Forenede sager C-435/02 og C-103/03

Axel Springer AG

mod

Zeitungsverlag Niederrhein GmbH & Co. Essen KGetHans-Jürgen Weske

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Essen og Landgericht Hagen)

»Procesreglementets artikel 104, stk. 3 – selskabsret – direktiv 90/605/EØF om ændring af anvendelsesområdet for direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF – EF-traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF] – selskab etableret som kommanditselskab, hvor alle hæftende selskabsdeltagere er anpartsselskaber – GmbH & Co. KG – offentliggørelse af årsregnskaber – tredjemands mulighed for at få adgang til disse dokumenter – begrebet tredjemand – indbefattelse af bl.a. konkurrenter – gyldighed – valg af retsgrundlag – principperne om erhvervsfrihed, pressefrihed og den almene lighedsgrundsætning«

Sammendrag af kendelse

1.        Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – selskaber – direktiv 90/605 – årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse typer af selskaber – mulighed for enhver for indsigt i selskabernes årsregnskaber og årsrapporter – valg af retsgrundlag – traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF] – gyldighed

(EF-traktaten, art.54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu art. 44, stk. 2, litra g), EF]; Rådets direktiv 90/605)

2.        Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – selskaber – direktiv 90/605 – årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse typer af selskaber – mulighed for enhver for indsigt i selskabernes årsregnskaber og årsrapporter – tilsidesættelse af erhvervsfriheden og ytringsfriheden for selskaber, der driver virksomhed på presse- og forlagsområdet, henholdsvis området for radiospredning – foreligger ikke

(EF-traktaten, art. 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu art. 44, stk. 2, litra g), EF]; Rådets direktiv 90/605)

3.        Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – selskaber – direktiv 90/605 – årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse typer af selskaber – pligt til offentliggørelse af årsregnskaber, der kun påhviler en enkelt type af kommanditselskaber – tilsidesættelse af princippet om ligebehandling – foreligger ikke

(Rådets direktiv 90/605)

1.        Direktiv 90/605 om ændring af direktiv 78/660 og 83/349 om henholdsvis årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, for så vidt angår deres anvendelsesområde, kunne – for så vidt som det følger heraf, at enhver har mulighed for indsigt i de selskabers årsregnskaber og årsrapporter, som direktivet finder anvendelse på, uden at disse personer skal godtgøre at have en beskyttelsesværdig ret eller interesse – gyldigt vedtages på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF], hvorefter Rådet og Kommissionen træffer foranstaltninger med henblik på fjernelsen af hindringer for etableringsfriheden ved i det nødvendige omfang, og med det formål at gøre dem lige byrdefulde, at samordne de garantier, som kræves i medlemsstaterne af selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser.

         Denne bestemmelse, som giver fællesskabslovgiver en bredt formuleret kompetence, nævner nemlig hensynet til beskyttelse af tredjemand generelt set, uden at sondre mellem eller udelukke visse kategorier af disse, således at begrebet tredjemand som omhandlet i denne artikel omfatter enhver tredjemand. Det følger heraf, at dette begreb skal fortolkes bredt, og at det bl.a. omfatter konkurrenterne til de pågældende selskaber.

(jf. præmis 34 og 35 samt domskonkl. 1)

2.        Direktiv 90/605 om ændring af direktiv 78/660 og 83/349 om henholdsvis årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, for så vidt angår deres anvendelsesområde, er – for så vidt som det følger heraf, at enhver har mulighed for indsigt i de selskabers årsregnskaber og årsrapporter, som direktivet finder anvendelse på, og som driver virksomhed på presse- og forlagsområdet, henholdsvis området for radiospredning, uden at skulle godtgøre at have en beskyttelsesværdig ret eller interesse – forenelig med de grundlæggende fællesskabsretlige principper om erhvervsfrihed og ytringsfrihed.

Udøvelsen af sådanne rettigheder kan nemlig underkastes begrænsninger, såfremt disse begrænsninger faktisk svarer til de fællesskabsformål, der tjener almene hensyn, og ikke i lyset af det tilsigtede formål udgør et uforholdsmæssigt og urimeligt indgreb, der berører disse rettigheders egentlige indhold. Bestemmelserne vedrørende offentliggørelse, der gælder i medfør af direktiv 90/605, tjener sådanne formål, idet bestemmelserne forfølger de to almene hensyn, der er nævnt i traktatens artikel 54, stk. 3, litra g) [efter ændring nu artikel 44, stk. 2, litra g), EF], nemlig for det første beskyttelsen af tredjemand mod de finansielle risici, som de typer af selskaber, der over for tredjemand kun hæfter med selskabsformuen, indebærer, og for det andet fastsættelsen i Fællesskabet af ensartede minimumsregler med hensyn til omfanget af de finansielle oplysninger, som skal bringes til offentlighedens kundskab af konkurrerende selskaber. Desuden udgør bestemmelserne ikke et uforholdsmæssigt eller urimeligt indgreb, der berører de omhandlede friheders egentlige indhold, idet de ikke kan ændre de pågældende selskabers konkurrencemæssige stilling.

(jf. præmis 36, 48, 50, 52, 53, 58 og 59 samt domskonkl. 2)

3.        Direktiv 90/605 om ændring af direktiv 78/660 og 83/349 om henholdsvis årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, for så vidt angår deres anvendelsesområde, er foreneligt med ligebehandlingsprincippet, for så vidt som nævnte direktiv har til virkning at pålægge kommanditselskaber en pligt til offentliggørelse af årsregnskaber, når alle de personligt hæftende selskabsdeltagere er anpartsselskaber i modsætning til kommanditselskaber, hvor mindst én personligt hæftende selskabsdeltager er en fysisk person, og som ikke pålægges samme pligt.

Sondringen i direktiv 90/605 hviler på den betragtning, at den første kategori af selskaber over for tredjemand kun hæfter med selskabsformuen, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår den anden type af kommanditselskaber. Denne sondring er således objektivt begrundet i hensynet til beskyttelsen af tredjemands interesser, som er et af de væsentlige formål med nævnte direktiv.

(jf. præmis 60, 67, 69 og 73 samt domskonkl. 3)