RETTENS DOM (Tredje Afdeling)

30. september 2004

Sag T-246/02

Albano Ferrer de Moneada

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — bedømmelse — forsinket udfærdigelse — erstatning for det lidte tab«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1137

Angående:

Påstand dels om annullation af den afgørelse, hvorved Kommissionen stiltiende afviste sagsøgerens ansøgning af 28. august 2001 om tildeling af erstatning som følge af forsinkelsen ved udfærdigelsen af bedømmelserne af sagsøgeren for referenceperioderne 1995/1997 og 1997/1999, og om fornødent af den afgørelse, hvorved Kommissionen stiltiende afviste sagsøgerens klage af 14. januar 2002, dels om erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af den forsinkede udfærdigelse af disse bedømmelser.

Udfald:

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 7000 EUR ud over det beløb på 1000 EUR, der allerede er tildelt af Kommissionen. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1. Tjenestemænd – søgsmål – annullationssøgsmål – administrationens tilkendelse under sagsbehandlingen af en lavere erstatning end den krævede – søgsmål, der ikke har mistet sin genstand

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – samme genstand og grundlag – anbringender og argumenter, som ikke figurerer i klagen, men som er snævert forbundet hermed – antagelse til realitetsbehandling

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – forsinkelse hermed – tjenstlig fejl som årsag til ikke-økonomisk skade – betingelser

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4. Tjenestemænd – bedømmelse – bedømmelsesrapport – udfærdigelse – forsinkelse hermed – begrundet i organisatoriske vanskeligheder – ulovlig – forsinkelse, som delvis må tilskrives tjenestemanden

   (Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

1.  Et erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for ikke-økonomisk skade, der fastsættes ex aequo et bono, mister ikke hele sin genstand, såfremt administrationen under sagsbehandlingen udbetaler en erstatning, når denne erstatning er mindre end den, sagsøgeren har nedlagt påstand om i sit søgsmål.

   (jf. præmis 54)

2.  I medfør af vedtægtens artikel 91, stk. 2, kan tjenestemænds søgsmål kun antages til påkendelse, når der for ansættelsesmyndigheden i forvejen er indbragt en klage efter vedtægtens artikel 90, stk. 2. Desuden skal påstandene have samme genstand som det i klagen anførte og indeholde de samme indsigelser, der hviler på samme grundlag som dem i klagen.

   Imidlertid har klagen ikke til formål at fastlægge genstanden for en eventuel senere retssag strengt og endeligt. Disse indsigelser kan for Fællesskabets retsinstanser uddybes ved fremførelse af anbringender og argumenter, som ikke figurerer i klagen, hvis de står i snæver forbindelse hermed.

   (jf. præmis 58 og 59)

   Henvisning til: Domstolen, 23. april 2002, sag C-62/01 P, Campogrande mod Kommissionen, Sml. I, s. 3793, præmis 34; Retten, 28. maj 1997, sag T-59/96, Burban mod Parlamentet, Sml. Pers. IA, s. 109, og II, s. 331, præmis 31; Retten, 16. september 1998, sag T-193/96, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 495, og II, s. 1495, præmis 47; Retten, 5. december 2000, sag T-197/99, Gooch mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 271, og II, s. 1247, præmis 35 og 38-40.

3.  Den omstændighed, at der ikke foreligger en bedømmelse af en tjenestemand, kan tilføje ham en ikke-økonomisk skade, såfremt hans karriere eventuelt er blevet påvirket, eller der hos ham er opstået en uvished eller usikkerhed med hensyn til hans faglige fremtid.

   (jf. præmis 70)

   Henvisning til: Retten, 28. maj 1998, forenede sager T-78/96 og T-170/96, W mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 239, og II, s. 745, præmis 233.

4.  Regelmæssig udfærdigelse af bedømmelsesrapporter på de i vedtægten foreskrevne tidspunkter og tilvejebragt forskriftsmæssigt udgør en af administrationens ufravigelige pligter. En institution kan derfor ikke gyldigt påberåbe sig interne, organisatoriske vanskeligheder for at godtgøre den manglende overholdelse af institutionens forpligtelser over for tjenestemændene.

   Derimod kan en tjenestemand ikke med rette besvære sig over en forsinkelse i udarbejdelsen af hans bedømmelsesrapport, når han selv, i hvert fald delvis, er skyld i forsinkelsen eller i væsentlig grad har medvirket dertil.

   (jf. præmis 81 og 85)

   Henvisning til: Domstolen, 18. december 1980, forenede sager 156/79 og 51/80, Gratreau mod Kommissionen, Sml. s. 3943, præmis 15; Retten, 16. december 1993, sag T-20/89, Moritz mod Kommissionen, Sml. II, s. 1423, præmis 37 og 50; Retten, 23. oktober 2003, sag T-279/01, Lebedef mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 249, og II, s. 1203, præmis 57.