RETTENS DOM (Tredje Afdeling)
15. juli 2004
Forenede sager T-180/02 og T-113/03
Georgios Gouvras
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd – placering – midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse – ændring med tilbagevirkende gyldighed af tjenestestedet og de dertil knyttede økonomiske rettigheder – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – bosættelsespenge og dagpenge – overførsel af en del af vederlaget uden for tjenestestedet«
Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000
Angående: Påstand om – i sag T-180/02 – annullation af Kommissionens afgørelse om med tilbagevirkende gyldighed fra den 1. november 2000 og under hans midlertidige tjeneste i anden stilling at placere sagsøgerens tjenestested i Athen, at ophæve hans udlandstillæg og hans ret til godtgørelse af årlige rejseudgifter og at anvende den for Grækenland gældende korrektionskoefficient på hans løn, samt af afgørelsen om at tilbagesøge det fejlagtigt udbetalte beløb, og – i sag T-113/02 – annullation af Kommissionens afgørelse om at nægte sagsøgeren bosættelsespenge og dagpenge for den periode, hvor han gjorde midlertidig tjeneste i anden stilling i Athen i tjenestens interesse, og bosættelsespenge, da han igen blev placeret i Luxembourg, samt afgørelsen om, at den del af hans løn, der kunne overføres til tjenestestedet i Luxembourg under hans midlertidige tjeneste, var begrænset til 35%.
Udfald: Kommissionens afgørelse af 30. april 2002 annulleres, i det omfang sagsøgeren i henhold hertil nægtes bosættelsespenge under sin midlertidige tjeneste i Athen. I øvrigt frifindes Kommissionen i sagerne T-180/02 og T-113/02. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af sagsøgerens omkostninger i begge sager. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger i begge sager.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse – den berørte tjenestemands ret til at blive hørt – overholdelse af kontradiktionsprincippet – rækkevidde
[Tjenestemandsvedtægten, art. 38, litra a)]
2. Tjenestemænd – midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse – tjenestested – fastsættelse
[Tjenestemandsvedtægten, art. 38, litra d), f) og g)]
3. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb – betingelser – åbenbar fejlagtig udbetaling – tjenestemand, som gør midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse i sit hjemland – udbetaling af udlandstillæg og anvendelse af justeringskoefficienten for det tidligere tjenestested
[Tjenestemandsvedtægten, art. 38, litra d), og art. 85]
4. Tjenestemænd – administrationens omsorgspligt – rækkevidde – grænser
5. Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – tjenestemand, som gør midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse i sit hjemland – udbetaling af lønnen, herunder udlandstillægget, på det tidligere tjenestested – situation, der ikke kan begrunde nogen berettiget forventning med hensyn til fastsættelsen af tjenestestedet
6. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – bosættelsesgodtgørelse – ændring af tjenestestedet – tjenestemand, som gør midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse, forpligtet til at skifte bopæl, men uden ledsagelse af familien – ret til godtgørelse – tilbagevenden til familien på det tidligere tjenestested – ingen godtgørelse
(Tjenestemandsvedtægten, art. 20; bilag VII, art. 5)
7. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – dagpenge – formål – betingelser
(Tjenestemandsvedtægten, art. 20; bilag VII, art. 10)
8. Tjenestemænd – midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse – yderligere udgifter, som er foranlediget af den midlertidige tjeneste – begreb
[Tjenestemandsvedtægten, art. 38, litra d)]
9. Tjenestemænd – vederlag – regelmæssig overførsel uden for det land, hvori tjenestemanden gør tjeneste – institutionernes fastsættelse af lofter – lovligheden af fastsættelsen af et loft på 35% af nettovederlaget
(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 17)
10. Tjenestemænd – vederlag – overførsler uden for det land, hvori tjenestemanden gør tjeneste – artikel 17, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII – undtagelsesvis overførsel – begrundelse – fuldstændig dækning af de regelmæssige udgifter – ikke omfattet – administrationens skønsbeføjelse
[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 17, stk. 2,litra c)]
1. I tilfælde af midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse, der, i modsætning til midlertidig tjeneste i en anden stilling på tjenestemandens egen anmodning, afgøres af ansættelsesmyndigheden, idet denne afgørelse kan træffes imod den pågældende tjenestemands vilje, skal administrationen i henhold til kontradiktionsprincippet underrette tjenestemanden herom og høre ham, før den træffer sin afgørelse. I denne forbindelse overholder administrationen sine forpligtelser, når den, i tilfælde, hvor der er tale om en tjenestemand, som administrationen, henset til dennes lønklasse, med rette kan forvente har et indgående kendskab til de administrative og vedtægtsmæssige procedurer, underretter den pågældende, som stadig har ret til anmode om nærmere oplysninger, om de væsentligste karakteristika ved den påtænkte midlertidige tjeneste i en anden stilling.
(jf. præmis 74 og 76)
Henvisning til: Retten, 28. februar 1996, sag T-15/95, do Paço Quesado mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 57, og II, s. 171, præmis 30; Retten, 30. maj 2001, sag T-348/00, Barth mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 119, og II, s. 557, præmis 33.
2. Tjenestestedet for en tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse, befinder sig på stedet for den midlertidige tjeneste, med alle de konsekvenser, som følger heraf hvad angår retten til udlandstillæg og anvendelsen af justeringskoefficienterne. I denne forbindelse er bestemmelserne i vedtægtens artikel 38 vedrørende bevarelsen af tjenestemandens stilling og samlede indtægter i hans oprindelige institution neutrale med hensyn til fastsættelsen af tjenestestedet for den tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste, da de kun tilsigter at bevare hans rettigheder. Stillingen er således et funktionelt og ikke et geografisk begreb.
(jf. præmis 81 og 82)
3. Tilbagebetaling af fejlagtigt udbetalte beløb forudsætter ifølge vedtægtens artikel 85, at der foreligger en fejludbetaling, som modtageren har haft kendskab til, eller hvis fejlagtige karakter er så åbenbar, at han burde have kendt den.
Hvad angår fejlens forekomst kan fejludbetalingen følge af en forsømmelse eller af en lempelig administrativ praksis, og kan vedrøre en lang periode. I denne forbindelse udgør oppebærelsen igennem flere måneder af de økonomiske rettigheder, som vedrører et fejlagtigt tjenestested, nemlig udbetaling af udlandstillæg samt anvendelse af justeringskoefficienten for det oprindelige tjenestested på tjenestemandens løn, en sådan udbetalingsfejl, når der er tale om en tjenestemand, der gør tjeneste i en midlertidig stilling i det land, hvor han er statsborger. Det i vedtægtens artikel 38 fastsatte princip om bevarelse af de samlede indtægter foreskriver en kompensation i det tilfælde, hvor den tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i en anden stilling, fra modtagerinstitutionen oppebærer samlede indtægter, som er lavere end dem, der svarer til hans lønklasse og hans løntrin i den oprindelige institution, hvilket ikke kan føre til, at administrationen udbetaler godtgørelser og fordele, som tjenestemanden, der gør midlertidig tjeneste i en anden stilling, ikke har krav på.
En sådan udbetalingsfejl fritager ikke den berørte fra enhver pligt til agtpågivenhed eller kontrol og vil opdages af en tjenestemand, som udviser normal omhu og må formodes at være bekendt med bestemmelserne vedrørende sine lønforhold. Selv om administrationen ikke udtrykker sig klart og er adskillige måneder om at tage stilling til den pågældendes rettigheder, kan en tjenestemand, som udviser normal omhu, og som har lang erhvervserfaring og er indplaceret i en høj lønklasse, ikke være uvidende om, at udbetaling af udlandstillæg er forbundet med tjenestegørelse i udlandet som omhandlet i artikel 4 i vedtægtens bilag VII.
(jf. præmis 102, 104, 106, 107, 110 og 111)
Henvisning til: Domstolen, 24. juni 1976, sag 56/75, Elz mod Kommissionen, Sml. s. 1097, præmis 19 og 20; Retten, 10. februar 1994, sag T-107/92, White mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 41, og II, s. 143, præmis 33.
4. Administrationens omsorgspligt i forhold til dens ansatte indebærer, at den skal tage samtlige omstændigheder i betragtning, der kan være bestemmende for dens afgørelse, og at den herved skal tage hensyn ikke blot til tjenestens, men tillige til den pågældende tjenestemands interesse. Denne pligt kan imidlertid ikke føre til, at administrationen tilsidesætter kravet om, at beskyttelsen af tjenestemændenes rettigheder og interesser altid skal ske inden for rammerne af de gældende bestemmelser.
(jf. præmis 123)
Henvisning til: Domstolen, 31. marts 1992, sag C-255/90 P, Burban mod Parlamentet, Sml. I, s. 2253, præmis 7; Retten, 27. marts 1990, sag T-123/89, Chomel mod Kommissionen, Sml. II, s. 131, præmis 32; Retten, 16. marts 1993, forenede sager T-33/89 og T-74/89, Blackman mod Parlamentet, Sml. II, s. 249, præmis 96.
5. Ingen tjenestemand kan påberåbe sig, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er tilsidesat, såfremt administrationen ikke har afgivet præcise løfter.
For så vidt angår en tjenestemand, som gør midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse i den medlemsstat, hvor han er statsborger, indebærer den midlertidige bevarelse af udbetalingen af hans løn, herunder udlandstillægget, i det land, hvor han tidligere gjorde tjeneste, i denne forbindelse ikke en stiltiende afgørelse fra administrationen med hensyn til fastsættelsen af hans tjenestested i nævnte land, som skaber en ret for den pågældende.
(jf. præmis 127, 130 og 132)
Henvisning til: Chomel mod Kommissionen, præmis 26; Retten, 30. november 1994, sag T-498/93, Dornonville de la Cour mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 257, og II, s. 813, præmis 46.
6. I henhold til artikel 5, stk. 1, i vedtægtens bilag VII har en tjenestemand, som kan bevise, at han for at opfylde forpligtelserne i henhold til artikel 20 i vedtægten har måttet skifte bopæl, krav på bosættelsespenge. Følgelig har en tjenestemand, som gør midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse, og som er nødt til at bosætte sig på et sted, der er forskelligt fra hans tidligere tjenestested, mens hans familie fortsat er bosat på det tidligere tjenestested, ret til denne godtgørelse for så vidt angår hans bosættelse på det sted, hvor han gør midlertidig tjeneste. Derimod har han ikke ret til denne godtgørelse ved sin tilbagevenden til det oprindelige tjenestested, hvor hans familie stadig er bosiddende, ved afslutningen af den midlertidige tjeneste.
(jf. præmis 156, 157 og 161)
7. De i artikel 10 i vedtægtens bilag VII fastsatte dagpenge har til formål at kompensere de udgifter og ulemper, der for tjenestemanden er forbundet med at rejse til eller midlertidigt indrette sig på tjenestestedet og samtidig hermed, ligeledes midlertidigt, beholde sin bopæl på ansættelsesstedet eller det tidligere tjenestested. Der skal ikke udbetales dagpenge til en tjenestemand, som ikke godtgør, at han har haft udgifter i forbindelse med en midlertidig indretning.
(jf. præmis 163 og 165)
Henvisning til: Domstolen, 5. februar 1987, sag 280/85, Mouzourakis mod Parlamentet, Sml. s. 589, præmis 9; Retten, 10. juli 1992, sag T-63/91, Benzler mod Kommissionen, Sml. II, s. 2095, præmis 20; Retten, 18. december 1997, sag T-57/96, Costantini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 495, og II, s. 1293, præmis 40.
8. Den i vedtægtens artikel 38, litra d), fastsatte godtgørelse af de yderligere udgifter, der er afholdt af den tjenestemand, der gør midlertidig tjeneste i en anden stilling i tjenestens interesse, med henblik på midlertidigt at besætte en stilling uden for hans institution, har ikke til formål at kompensere gennemførelsen af andre bestemmelser i vedtægten. Følgelig kan ophævelsen af udlandstillægget og anvendelsen af justeringskoefficienten for tjenestestedet ikke udgøre en udgift som omhandlet i denne bestemmelse. Kun udgifter kan betegnes som supplerende udgifter foranlediget af den midlertidige tjeneste.
(jf. præmis 195)
Henvisning til: Domstolen, 14. januar 1982, sag 56/81, Novi mod Kommissionen, Sml. s. 1, præmis 7.
9. Artikel 17 i vedtægtens bilag VII, som fastsætter muligheden for en tjenestemand for at foretage lønoverførsler, bemyndiger fællesskabsinstitutionerne til at fastlægge betingelserne for disse overførsler ved at overlade dem et vist skøn. Følgelig er fastsættelsen af lofter, der ikke er indeholdt i vedtægten, ikke i sig selv ulovligt alene af den grund, at den er fastsat i en lavere retsregel.
I denne forbindelse overskrider fastsættelsen af en grænse på 35% af nettovederlaget for regelmæssige overførsler ikke grænserne for denne skønsbeføjelse. Denne grænse forekommer nemlig ikke åbenbar uforholdsmæssig, eftersom der er tale om en undtagelse fra reglen om, at de ydelser, tjenestemanden er berettiget til, udbetales på det sted og i det lands valuta, hvor denne gør tjeneste, og hvor han anses for at bruge sine penge.
(jf. præmis 201-203)
Henvisning til: Elz mod Kommissionen, præmis 11-15; Retten, 15. december 1992, sag T-75/91, Scaramuzza mod Kommissionen, Sml. II, s. 2557, præmis 44; Retten, 26. oktober 1993, forenede sager T-6/92 og T-52/92, Reinarz mod Kommissionen, Sml. II, s. 1047, præmis 71-74.
10. Artikel 17, stk. 2, litra c), i vedtægtens bilag VII omhandler ikke de regelmæssige overførsler begrænset til 35% af nettovederlaget, men de overførsler, der foretages undtagelsesvist og i behørigt begrundede tilfælde. Følgelig kan denne bestemmelse ikke påberåbes med henblik på fuldstændig dækning af de regelmæssige udgifter, som tjenestemanden påtager sig i et andet land end det, hvori han gør tjeneste. Bestemmelsen er klart restriktiv og indrømmer, henset til dens karakter af undtagelse, pr. definition den administrative myndighed et vidt skøn ved gennemførelsen.
(jf. præmis 206-209)