1. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – offentliggørelse eller meddelelse – datoen for kendskab til retsakten – subsidiær karakter – beslutning vedtaget af Kommissionen, rettet til en medlemsstat, hvorved en statsstøtte findes forenelig med fællesmarkedet, uden at den formelle undersøgelsesprocedure indledes – offentliggørelse – begreb
(Art. 230, stk. 5, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 26, stk. 1)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – hensyntagen til sammenhængen
(Art. 253 EF)
3. Transport – søtransport – fri udveksling af tjenesteydelser – cabotagesejlads – cabotagesejlads vedrørende De Kanariske Øer – midlertidig fritagelse fra anvendelsen af forordning nr. 3577/92 – virkning på Kommissionens beføjelse til at foreslå nyttige foranstaltninger på området for levering af ydelser vedrørende søforbindelser mellem De Kanariske Øer
(Art. 88, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 3577/92, art. 6, stk. 2)
4. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – opgave, der forudsætter en retsakt udstedt af en offentlig myndighed – koncession givet i almen interesse – ensidigt afkald på at levere en ydelse – ingen betydning
(Art. 86, stk. 2, EF)
5. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – definition af begrebet tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skønsbeføjelse – Kommissionens kontrol begrænset til tilfælde af åbenbare fejl
(Art. 86, stk. 2, EF; Kommissionens meddelelse om forsyningspligtydelser i Europa, punkt 22)
6. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – brug af udbudsprocedure, der ikke er nødvendig for at pålægge en virksomhed en sådan opgave
(Art. 86, stk. 2, EF)
7. Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – vurdering af de meromkostninger, der affødes af en public service-forpligtelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – grænser
(Art. 86, stk. 2, EF)
8. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling – begreb
1. Det følger af selve ordlyden af artikel 230, stk. 5, EF, at kriteriet om tidspunktet for kendskab til den anfægtede retsakt som afgørende faktor for, hvornår søgsmålsfristen begynder at løbe, er af underordnet betydning i forhold til det tidspunkt, hvor retsakten er blevet offentliggjort eller meddelt. Der er derfor ikke grund til at anvende kriteriet om kendskab til den anfægtede retsakt som subsidiært fastsat i artikel 230, stk. 5, EF, når en beslutning er genstand for en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende .
Der er tale om en offentliggørelse efter ovennævnte bestemmelse, når Kommissionen giver tredjemand fuldstændig adgang til ordlyden af en beslutning, som er anbragt på dens internet-hjemmeside, kombineret med meddelelsen af et resumé i Den Europæiske Unions Tidende , der gør det muligt for interesserede at identificere den omhandlede beslutning og rådgiver dem om denne mulighed for adgang via internettet.
Dette er tilfældet ved en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende i medfør af artikel 26, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [88 EF], af resuméer af beslutninger vedrørende statsstøtte truffet i henhold til forordningens artikel 4, stk. 2 og 3, hvori angives, at ordlyden af den anfægtede beslutning, i de(n) autentiske version(er), renset for fortrolige oplysninger, er tilgængelig på Kommissionens internet-hjemmeside.
(jf. præmis 73, 78 og 80-82)
2. Den af artikel 253 EF påkrævede begrundelse skal tilpasses den pågældende retsakt, og den udstedende institutions begrundelse skal fremgå klart og utvetydigt heraf, således at eventuelt interesserede kan få kendskab til begrundelsen for en forholdsregel, og de kompetente domstole kan udøve kontrol hermed. Begrundelsespligten skal vurderes i kraft af sagens omstændigheder, navnlig indholdet af retsakten, arten af de påberåbte grunde og den interesse, som adressaterne eller andre umiddelbart og individuelt berørte kan have i at modtage forklaringer. Det kræves ikke, at begrundelsen nærmere angiver samtlige relevante faktiske og retlige forhold, for så vidt som spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen i en retsakt opfylder kravene i artikel 253 EF, bør vurderes henset til ikke alene dens ordlyd, men også dens sammenhæng, såvel som samtlige de juridiske bestemmelser, der regulerer det pågældende emne.
(jf. præmis 95)
3. Ifølge artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 3577/92 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) blev der ikke pålagt nogen liberalisering af cabotagesejlads mellem De Kanariske Øer før den 1. januar 1999. Kommissionen kunne under disse omstændigheder fornuftigvis ikke foreslå de spanske myndigheder at ændre ordningen om levering af ydelser vedrørende søforbindelser mellem De Kanariske Øer, som var fastsat i en kontrakt, der regulerede forvaltning og levering af ydelser vedrørende søforbindelser af national interesse for en varighed af 20 år fra 1978.
(jf. præmis 175)
4. Selv om en virksomhed for at betragtes som havende fået overdraget udførelsen af en tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i henhold til artikel 86, stk. 2, EF skal betros denne i medfør af en retsakt udstedt af en offentlig myndighed, kan præstationen af denne ydelse betros en erhvervsdrivende ved meddelelsen af en offentligretlig koncession. Da koncession kun kan meddeles med en offentligretlig bevillingshavers samtykke, kan man ikke bestride, at en virksomhed har fået betroet en public service-opgave med henvisning til, at virksomheden har medvirket i det forløb, ved hvilket opgaven blev tildelt den pågældende. Det kan heller ikke bestrides med henvisning til, at virksomheden har givet afkald på at sikre en del af denne ydelse, da det ensidige afkald på at levere en ydelse i princippet er foreneligt med pålæggelsen af public service-forpligtelser.
(jf. præmis 186, 188 og 189)
5. Medlemsstaterne har en stor skønsbeføjelse med hensyn til definitionen af det, de anser for at være tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Kommissionen kan således kun stille spørgsmålstegn ved en medlemsstats definition af disse tjenesteydelser i tilfælde af en åbenbar fejl.
(jf. præmis 216)
6. Det følger hverken af ordlyden af artikel 86, stk. 2, EF eller af retspraksis om denne bestemmelse, at en opgave af almindelig interesse kun kan betros en erhvervsdrivende efter en udbudsprocedure.
(jf. præmis 239)
7. For så vidt angår bedømmelsen af komplicerede økonomiske forhold har Kommissionen en vid skønsbeføjelse med hensyn til vurderingen af de meromkostninger, som affødes af leveringen af en public service-forpligtelse til en virksomhed i forbindelse med anvendelsen af artikel 86, stk. 2, EF. Følgelig må Rettens efterprøvelse af Kommissionens vurdering være begrænset til en undersøgelse af den materielle rigtighed af de faktiske omstændigheder og af, om der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn.
(jf. præmis 266)
8. En forskelsbehandling består således navnlig i en forskellig behandling af sammenlignelige tilfælde, som stiller visse erhvervsdrivende dårligere i forhold til andre, uden at denne forskellige behandling er tilstrækkeligt begrundet i objektive forskelle af en vis vægt.
(jf. præmis 271)