Sag C-444/02

Fixtures Marketing Ltd

mod

Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP)

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles protodikeio Athinon)

»Direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – begrebet database – anvendelsesområdet for sui generis-retten – kampprogrammer for fodboldkampe – tipsspil«

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – begrebet database – program for fodboldkampe – omfattet

(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9, art. 1, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – retlig beskyttelse af databaser – direktiv 96/9 – begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold – midler, der anvendes til udarbejdelsen af et program for fodboldkampe – ikke omfattet

(Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9, art. 7, stk. 1)

1.        Begrebet database i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser, omfatter enhver samling, der indeholder værker, data eller andre bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres indhold påvirkes derved, og som indeholder en metode eller et system – uanset af hvilken art – der gør det muligt at finde enhver af samlingens bestanddele igen.

Programmer over fodboldkampe udgør en database i den forstand, hvori begrebet er anvendt i direktivets artikel 1, stk. 2. På den ene side har de deri indeholdte oplysninger vedrørende datoen, klokkeslættet og holdenes navne med hensyn til en fodboldkamp, læst samlet, nemlig en selvstændig informativ værdi, idet de giver interesserede tredjemænd relevante oplysninger med hensyn til den pågældende kamp. På den anden side opfylder sammenstillingen af disse oplysninger i programform de betingelser om, at samlingens bestanddele skal være struktureret systematisk eller metodisk og skal kunne konsulteres individuelt, som kræves i henhold til nævnte artikel 1, stk. 2, i direktivet.

(jf. præmis 32-36 og 53 samt domskonkl.)

2.        Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9 om retlig beskyttelse af databaser skal forstås således, at det vedrører den investering, der er forbundet med oprettelsen af den nævnte database. Det betegner således de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database, men omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold.

I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber udgør de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationen af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber, ikke en sådan investering. Desuden kræver indsamlingen af de oplysninger, som dette program består af, ingen særlig indsats fra de professionelle ligaer, som medvirker direkte ved frembringelsen af disse oplysninger. De midler, der anvendes til kontrollen eller præsentationen af de oplysninger, som programmet består af, kan heller ikke betragtes som ydet ved en væsentlig investering, der er selvstændig i forhold til den investering, der er forbundet med frembringelsen af de nævnte oplysninger.

(jf. præmis 39, 40, 47, 49-51 og 53 samt domskonkl.)




DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)
9. november 2004(1)

»Direktiv 96/9/EF – retlig beskyttelse af databaser – begrebet database – anvendelsesområdet for sui generis-retten – kampprogrammer for fodboldmesterskaber – tipsspil«

I sag C-444/02,angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF,indgivet af Monomeles Protodikio Athinon (Grækenland), ved afgørelse af 11. juli 2002, indgået til Domstolen den 9. december 2002, i sagen:

Fixtures Marketing Ltd

mod

Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (OPAP),

har

DOMSTOLEN (Store Afdeling),



sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene P. Jann, C.W.A. Timmermans, A. Rosas og K. Lenaerts (refererende dommer) samt dommerne J.-P. Puissochet, R. Schintgen, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretærer: ekspeditionssekretærerne M. Múgica Arzamendi og M.-F. Contet,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 30. marts 2004,efter at der er afgivet indlæg af:

–
Fixtures Marketing Ltd ved dikigoros K. Giannakopoulos

–
Organismos prognostikon agonon podosfairou AE ved dikigoroi F. Christodoulou, K. Christodoulou, A. Douzas, L. Maravelis og C. Pampoukis

–
den græske regering ved E. Mamouna, I. Bakopoulos og V. Kyriazopoulos, som befuldmægtigede

–
den belgiske regering ved A. Snoecx, som befuldmægtiget, bistået af advocaat P. Vlaemminck

–
den østrigske regering ved E. Riedl, som befuldmægtiget

–
den portugisiske regering ved L. Fernandes og A.P. Matos Barros, som befuldmægtigede

–
den finske regering ved T. Pynnä, som befuldmægtiget

–
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved K. Banks og M. Patakia, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 8. juni 2004,

afsagt følgende



Dom



1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af bestemmelser i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77, s. 20, herefter »direktivet«).

2
Anmodningen er fremsat under en sag mellem selskabet Fixtures Marketing Ltd (herefter »Fixtures«) og Organismos prognostikon agonon podosfairou AE (herefter »OPAP«). Tvisten er opstået på grund af OPAP’s anvendelse af oplysninger fra kampprogrammer for engelske og skotske fodboldmesterskaber med henblik på at organisere tipsspil.


Retsforskrifter

3
Ifølge direktivets artikel 1, stk. 1, vedrører direktivet den retlige beskyttelse af databaser, uanset deres form. Database er i samme direktivs artikel 1, stk. 2, defineret som »en samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde«.

4
Direktivets artikel 3 indfører en ophavsretlig beskyttelse af »databaser, som på grund af udvælgelsen eller struktureringen af indholdet udgør ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse«.

5
Direktivets artikel 7 indfører med følgende ordlyd en sui generis-ret:

»Beskyttelsens genstand

1.       Når indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering, sikrer medlemsstaterne databasens fremstiller en ret til at forbyde udtræk og/eller genanvendelse af hele basens indhold eller en væsentlig del deraf, vurderet kvalitativt eller kvantitativt.

2.       I dette kapitel forstås ved:

a)
»udtræk«: permanent eller midlertidig overførsel af hele en databases indhold eller en væsentlig del deraf til et andet medium på en hvilken som helst måde eller i en hvilken som helst form

b)
»genanvendelse«: enhver form for tilgængeliggørelse for almenheden af hele databasens indhold eller en væsentlig del deraf ved spredning af eksemplarer, udlejning, online-transmission eller på anden måde. Første gang et eksemplar af en database sælges i Fællesskabet af rettighedshaveren eller med dennes tilladelse, er rettighedshaverens ret til at udøve kontrol med videresalg af dette eksemplar inden for Fællesskabet udtømt.

Offentligt udlån er ikke udtræk eller genanvendelse.

3.       Den i stk. 1 omhandlede ret kan overdrages, overføres eller gives i kontraktlig licens.

4.       Den i stk. 1 omhandlede ret gælder, uanset om databasen er genstand for ophavsret eller anden beskyttelse. Endvidere gælder den, uanset om databasens indhold er genstand for ophavsret eller anden beskyttelse. Beskyttelsen af databaser efter den i stk. 1 omhandlede ret berører ikke rettigheder, som måtte eksistere med hensyn til basens indhold.

5.       Gentagne og systematiske udtræk og/eller genanvendelser af uvæsentlige dele af databasens indhold, der kan sidestilles med handlinger, som strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader databasefremstillerens legitime interesser urimeligt, er ikke tilladt.«

6
Direktivet blev gennemført i græsk ret ved lov nr. 2819/2000 (FEK A’ 84/15.3.2000).


Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

7
Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at arrangørerne af de engelske og skotske fodboldmesterskaber har overdraget det til selskabet Football Fixtures Ltd ved hjælp af licenskontrakter at forvalte udnyttelsen af kampprogrammerne for disse mesterskaber uden for Det Forenede Kongerige. Fixtures har selv fået overdraget retten til at repræsentere indehaverne af de intellektuelle rettigheder, der er forbundet med disse programmer.

8
OPAP har i Grækenland monopol på at organisere lykkespil. I forbindelse med sine aktiviteter anvender OPAP oplysninger, der hidrører fra kampprogrammer for engelske og skotske fodboldmesterskaber.

9
Fixtures har anlagt sag mod OPAP ved Monomeles Protodikio Athinon med påstand om, at det fastslås, at OPAP’s adfærd er ulovlig i henhold til den sui generis-ret, som Fixtures har i henhold til direktivets artikel 7.

10
Monomeles Protodikio Athinon har på grund af tvivl vedrørende fortolkningen af direktivet besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)
Hvorledes skal begrebet database forstås, og hvad er rækkevidden af direktiv[et] […], og navnlig af artikel 7 om sui generis-retten?

2)
Efter afgrænsningen af direktivets rækkevidde, opnår kampprogrammer for fodboldmesterskaber da beskyttelse som databaser, for hvilke der gælder en sui generis-ret for fremstilleren, og under hvilke forudsætninger?

3)
Hvorledes krænkes retten til databasen helt nøjagtigt, og er denne ret beskyttet ved omstrukturering af databasens indhold?«


Om de præjudicielle spørgsmål

Formaliteten

11
Den finske regering har anført, at anmodningen om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling. Regeringen har gjort gældende, at forelæggelseskendelsen ikke indeholder nærmere oplysninger om hovedsagens retlige og faktiske omstændigheder, hvilket gør det umuligt for Domstolen at give hensigtsmæssige svar på de stillede spørgsmål og forhindrer medlemsstaterne i at fremkomme med relevante bemærkninger til spørgsmålene.

12
Det bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at det for at opnå en fortolkning af fællesskabsretten, som den nationale ret kan bruge, er påkrævet, at denne giver en beskrivelse af de faktiske omstændigheder og de regler, som de forelagte spørgsmål hænger sammen med, eller i alt fald forklarer de faktiske forhold, der er baggrunden for dens spørgsmål (dom af 21.9.1999, sag C-67/96, Albany, Sml. I, s. 5751, præmis 39).

13
De i forelæggelsesbeslutningerne indeholdte spørgsmål tjener ikke blot til at sætte Domstolen i stand til at give hensigtsmæssige svar, men også til at give medlemsstaternes regeringer samt andre berørte parter mulighed for at afgive indlæg i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen. Det påhviler Domstolen at overvåge, at denne mulighed bevares, når henses til, at det i henhold til ovennævnte bestemmelse kun er forelæggelsesbeslutningerne, der meddeles de pågældende parter (Albany-dommen, præmis 40).

14
I den foreliggende sag fremgår det af de bemærkninger, som parterne i hovedsagen og medlemsstaternes regeringer i henhold til artikel 20 i EF-statutten for Domstolen er fremkommet med, at de på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i forelæggelseskendelsen, har kunnet forstå, at tvisten i hovedsagen er opstået derved, at OPAP med henblik på at organisere sportsvæddemål har anvendt oplysninger, der hidrører fra kampprogrammer, som er udarbejdet af professionelle fodboldligaer, og at den forelæggende ret i denne sammenhæng er i tvivl om forståelsen af begrebet database i direktivets artikel 1, stk. 2, og om anvendelsesområdet for og rækkevidden af den sui generis-ret, der er indført ved direktivets artikel 7.

15
Endvidere indeholder forelæggelseskendelsen nærmere angivelser af forholdet mellem de berørte fodboldligaer, Football Fixtures Ltd og Fixtures, der gør det muligt at forstå, hvorfor sidstnævnte i hovedsagen kræver den beskyttelse, der er forbundet med sui generis-retten.

16
De oplysninger, som den forelæggende ret er fremkommet med, giver i øvrigt Domstolen et tilstrækkeligt kendskab til omstændighederne i hovedsagen til, at den kan fortolke de omhandlede fællesskabsbestemmelser i forhold til den situation, der er genstand for denne sag.

17
Det følger heraf, at anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.

Realiteten

Om begrebet database i direktivets artikel 1, stk. 2

18
Med sine to første spørgsmål har den forelæggende ret indledningsvis anmodet om at få oplyst, hvad begrebet database i henhold til direktivets artikel 1, stk. 2, dækker, og om kampprogrammer for fodboldmesterskaber er omfattet af dette begreb.

19
Database i direktivets forstand er defineret i direktivets artikel 1, stk. 2, som »en samling af værker, data eller andet selvstændigt materiale, der er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt ved brug af elektronisk udstyr eller på anden måde«.

20
Som Fixtures og Kommissionen har anført, er der en række forhold, der viser, at fællesskabslovgiver har ønsket at give begrebet database i direktivets forstand en bred betydning, som er frigjort fra overvejelser af formel, teknisk eller materiel art.

21
Således hedder det i direktivets artikel 1, stk. 1, at direktivet vedrører den retlige beskyttelse af databaser »uanset deres form«.

22
Mens forslaget til Rådets direktiv om retlig beskyttelse af databaser (EFT 1992 C 156, s. 4), der blev forelagt af Kommissionen den 15. april 1992, ifølge definitionen af database, som var indeholdt i direktivforslagets artikel 1, nr. 1, kun omfattede elektroniske databaser, blev man i løbet af lovgivningsprocessen enige om at »den beskyttelse, dette direktiv giver, [burde] udvides til også at omfatte ikke-elektroniske databaser«, jf. direktivets betragtning 14«.

23
Ifølge samme direktivs betragtning 17 skal begrebet database forstås som omfattende »samlinger af værker, hvad enten de er litterære, kunstneriske, musikalske eller af anden art, eller af materiale som tekst, lyd, billeder, tal, fakta og data«. Det forhold, at de omhandlede data eller oplysninger har tilknytning til en sportsdisciplin, er derfor ikke til hinder for, at de vil kunne betegnes som database i direktivets forstand.

24
Mens Europa-Parlamentet i sin udtalelse af 23. juni 1993 om forslag til Rådets direktiv om retlig beskyttelse af databaser (EFT C 194, s. 144) havde foreslået at lade kvalifikationen som database være betinget af, at samlingen bestod af »et betydeligt antal« data, værker eller andet materiale, findes denne betingelse ikke længere i definitionen i direktivets artikel 1, stk. 2.

25
For at kunne vurdere, om der er tale om en database i direktivets forstand, har det ingen betydning, at samlingen er sammensat af bestanddele, der hidrører fra en anden kilde eller andre kilder end den, som samlingen består af, af oplysninger, som denne samling har frembragt, eller af oplysninger, der henhører under den ene eller den anden af disse to kategorier.

26
I modsætning til hvad den græske og den portugisiske regering har gjort gældende, er der ingen oplysninger i direktivet, der gør der muligt at fastslå, at kvalifikationen som database afhænger af, om der foreligger en selvstændig intellektuel frembringelse fra ophavsmandens side. Som Kommissionen har anført, har originalitetskravet kun betydning for bedømmelsen af, om databasen opfylder kravene for at opnå den ved direktivets kapitel II indførte ophavsretlige beskyttelse, jf. direktivets artikel 3, stk. 1, og betragtning 15 og 16 til direktivet.

27
I forbindelse med denne vide fortolkning fremgår det af forskellige oplysninger i direktivet, at begrebet database i direktivets forstand afleder sin særlige beskaffenhed fra et funktionelt kriterium.

28
Ved gennemlæsning af direktivets betragtninger viser det sig nemlig, at den retlige beskyttelse, der er indført ved nævnte direktiv i betragtning af »den eksponentielle vækst i Fællesskabet og på verdensplan i den informationsmængde, der produceres og behandles årligt inden for alle sektorer af handel og industri«, jf. ordlyden af betragtning 10, har til formål at fremme udviklingen af systemer, der overtager en »informationslagrings- og informationssøgningsfunktion«, jf. betragtning 10 og 12.

29
Kvalifikationen som database er således for det første betinget af, at der foreligger en samling af »selvstændigt materiale«, dvs. af bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres informative, litterære, kunstneriske eller musikalske indhold eller indhold af anden art derved bliver påvirket. I henhold til direktivets betragtning 17 falder en optagelse af et audiovisuelt værk, filmværk, litterært værk eller musikværk derfor uden for direktivets anvendelsesområde.

30
Kvalifikationen af en samling som database forudsætter dernæst, at det selvstændige materiale, som samlingen består af, er struktureret systematisk eller metodisk og kan konsulteres individuelt, uanset på hvilken måde. Uden at det kræves, at denne systematiske eller metodiske strukturering er fysisk synlig – jf. direktivets betragtning 21 – indebærer denne betingelse, at samlingen befinder sig på et fast medium af en eller anden art, og at den omfatter en teknisk fremgangsmåde, såsom en elektronisk, elektromagnetisk eller elektrooptisk proces – jf. samme direktivs betragtning 13 – eller en anden fremgangsmåde, såsom et indeks, en indholdsfortegnelse, en opbygning eller en særlig form for inddeling, der gør det muligt at lokalisere enhver selvstændig bestanddel, der er indeholdt heri.

31
Denne anden betingelse gør det muligt at adskille en database i direktivets forstand – som er kendetegnet ved en fremgangsmåde, hvorved enhver af dens bestanddele kan findes deri igen – fra en samling af materiale, der giver informationer, men som ikke har nogen fremgangsmåde for behandling af de individuelle oplysninger, som den er sammensat af.

32
Det følger af ovenstående gennemgang, at begrebet database i direktivets artikel 1, stk. 2, omfatter enhver samling, der indeholder værker, data eller andre bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres indhold påvirkes derved, og som indeholder en metode eller et system – uanset af hvilken art – der gør det muligt at finde enhver af samlingens bestanddele igen.

33
I hovedsagen udgør datoen, klokkeslættet og navnene på de to hold, værtsholdet og gæsteholdet, med hensyn til en fodboldkamp selvstændigt materiale i direktivets artikel 1, stk. 2’s forstand, for så vidt disse oplysninger har en selvstændig informationsværdi.

34
Selv om interessen i et fodboldmesterskab ganske vist ligger deri, at der samlet tages hensyn til de enkelte kampe i mesterskabet, har oplysningerne vedrørende datoen, klokkeslættet og holdenes navne med hensyn til en bestemt kamp, alligevel en selvstændig værdi, idet de giver interesserede tredjemænd relevante oplysninger.

35
Sammenstillingen af datoer, klokkeslæt og holdnavne for de forskellige spilledage i et fodboldmesterskab er under disse omstændigheder en samling af selvstændigt materiale. Struktureringen i programform af datoer, klokkeslæt og holdnavne med hensyn til disse forskellige fodboldkampe opfylder betingelserne om, at samlingens bestanddele skal være struktureret systematisk eller metodisk og skal kunne konsulteres individuelt. Den omstændighed, som den græske og den østrigske regering har anført, at kombinationen af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, i første fase sker ved en lodtrækning, kan ikke skabe tvivl om ovenstående.

36
Det følger heraf, at kampprogrammer for fodboldkampe som dem, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en database i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 1, stk. 2.

Om anvendelsesområdet for sui generis-retten

37
Den forelæggende ret har herefter – inden for rammerne af sine to første spørgsmål – anmodet Domstolen om at redegøre for anvendelsesområdet for beskyttelsen ved sui generis-retten i en situation som den i hovedsagen omhandlede.

38
Direktivets artikel 7, stk. 1, forbeholder beskyttelsen ved sui generis-retten databaser, der opfylder et bestemt kriterium, nemlig at indsamling, kontrol eller præsentation af deres indhold ud fra et kvalitativt eller kvantitativt synspunkt er udtryk for en væsentlig investering.

39
I henhold til direktivets betragtning 9, 10 og 12 er formålet med direktivet – som OPAP og den græske regering har anført – at fremme og beskytte investeringer i »datainformationslagrings- og datainformationssøgningssystemer«, der bidrager til udviklingen af informationsmarkedet i en sammenhæng, der er præget af en eksponentiel vækst i den informationsmængde, der produceres og behandles årligt inden for alle aktivitetssektorer. Det følger heraf, at begrebet investering, der er forbundet med indsamling, kontrol eller præsentation af en databases indhold, generelt skal forstås således, at det betegner den investering, der ligger i en oprettelse af denne database som sådan.

40
I den forbindelse skal begrebet investering, der er forbundet med indsamling af en databases indhold – som OPAP og den belgiske, den østrigske og den portugisiske regering har understreget – forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende selvstændigt materiale og dets samling i denne database, idet der ikke skal tages hensyn til midler, der bliver anvendt til selve frembringelsen af det selvstændige materiale. Formålet med beskyttelsen ved sui generis-retten, der er indført ved direktivet, er nemlig at stimulere oprettelsen af lagrings- og behandlingssystemer for eksisterende informationer, og ikke frembringelsen af materiale, der senere kan samles i en database.

41
Denne fortolkning bekræftes af direktivets betragtning 39, hvorefter formålet med sui generis-retten er at garantere en beskyttelse mod uretmæssig tilegnelse af resultaterne af den økonomiske og faglige investering, der er medgået til »fremskaffelse og indsamling af indholdet« i en database. Som generaladvokaten har anført i punkt 67-72 i sit forslag til afgørelse, taler alle sprogversioner af denne betragtning 39 – uanset nogle små terminologiske afvigelser – for en fortolkning, hvorefter frembringelsen af det materiale, der er indeholdt i databasen, holdes uden for begrebet indsamling.

42
Direktivets betragtning 19, hvorefter kompilationen af flere optagelser af musikudførelser på en cd ikke repræsenterer en investering, der er tilstrækkelig væsentlig til at være omfattet af sui generis-retten, giver et yderligere argument til støtte for denne fortolkning. Det følger nemlig heraf, at de midler, der anvendes til selve frembringelsen af de værker eller det materiale, der fremgår af databasen – i dette tilfælde på en cd – ikke kan sidestilles med en investering, der er forbundet med samlingen af den nævnte databases indhold, og følgelig ikke kan tages i betragtning ved vurderingen af, om den investering, der er forbundet med oprettelsen af databasen, er væsentlig.

43
Begrebet investering, der er forbundet med kontrollen af databasens indhold, skal forstås således, at det omfatter de midler, der med henblik på at sikre troværdigheden af den information, der er indeholdt i den nævnte database, anvendes til at kontrollere det fremskaffede materiales nøjagtighed ved oprettelsen af databasen, og mens den er i drift. Begrebet investering, der er forbundet med præsentationen af den omhandlede databases indhold, vedrører for sit vedkommende de midler, der har til formål at tilføre den nævnte database en informationsbehandlingsfunktion, dvs. de midler, der anvendes til den systematiske eller metodiske strukturering af de bestanddele, der er indeholdt i denne database, og til at muliggøre, at de kan konsulteres individuelt.

44
Investeringen, der er forbundet med oprettelsen af databasen, kan bestå i anvendelse af menneskelige, finansielle eller tekniske ressourcer, men den skal være væsentlig ud fra et kvantitativt eller et kvalitativt synspunkt. Den kvantitative bedømmelse vedrører midler, der kan gøres op i tal, og den kvalitative bedømmelse vedrører ikke-kvantificerbare indsatser, såsom en intellektuel indsats eller et energiforbrug, jf. direktivets betragtning 7, 39 og 40.

45
I den forbindelse udelukker det forhold, at oprettelsen af en database er forbundet med en hovedvirksomhed, inden for hvis rammer den person, der opretter databasen, også frembringer det materiale, som er indeholdt i databasen, ikke som sådan, at denne person kan kræve at nyde sui generis-beskyttelsen, for så vidt den pågældende beviser, at indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af dette materiale, således som det er præciseret i denne doms præmis 40-43, kvantitativt eller kvalitativt har givet anledning til en væsentlig investering, der er selvstændig i forhold til de midler, der er anvendt til frembringelsen af dette materiale.

46
Selv om fremskaffelsen af dataene og kontrollen af deres rigtighed på tidspunktet for oprettelsen af databasen i princippet ikke gør det nødvendigt for den person, der opretter databasen, at investere større midler, da der er tale om data, som den pågældende har frembragt, og som er til hans rådighed, kan samlingen af disse data, den systematiske eller metodiske strukturering af dem i databasen, foranstaltninger, der muliggør, at de kan konsulteres individuelt, og kontrollen af deres rigtighed i hele den periode, databasen er i drift, imidlertid kvantitativt og/eller kvalitativt set kræve en væsentlig investering i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 7, stk. 1.

47
I tvisten i hovedsagen svarer de midler, som i forbindelse med afviklingen af fodboldmesterskaber anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og udvælgelse af holdene, værtshold og gæstehold, for de forskellige spilledage i disse mesterskaber – som OPAP og den belgiske, den østrigske og den portugisiske regering har anført – til en investering, der er forbundet med frembringelsen af programmet for disse kampe. En sådan investering, der vedrører selve afviklingen af kampene, er forbundet med frembringelsen af de oplysninger, der er indeholdt i den omhandlede database, dvs. de oplysninger, der vedrører den enkelte kamp i de forskellige mesterskaber. Der kan derfor ikke tages hensyn til den inden for rammerne af direktivets artikel 7, stk. 1.

48
På den baggrund skal det undersøges, om det – bortset fra den i ovenstående præmis nævnte investering – til indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af indholdet af et program for fodboldkampe kvantitativt eller kvalitativt set er nødvendigt at foretage en væsentlig investering.

49
Fremskaffelsen og samlingen af de oplysninger, som programmet for fodboldkampe består af, kræver ingen særlig indsats fra de professionelle ligaers side. De nævnte aktiviteter er nemlig uadskilleligt forbundet med frembringelsen af disse oplysninger, som ligaerne direkte medvirker til som ansvarlige for tilrettelæggelsen af fodboldmesterskaberne. Indsamlingen af indholdet af et program for fodboldkampe forudsætter således ingen selvstændig investering i forhold til den investering, som frembringelsen af oplysninger, der er indeholdt i dette program, kræver.

50
De professionelle fodboldligaer behøver ikke at lægge nogen særlig indsats i kontrollen af rigtigheden af oplysningerne vedrørende kampene i fodboldmesterskabet ved udarbejdelsen af programmet, da de nævnte ligaer medvirker direkte i frembringelsen af disse oplysninger. Med hensyn til kontrollen af nøjagtigheden af indholdet af kampprogrammerne i løbet af sæsonen består denne, som det følger af Fixtures’ bemærkninger, i at tilpasse bestemte oplysninger i disse programmer som følge af en eventuel udsættelse af en kamp eller en spilledag i mesterskabet, der er blevet bestemt af ligaerne eller efter aftale med dem. En sådan kontrol kan ikke anses for udtryk for en væsentlig investering.

51
Præsentationen af et program for fodboldkampe er også snævert forbundet med selve frembringelsen af de oplysninger, som programmet udgøres af. Det kan således ikke antages, at den kræver en selvstændig investering i forhold til den investering, der er forbundet med frembringelsen af de oplysninger, som programmet består af.

52
Det følger heraf, at hverken indsamlingen, kontrollen eller præsentationen af indholdet af et program for fodboldkampe er udtryk for en væsentlig investering, der kan retfærdiggøre en beskyttelse ved sui generis-retten, som er indført ved direktivets artikel 7.

53
Herefter må de to første præjudicielle spørgsmål besvares således:

–
Begrebet database i direktivets artikel 1, stk. 2, omfatter enhver samling, der indeholder værker, data eller andre bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres indhold påvirkes derved, og som indeholder en metode eller et system – uanset af hvilken art – der gør det muligt at finde enhver af samlingens bestanddele igen.

–
Programmer for fodboldkampe som dem, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en database i den forstand, hvori begrebet er anvendt i direktivets artikel 1, stk. 2.

–
Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i direktivets artikel 7, stk. 1, skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

54
Herefter er der ikke længere anledning til at besvare det tredje spørgsmål.


Sagens omkostninger

55
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret:

Begrebet database i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser omfatter enhver samling, der indeholder værker, data eller andre bestanddele, der kan adskilles fra hinanden, uden at værdien af deres indhold påvirkes derved, og som indeholder en metode eller et system – uanset af hvilken art – der gør det muligt at finde ethvert af samlingens bestanddele igen.

Programmer for fodboldkampe som dem, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en database i den forstand, hvori begrebet er anvendt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 96/9.

Begrebet investering, der er forbundet med indsamling af indholdet til en database, i artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9 skal forstås således, at det betegner de midler, der anvendes til fremskaffelsen af eksisterende materiale og til samlingen heraf i den nævnte database. Det omfatter ikke midler, der anvendes til frembringelse af de bestanddele, der udgør en databases indhold. I forbindelse med udarbejdelsen af et program for kampe med henblik på afviklingen af fodboldmesterskaber, omfatter begrebet derfor ikke de midler, der anvendes til fastsættelse af datoer, klokkeslæt og kombinationerne af de hold, der skal spille mod hinanden to og to, med hensyn til de forskellige kampe i disse mesterskaber.

 Underskrifter

1 –
Processprog: græsk.