RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
17. september 2003
Sag T-233/02
Charis Alexandratos og Maria Panagiotou
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Tjenestemænd — annullationssøgsmål — almindelig udvælgelsesprøve — udvælgelseskomitéens afgørelse om afvisning af adgang til de mundtlige prøver — begrundelsespligtens omfang — domstolskontrollens omfang — overholdelse af reglerne om udvælgelseskomitéens arbejde«
Fuldstændig gengivelse på græsk II-989
Angående:
Påstand om annullation af afgørelsen truffet af udvælgelseskomiteen vedrørende Rådets almindelige udvælgelsesprøve A/393 (2000/C98 A/02) om ikke at give sagsøgerne adgang til deltagelse i udvælgelsesprøvens mundtlige prøver.
Udfald:
Frifindelse. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afvisning af ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af arbejdet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 25; bilag III, art. 6)
Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af arbejdet – anvendelsesområde – bedømmelseskriterier – omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 6)
Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes egnethed – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – prøvernes udformning og indhold – udvælgelseskomiteens skøn – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
Pligten til at begrunde en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, har dels til formål at give den berørte de oplysninger, der er nødvendige til at fastslå, hvorvidt afgørelsen er begrundet, dels at gøre det muligt for Fællesskabets retsinstanser at udøve sin kontrol.
Hvad angår udvælgelseskomitéens afgørelser må denne begrundelsespligt sammenholdes med princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, jf. artikel 6 i vedtægtens bilag III.
Udvælgelseskomitéens arbejde består normalt af mindst to forskellige faser, der begynder med gennemgangen af ansøgninger for at udskille de ansøgere, der får adgang til udvælgelsesprøven, og fortsætter med vurderingen af ansøgernes egnethed til den stilling, der skal besættes, med henblik på udfærdigelse af en egnethedsliste. Den anden fase af komitéens arbejde er først og fremmest af sammenlignende karakter og er derfor omfattet af princippet om den fortrolige karakter af dette arbejde. Den sammenligning, som komitéen foretager, er afspejlet i det antal point, som den giver ansøgerne, og er resultat af den bedømmelse, der er foretaget af hver ansøger. Som følge heraf, henset til princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde, udgør meddelelsen om det antal point, som hver ansøger har opnået ved de forskellige prøver, en tilstrækkelig begrundelse for komitéens afgørelse. En sådan afgørelse er ikke i strid med ansøgernes rettigheder, idet den giver dem tilstrækkelige oplysninger vedrørende bedømmelsen af deres præstationer og gør det muligt for dem i givet fald at kontrollere, at de ikke har opnået det antal point, som der i udvælgelsesprøven stilledes krav om, for at få adgang til visse prøver eller til alle prøverne.
(jf. præmis 24-27)
Henvisning til: Domstolen. 14. juni 1972, sag 44/71, Marcato mod Kommissionen, Sml. 1972, s. 105, org.ref.: Rec. s. 427, præmis 19 og 20; Domstolen. 15. marts 1973, sag 37/72, Marcato mod Kommissionen. Sml. s. 361, præmis 18 og 19: Domstolen, 4. december 1975, sag 31/75, Costacurta mod Kommissionen. Sml. s. 1563, præmis 10 og 11 : Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80. Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861. præmis 22; Domstolen, 4. juli 1996, sag C-254/95 P, Parlamentet mod Innamorati, Sml. I. s. 3423, præmis 24, 26. 31 og 32; Domstolen. 19. september 2000. sag C-156/98, Tyskland mod Kommissionen. Sml. I. s. 6857, præmis 96; Retten, 29. januar 1998, sag T-157/96, Affatato mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 41. og II. s. 97. præmis 34 og 35.
De af en udvælgelseskomités medlemmer fastlagte kriterier for opgaverettelsen, der er blevet fastsat forud for prøverne, er en integreret del af sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af hver ansøgers præstation. Overholdelsen af begrundelsespligten i forbindelse med en afgørelse, som komitéen har truffet om ikke at give en ansøger adgang til en udvælgelsesprøves mundtlige prøver, indebærer ikke en forpligtelse til at tilsende ansøgerne en meddelelse om kriterierne for bedømmelsen, og heller ikke en forpligtelse til at tilsende dem kopier af de rettede eksemplarer, som indeholder komitéens vurdering eller yderligere forklaringer om bedømmelsen af hver ansøger, foretaget af komitéen. Meddelelsen om det antal point, som en ansøger har opnået, der derefter anfægter, at han ikke er bestået, udgør en tilstrækkelig begrundelse for udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give vedkommende adgang til de mundtlige prøver. Dette ændres ikke ved, at ansøgere, der er blevet forbigået, af den institution, der arrangerer udvælgelsesprøven, efter en af denne truffet beslutning kan få tilsendt de rettede eksemplarer og/eller de almindelige kriterier for bedømmelsen, der er fastsat af komitéen, under en retssag mellem institutionen og disse ansøgere, eller i henhold til denne institutions praksis, der har til formål at sikre ansættelsesprocedurerne gennemsigtighed, under overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomiteens arbejde, der er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten.
(jf. præmis 30 og 31)
Henvisning til: Parlamentet mod Innamorati, præmis 29; Retten, 30. maj 1995, sag T-289/94, Innamorati mod Parlamentet, Sml. Pers. IA, s. 123, og II, s. 393.
De bedømmelser, som en udvælgelseskomite foretager, når den vurderer ansøgernes kvalifikationer og egnethed, er frem for alt baseret på sammenligninger og vurderinger, der er et resultat af bedømmelsen af ansøgerens præstationer under prøven, og er omfattet af komitéens vide skøn. De kan derfor kun efterprøves af Fællesskabets retsinstanser i tilfælde af åbenbar tilsidesættelse af de regler, der gælder for udvælgelseskomitéens arbejde. Heraf følger, at hvis en sagsøger under et annullationssøgsmål, anlagt til prøvelse af udvælgelseskomiteens afgørelse om at forbigå ham, hverken påberåber sig en tilsidesættelse af disse regler, eller fremlægger beviser for en sådan tilsidesættelse, er rigtigheden af komitéens vurdering af den pågældendes kvalifikationer unddraget Rettens prøvelse.
(¡f. præmis 50)
Henvisning til: Retten, 15. juli 1993, forenede sager T-17/90, T-28/91 og T-17/92, Cámara Alloisio m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 841, præmis 90; Retten, 1. decemberl994, sag T-46/93, Michaël-Chioumod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 297, og II, s. 929, præmis 49; Retten, 21. maj 1996, sag T-153/95, Kaps mod Domstolen, Sml. Pers. IA, s. 233, og II, s. 663, præmis 49; Retten, 14. juli 2000, sag T-146/99, Teixeira Neves mod Domstolen, Sml. Pers. IA, s. 159, og II, s. 731, præmis 41; Retten, 25. juni 2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 39.
Udvælgelseskomitéen har et vidt skøn med hensyn til karakteren af det detaljerede indhold af prøverne til en udvælgelsesprøve. Derfor kan Retten ikke sætte sin egen vurdering i stedet for komitéens i forbindelse med prøvernes sværhedsgrad. Fællesskabets retsinstanser kan derfor alene efterprøve prøvernes karakter i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre ligebehandlingen af ansøgerne, og valget, der foretages mellem dem.
(jf. præmis 55)
Henvisning til: Teixeira Neves mod Domstolen, nævnt ovenfor, præmis 37; Retten, 17. januar 2001. sag T-189/99. Gerochristos mod Kommissionen. Sml. Pers. IA. s. 11. og II. s. 53. præmis 25.