 2000-2006 understregede Kommissionens tjenestegrene vigtigheden af den progressive anvendelse af åbne udbud for tildeling af projekter, der er medfinansieret af strukturfondene.

Således er der indgået aftale med de nationale myndigheder i forbindelse med EPEAEK II for ikke at forvolde skade på det arbejde, der er gjort på området (jf. tillægsprogrammet), om løbende at nedsætte finansieringen af de offentlige IEK-initiativer, for at opnå en nul-finansiering, jf. de gældende bestemmelser for tidsrummet efter 2003. Fra dette tidspunkt kan alene en særlig slags projekter på et meget begrænset område, såsom nyskabende initiativer, uddannelse af undervisere osv., der er iværksat af de offentlige eller eventuelt private IEK’er, medfinansieres ved at følge de åbne udvælgelsesprocedurer. Med henblik på private IEK’er deltagelse i disse projekter er der desuden [i EPEAEK II] fastsat bestemmelser om udarbejdelsen af en undersøgelse, som fastsætter de nærmere bestemmelser herfor.

På baggrund heraf er det klart, at formålet med strukturfondene er at hjælpe Grækenland med at etablere en erhvervsuddannelsesordning, ved at bidrage til dens fremme og forbedring i forbindelse med de aktive beskæftigelsespolitikker, og ved anvendelsen af retningslinjerne for den europæiske beskæftigelsesstrategi.

Efter vedtagelsen [af EPEAEK II], der blev forelagt af medlemsstaten, og i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordningen om strukturfondene er det fastsat, at »i medfør af subsidiaritetsprincippet er det medlemsstaternes ansvar i overensstemmelse med det særlige system i hver enkelt medlemsstat at iværksætte interventionerne med forbehold af Kommissionens beføjelser, navnlig ved gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers almindelige budget«.

Hvad angår finansieringen af de offentlige erhvervsuddannelsesinstitutters karakter af statsstøtte har Kommissionen taget i betragtning, at disse institutters aktiviteter i forbindelse med erhvervsuddannelsesaktiviteterne er reguleret ved lov nr. 2009/1992. I denne lov defineres retsgrundlaget og den organisatoriske ramme for den nationale uddannelsesordning og for erhvervsuddannelse i Grækenland. I lovens artikel 5 er det fastsat, at de offentlige erhvervsuddannelsesinstitutter oprettes ved bekendtgørelse udstedt af undervisnings- og finansministeren (og i visse tilfælde også andre ministre). Alle erhvervsuddannelsesinstitutterne er underlagt undervisningsministerens kontrol. Ved loven oprettes endvidere et offentligt organ (den almene uddannelses- og erhvervsuddannelsesorganisme – OEEK), som har til opgave at bestemme indholdet, planlægningen og organiseringen af de uddannelseskurser, som varetages af erhvervsuddannelsesinstitutterne: OEEK har ligeledes til opgave at overvåge de private erhvervsuddannelsesinstitutter.

Det kan af det anførte udledes, at de offentlige erhvervsuddannelsesinstitutternes aktiviteter er en integreret del af det nationale græske uddannelsessystem, i overensstemmelse med græsk lovgivning, og at disse aktiviteter ikke kan betragtes som at drive virksomhed mod betaling. Kommissionen vurderer således, at den offentlige finansiering af disse aktiviteter ikke udgør statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, hvilket bekræftes i EF-Domstolens afgørelse, hvorefter staten, idet den »driver et sådant system, ikke herved vil drive virksomhed mod betaling, men varetage sine opgaver over for befolkningen på det sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige område […]. [Dette system] finansieres i almindelighed over det offentlige budget […]« (Domstolens dom af 27.9.1988, sag C-263/86, Humbel, Sml. s. 5365, og af 7.12.1993, sag C-109/92, Wirth, Sml. I, s. 6447). Kommissionen har ved talrige lejligheder indtaget samme holdning til anvendelsen af reglerne om statsstøtte i forbindelse med statsstøtte til offentlig finansiering af det nationale uddannelsessystem.

Sammenfattende, og henset til de ovenfor nævnte punkter, vurderer Kommissionens tjenestegrene, at den støtte, der er tilkendt de offentlige IEK’er, ikke kan forårsage konkurrencefordrejning og påvirke handelen mellem medlemsstaterne. Som følge heraf har den ikke karakter af statsstøtte i henhold til. EF-traktatens artikel 87, stk. 1.«

21     Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. april 2002, registreret som sag T-139/02, har sagsøgerne anlagt sag med påstand om annullation af den beslutning, som Kommissionen har truffet i den ovenfor citerede skrivelse.

22     Ved særskilt processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 4. juni 2002 har Kommissionen i forbindelse med sagen principalt nedlagt påstand om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, og subsidiært, at Retten afviser sagen i henhold til artikel 114, stk. 1, i Rettens procesreglement. Sagsøgerne har den 12. august 2002 indgivet indlæg til påstanden om ikke at træffe afgørelse i sagen, og til afvisning af sagen.

 Parternes påstande

23     I stævningen har sagsøgerne nedlagt påstand om, at sagen bør fremmes til realitetsbehandling, og at det fastslås, at Kommissionen retsstridigt ikke har bragt den ulovlige sondring mellem private og offentlige IEK’er til ophør i forbindelse med tilskud fra den tredje støtteramme, og navnlig fra EPEAEK II.

24     Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

–       Principalt fastslås det, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

–       Subsidiært fastslås det, at det er åbenbart, at sagen skal afvises.

–       Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger.

25     Sagsøgerne har i sine indlæg hertil nedlagt følgende påstande:

–       Påstanden om, at det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, tages ikke til følge.

–       Formalitetsindsigelsen tages ikke til følge.

 Retlige bemærkninger

 Parternes argumenter

26     Kommissionen har principalt gjort gældende, at den foreliggende sag er blevet uden genstand, eftersom den allerede har taget stilling hertil i skrivelsen af 27. februar 2002. Ifølge fast retspraksis er passivitetssøgsmålet uden genstand, når Kommissionen tager stilling til en sagsøgers klagepunkter, selv om dens stillingtagen er forsinket. I øvrigt er den omstændighed, at den stilling, som fællesskabsinstitutionen har vedtaget, ikke er tilfredsstillende for sagsøgeren, uden betydning, idet artikel 232 EF omhandler passivitet i form af en manglende afgørelse eller stillingtagen, og ikke det forhold, at der træffes en anden afgørelse end den, som de berørte parter havde ønsket eller fundet nødvendig (Rettens dom af 17.2.1998, sag T-107/96, Pantochim mod Kommissionen, Sml. II, s. 311, præmis 28-30).

27     Subsidiært har Kommissionen gjort gældende, at det er åbenbart, at sagen skal afvises, idet dens genstand ikke svarer til den opfordring til at handle, som sagsøgerne har rettet til den. På den ene side ligner denne sag et annullationssøgsmål, og på den anden side tilsigter den ikke at fastslå, at Kommissionen ikke har taget stilling til de enkelte anmodninger, som fremgik af opfordringen til at handle, men at fastslå, at den ikke har bragt den såkaldte ulovlige sondring mellem offentlige og private IEK’er til ophør i forbindelse med medfinansieringen i henhold til EPEAEK II. Denne anmodning var dog bred og ubestemt, idet den omhandlede åbningsproceduren i henhold til artikel 226 EF, artikel 88, stk. 2, EF eller artikel 86, stk. 3, EF. I alle tilfælde er de retsakter, som sagsøgerne har anmodet Kommissionen om at vedtage, ikke rettet til dem, og de er heller ikke direkte eller individuelt berørt heraf.

28     Sagsøgerne har i det væsentlige anfægtet Kommissionens svar på deres anmodninger i dens skrivelse af 27. februar 2002. De har herved anført, at i modsætning til, hvad der var tilfældet i dommen i sagen Pantochim mod Kommissionen, præmis 26 ovenfor, hvori Kommissionen havde truffet en konkret afgørelse, efter at sagen blev anlagt, er spørgsmålet i nærværende sag, om Kommissionens skrivelse af 27. februar 2002 er en afgørelse eller en stillingtagen i medfør af artikel 232 EF, hvilket ikke nødvendigvis er klart.

29     På denne baggrund har sagsøgerne anført, at de i deres opfordring til at handle har fremført klagepunkter vedrørende de begivenheder, der lå efter beslutningen om at godkende EPEAEK II, såsom programtillægget af maj 2001 og Overvågningsudvalgets afgørelse af 29. maj 2001. Kommissionen var ligeledes blevet opfordret til at gribe ind over for de nationale myndigheder for at foretage en revision af EPEAEK II og programtillægget samt til at gøre Overvågningsudvalget opmærksom på dets ulovlige undladelse af at medtage de private IEK’er i dets afgørelse af 29. maj 2001, og at udsætte fuldbyrdelsen af beslutningen om at godkende EPEAEK II indtil vedtagelsen af en ny beslutning om foranstaltningerne og størrelsen af finansieringen. Da Kommissionen ikke har taget stilling hertil i sin skrivelse af 27. februar 2002, foreligger der passivitet.

30     Sagsøgerne har ligeledes anfægtet Kommissionens argument om den manglende overensstemmelse mellem de anmodninger, der var anført i opfordringen til at handle, og de påstande, der er nedlagt i den foreliggende sag. Selv om de foranstaltninger, der er stillet krav om i opfordringen til at handle, ikke var rettet til sagsøgerne, men til Den Hellenske Republik, er sagsøgerne ikke desto mindre direkte og individuelt berørt heraf.

 Rettens bemærkninger

31     Efter fast retspraksis bygger et søgsmål i henhold til traktatens artikel 232 på den tankegang, at retsstridig passivitet fra den ansvarlige institutions side giver adgang til at anlægge sag ved Domstolen for at opnå dom for, at undladelsen af at handle er traktatstridig, for så vidt den pågældende institution ikke har rådet bod på undladelsen. Afgørelsen herom medfører ifølge artikel 233 EF, at den sagsøgte institution har pligt til at gennemføre de til Domstolens eller Rettens doms opfyldelse nødvendige foranstaltninger, hvilket i øvrigt ikke berører adgangen til i anledning af samme dom at rejse krav, der støttes på Fællesskabets ansvar uden for kontrakt. I en sag, hvor den handling, hvis undladelse er genstand for retssagen, er foretaget efter sagsanlægget, men inden dommens afsigelse, kan en afgørelse fra Fællesskabets retsinstanser, der fastslår den oprindelige undladelses retsstridige karakter, ikke længere få de i artikel 233 EF nævnte retsvirkninger. I et sådant tilfælde har sagen følgelig mistet sin genstand, således at der ikke længere er anledning til at træffe afgørelse i sagen (Domstolens kendelse af 13.12.2000, sag C-44/00 P, Sodima mod Kommissionen, Sml. I, s. 11231, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).

32     I denne sag bemærkes, at sagsøgerne i deres opfordring til Kommissionen til at handle af 25. oktober 2001 i det væsentlige opfordrede denne til at foretage en revision af beslutningen om godkendelse af EPEAEK II, således at de private IEK’er blev støttemodtagere under dette program. Samtidig anmodede de endvidere Kommissionen om at gribe ind over for de græske myndigheder, således at sagsøgerne kunne blive støttemodtager af medfinansieringen i henhold til EPEAEK II.

33     Efter at denne sag blev anlagt, havde Kommissionen i sin skrivelse af 27. februar 2002, der var rettet til sagsøgerne, anført de årsager, der lå til grund for godkendelsen af EPEAEK II. Det fremgår klart af denne skrivelse, at EPEAEK II ifølge Kommissionen var i overensstemmelse med den tredje støtterammes formål for Grækenland og med fællesskabspolitikkerne, og at en revision af Kommissionens beslutning om at godkende EPEAEK II, som sagsøgerne stillede krav om, på dette tidspunkt ville være helt uberettiget. Kommissionen har også i denne skrivelse angivet grundene til, at den vurderede, at de argumenter, som sagsøgerne støttede på den omstændighed, at den prioriterede finansiering af de offentlige IEK’er i den første fase udgjorde konkurrencefordrejning og påvirkede handelen mellem medlemsstaterne, skulle lades ude af betragtning. Endelig, hvad angår de foranstaltninger, som Kommissionen blev opfordret til at træffe over for de græske myndigheder med henblik på at omfatte de private IEK’er af medfinansieringen i henhold til EPEAEK II, fastslog Kommissionen i samme skrivelse af 27. februar 2002 klart, at det i henhold til subsidiaritetsprincippet er medlemsstaternes ansvar ud fra den særlige situation i hver enkelt medlemsstat at iværksætte interventionerne på det mest hensigtsmæssige niveau.

34     Det skal således fastslås, at Kommissionen i sin skrivelse af 27. februar 2002 har taget stilling til sagsøgernes anmodninger, hvorfor denne sag er blevet uden genstand. Den omstændighed, at Kommissionens stillingtagen ikke giver sagsøgerne medhold, er herved irrelevant. Det fremgår nemlig af retspraksis, at artikel 232 EF omhandler passivitet i form af en manglende afgørelse eller stillingtagen og ikke det forhold, at der træffes en anden afgørelse end den, som de berørte parter havde ønsket eller fundet nødvendig (kendelsen i sagen Sodima mod Kommissionen, jf. præmis 31 ovenfor, præmis 83 og den deri nævnte retspraksis).

35     Under disse omstændigheder må sagen derfor i det hele afvises, og uden at det er nødvendigt at tage stilling til Kommissionens øvrige formalitetsindsigelser skal det fastslås, at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse i dette passivitetssøgsmål (Domstolens kendelse af 10.6.1993, sag C-41/92, The Liberal Democrats mod Parlamentet, Sml. I, s. 3153, præmis 4, og Domstolens dom af 12.7.2001, forenede sager C-302/99 P og C-308/99 P, Kommissionen og Frankrig mod TFI, Sml. I, s. 5603, præmis 28).

 Sagens omkostninger

36     Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 6, er Retten frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostningerne. Selv om det i denne sag er korrekt, at Kommissionen har taget stilling til sagsøgernes opfordring til at handle, efter at denne sag blev anlagt, har sagsøgerne imidlertid ikke nedlagt påstand om sagens omkostninger. Retten finder, at hver part under disse omstændigheder skal bære sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling)

1)      Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)      Hver part bærer sine egne omkostninger.

Således bestemt i Luxembourg den 15. marts 2004.

* Processprog: græsk.