Forenede sager T-346/02 og T-347/02
Cableuropa, SA m.fl.
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
«Konkurrence – kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser – forordning (EØF) nr. 4064/89 – beslutning om henvisning til de nationale myndigheder – begrebet særskilt marked»
|
Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. september 2003 |
|
|
|
|
|
|
|
Sammendrag af dom
- 1.
- Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart – beslutning om at henvise undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – udenforstående virksomhed
(Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 3)
- 2.
- Annullationssøgsmål – selvstændighed i forhold til udnyttelsen af retsmidler på nationalt plan
(Art. 230 EF og 234 EF)
- 3.
- Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem individuelt – beslutning om at henvise undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – udenforstående virksomhed
[Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 4064/89, art. 6, stk. 1, litra b), art. 9, stk. 3, og art. 18, stk. 4]
- 4.
- Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – henvisning af undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – betingelser – domstolskontrol – rækkevidde
[Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 2, litra a)]
- 5.
- Retspleje – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende støttet på omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne – dom afsagt af Domstolen, som bekræfter en retstilstand, der er kendt af parterne – afvisning
(Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2, og art. 76a, stk. 3)
- 6.
- Konkurrence – fusioner – henvisning af undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – relevant marked – afgørelse af, om der foreligger et specifikt marked – geografisk afgrænsning – kriterier
(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9)
- 7.
- Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – definition af referencemarkederne – skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser
(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9)
- 8.
- Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om at henvise undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – Kommissionens skønsbeføjelse – domstolskontrol – grænser
(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 3 og 8)
- 9.
- Konkurrence – fusioner – Kommissionens undersøgelse – beslutning om at henvise undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – Kommissionens skønsbeføjelse – tidligere beslutningspraksis – irrelevant
(Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 3)
- 10.
- Fællesskabsret – fortolkning – institutionernes retsakter – begrundelse – hensyntagen
- 11.
- Konkurrence – fusioner – henvisning af undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat – virkninger – de nationale myndigheders enekompetence til at træffe afgørelse vedrørende fusionen – Kommissionens manglende mulighed for at binde de nationale myndigheder med hensyn til realiteten
[Art. 10 EF; Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 2, litra a), stk. 3, første afsnit, stk. 6 og 8]
- 12.
- Institutionernes retsakter – begrundelse – pligt – rækkevidde – beslutning om at henvise undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat
(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 4064/89, art. 9, stk. 3, første afsnit)
- 1.
For at en fysisk eller juridisk person kan anses for umiddelbart berørt i artikel 230, stk. 4, EF’s forstand skal en fællesskabsakt
umiddelbart have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og dens gennemførelse skal ske helt automatisk, udelukkende
i medfør af fællesskabsreglerne og uden anvendelse af andre mellemkommende regler. Dette gælder bl.a., når adressaterne kun
har en rent teoretisk mulighed for at undlade at efterkomme denne retsakt, og der ikke er nogen tvivl om, at de vil give retsakten
virkninger efter dens indhold.
En beslutning om henvisning af undersøgelsen af en fusion til de kompetente myndigheder i en medlemsstat, som er truffet af
Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, har ikke til formål at tage stilling til fusionens
virkninger for de relevante markeder, der er genstand for henvisningsbeslutningen, men at overføre ansvaret for denne undersøgelse
til de nævnte nationale myndigheder, der har anmodet herom, således at deres nationale konkurrencelovgivning kan finde anvendelse.
Beslutningen kan imidlertid berøre en udenforstående virksomheds retsstilling umiddelbart, når den har til følge at fratage
denne Kommissionens kontrol af fusionen i henhold til forordning nr. 4064/89 og de processuelle rettigheder, forordningen
tillægger tredjeparter, samt den retslige beskyttelse i henhold til traktaten, og når den ikke kræver nogen yderligere gennemførelsesforanstaltning
for at give henvisningen virkning.
(jf. præmis 49-50, 64-65)
- 2.
At der er retsmidler på nationalt plan, der eventuelt kan anvendes, kan ikke udelukke, at der i henhold til artikel 230 EF
kan anlægges direkte søgsmål ved Fællesskabets retsinstanser til prøvelse af lovligheden af en retsakt truffet af en EF-institution.
En udenforstående virksomheds mulighed for at anlægge sag ved de nationale retter til prøvelse af en beslutning, der er truffet
af den nationale myndighed vedrørende en fusion mellem virksomheder, efter henvisning fra Kommissionen, og for eventuelt at
anmode om at få spørgsmålet forelagt Domstolen til præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, kan ikke rejse tvivl
om, at en beslutning om henvisning af en fusion til de nationale myndigheder umiddelbart berører denne udenforstående virksomhed.
(jf. præmis 67 og 68)
- 3.
Andre end adressaterne for en beslutning kan kun gøre gældende, at de er individuelt berørt i artikel 230 EF's forstand, såfremt
beslutningen berører dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der
adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som en adressat.
Når en udenforstående virksomhed for så vidt angår anvendelsen af forordning nr. 4064/89 henset til dens egenskab af at være
den største konkurrent til parterne i den planlagte fusion, til dens deltagelse i den administrative procedure og til Kommissionens
hensyntagen til dens synspunkter, er blevet anset for at være individuelt berørt af en beslutning fra Kommissionen, hvorved
fusionen erklæres for forenelig med fællesmarkedet, må virksomheden anses for ligeledes at være berørt af beslutningen om
at henvise undersøgelsen af fusionen til de kompetente myndigheder i en medlemsstat, idet denne beslutning fratager den muligheden
for at lade Fællesskabets retsinstanser efterprøve en række vurderinger, som den ville have været berettiget til at anfægte,
hvis der ikke var sket nogen henvisning.
(jf. præmis 69-71, 74-79)
- 4.
To betingelser skal være opfyldt samtidigt for at kunne henvise en fusion i henhold til artikel 9 i forordning nr. 4064/89.
For det første skal fusionen true med at skabe eller styrke en dominerende stilling, hvorved den effektive konkurrence vil
blive betydeligt hæmmet på et marked i denne medlemsstat. For det andet skal dette marked på enhver måde fremstå som et særskilt
marked.
Disse henvisningsbetingelser har retlig karakter og skal fortolkes på grundlag af objektive kriterier. Fællesskabets retsinstanser
skal derfor under hensyntagen til både de konkrete omstændigheder i den forelagte tvist og den tekniske eller komplekse karakter
af Kommissionens vurderinger foretage en fuldstændig prøvelse med henblik på at afgøre, om en fusion er omfattet af nævnte
forordnings artikel 9, stk. 2, litra a).
(jf. præmis 101 og 102)
- 5.
Selv om det i artikel 76a, stk. 3, i Rettens procesreglement bestemmes, at parterne som led i en hasteprocedure kan uddybe
deres argumentation og fremføre yderligere beviser under den mundtlige forhandling, idet de dog skal begrunde, hvorfor beviserne
først påberåbes på dette tidspunkt, fremgår det af selve ordlyden af denne bestemmelse, at den finder anvendelse med forbehold
af procesreglementets artikel 48, stk. 2, som fastslår, at nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre
de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne.
I den forbindelse kan en dom afsagt efter anlæggelsen af de foreliggende sager, hvortil parterne henviser som begrundelse
for at fremføre et argument, og som blot bekræfter en retstilstand, som parterne kendte på det tidspunkt, hvor de anlagde
deres sag, ikke anses for at begrunde fremsættelsen af et nyt anbringende.
Imidlertid skal et anbringende, der udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte
i stævningen, og som har en nær sammenhæng med dette, antages til realitetsbehandling.
(jf. præmis 109-111)
- 6.
Det fremgår af ordlyden af artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, at Kommissionen, når den undersøger muligheden for
at henvise undersøgelsen af en fusion til de nationale myndigheder, skal afgøre, om der foreligger et specifikt marked under
hensyn dels til definitionen af markedet for de pågældende varer og tjenester, dels til definitionen af det geografiske referencemarked
i stk. 7’s forstand.
Som det fremgår af såvel artikel 9, stk. 7, i forordning nr. 4064/89 som af punkt 8 i Kommissionens meddelelse om afgrænsning
af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret, forstås ved det geografiske referencemarked et område,
på hvilket virksomhederne deltager i udbud og efterspørgsel af varer og tjenester, hvor konkurrencevilkårene er tilstrækkeligt
ensartede, og som kan skelnes fra de tilstødende områder, især fordi konkurrencevilkårene er mærkbart forskellige fra dem,
der gælder på disse områder. Der skal ved denne vurdering bl.a. tages hensyn til de pågældende varers eller tjenesters beskaffenhed
og karakteristika, hindringer for adgang, forbrugernes præferencer såvel som væsentlige forskelle i virksomhedernes markedsandele
eller væsentlige prisforskelle mellem områderne.
Når bedømmelsen af alle disse faktorer fører til den konklusion, at konkurrencevilkårene på de relevante markeder for varer
og tjenester i en medlemsstat er væsentligt forskellige, således at der er tale om forskellige geografiske markeder, skal
disse markeder anses for særskilte markeder som omhandlet i artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 4064/89.
(jf. præmis 114-116)
- 7.
Hvad angår fusioner mellem virksomheder går domstolskontrollen af Kommissionens vurderinger vedrørende definitionen af referencemarkederne
ud på at undersøge, om Kommissionen har begået en åbenbar fejl.
(jf. præmis 119)
- 8.
Selv om Kommissionen råder over et vidt skøn ved afgørelsen af, om den skal henvise behandlingen af en fusion til de kompetente
nationale myndigheder i en medlemsstat i medfør af artikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 4064/89, er denne skønsbeføjelse
ikke ubegrænset. Kommissionen kan nemlig ikke beslutte at henvise sagen, såfremt det på tidspunktet for behandlingen af henvisningsanmodningen
fra den pågældende medlemsstat står klart, at henvisningen ikke vil føre til bevarelse eller genoprettelse af en effektiv
konkurrence på de pågældende markeder.
Den kontrol, Fællesskabets retsinstanser udøver på dette punkt, er en begrænset kontrol, der i henhold til artikel 9, stk. 3,
og 8, i forordning nr. 4064/89 skal begrænses til en undersøgelse af, om Kommissionen uden at anlægge et åbenbart urigtigt
skøn på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen kan nå til den konklusion, at henvisningen til de nationale konkurrencemyndigheder
gør det muligt at bevare eller genoprette en effektiv konkurrence på det pågældende marked, således at det ikke er nødvendigt,
at Kommissionen behandler sagen selv.
(jf. præmis 174-176)
- 9.
Hvad angår fusioner mellem virksomheder kan den omstændighed, at Kommissionen i en bestemt sektor har besluttet selv at undersøge
en fusion og tidligere har forbudt visse fusioner, på ingen måde påvirke henvisningen og/eller undersøgelsen af en senere
fusion, idet Kommissionen skal gennemgå hver anmeldt fusion for sig ud fra den pågældende sags særlige omstændigheder og uden
at være bundet af tidligere beslutninger, der vedrører andre virksomheder, andre markeder for varer og tjenester, og andre
geografiske markeder på forskellige tidspunkter. Af samme årsager kan Kommissionens tidligere beslutninger vedrørende fusioner
i en bestemt sektor ikke påvirke den beslutning, Kommissionen skal træffe vedrørende en anmodning om henvisning af en fusion
inden for samme sektor til de nationale myndigheder.
(jf. præmis 191)
- 10.
En retsakts konklusion kan ikke adskilles fra dens betragtninger, hvorfor den om nødvendigt må fortolkes under hensyntagen
til de betragtninger, der har ført til dens vedtagelse.
(jf. præmis 211)
- 11.
Når Kommissionen gennemgår de henvisningsbetingelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, litra a), i forordning nr. 4064/89
kan den ikke uden at tømme forordningens artikel 9, stk. 3, første afsnit, litra b), for indhold behandle spørgsmålet om fusionens
forenelighed med fællesmarkedet på en sådan måde, at de pågældende nationale myndigheder bindes med hensyn til realiteten,
men må nøjes med at tage stilling til, om de oplysninger, den råder over på tidspunktet for vurderingen af henvisningsanmodningens
berettigelse, umiddelbart tyder på, at den fusion, der er genstand for henvisningsanmodningen, truer med at skabe eller styrke
en dominerende stilling på de relevante markeder. Når blot de nationale konkurrencemyndigheder overholder de forpligtelser,
der følger af såvel artikel 9, stk. 6 og 8, i forordning nr. 4064/89 som af artikel 10 EF, kan de frit tage stilling til realiteten
i den henviste fusionssag efter selv at have foretaget en undersøgelse af sagen på grundlag af den nationale konkurrencelovgivning.
(jf. præmis 217)
- 12.
Den forpligtelse, der i medfør af artikel 253 EF påhviler Fællesskabets institutioner til at begrunde deres beslutninger,
skal gøre det muligt for Fællesskabets retsinstanser at udøve deres legalitetskontrol og for den berørte at gøre sig bekendt
med begrundelsen for den trufne foranstaltning med henblik på at kunne varetage sine interesser og afgøre, om beslutningen
er lovlig. For at opfylde denne forpligtelse skal en henvisningsbeslutning fra de nationale myndigheder, der er vedtaget med
hjemmel i artikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 4064/89 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser,
indeholde en tilstrækkelig og relevant angivelse af de forhold, der er indgået i vurderingen af dels, om der foreligger en
trussel om at skabe eller styrke en dominerende stilling, hvorved den effektive konkurrence vil blive betydeligt hæmmet på
et marked i denne medlemsstat, dels om der foreligger et særskilt marked.
Selv om Kommissionen er forpligtet til at begrunde sine beslutninger og herved anføre de faktiske og retlige omstændigheder,
som er afgørende for foranstaltningens lovlighed, samt de betragtninger, der har ført til dens beslutning, er den imidlertid
ikke forpligtet til at imødegå samtlige faktiske og retlige indsigelser, der er rejst af hver enkelt af de berørte parter
under den administrative procedure.
(jf. præmis 225, 227, 232)