Sag C-302/02

Sag anlagt på vegne af Nils Laurin Effing

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig))

»Familieydelser – børnebidrag, der udbetales forskudsvis af en medlemsstat til mindreårige børn – barn af en indsat – betingelser for udbetaling af bidraget – overførsel af den indsatte til en anden medlemsstat for dér at afsone sin fængselsstraf – artikel 12 EF – artikel 3 og 13 i forordning (EØF) nr. 1408/71«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 25. maj 2004 

Domstolens dom (Første Afdeling) af 20. januar 2005. 

Sammendrag af dom

1.     Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – fællesskabsbestemmelser – materielt anvendelsesområde – ydelse, der udbetales som forskud på børnebidrag til mindreårige børn – bidragspligtig, der afsoner en fængselsstraf – omfattet

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 1, litra u), nr. i), og art. 4, stk. 1, litra h)]

2.     Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – fællesskabsbestemmelser – personkreds – en person, der er arbejdsløshedsforsikret under et fængselsophold – omfattet

(Rådets forordning nr. 1408/71, art. 2, stk. 1)

3.     Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – lovgivning, der finder anvendelse – person, som helt er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område, og som er flyttet til en anden medlemsstat – indsat, som har påbegyndt afsoningen af sin straf i en medlemsstat, og som er blevet overført til en anden medlemsstat – anvendelse af sidstnævnte stats lovgivning

[Rådets forordning nr. 1408/71, art. 13, stk. 2, litra a) og f)]

4.     Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende – familieydelser – person, som helt er ophørt med at have erhvervsmæssig beskæftigelse på en medlemsstats område, og som er flyttet til en anden medlemsstat – den nationale lovgivning, der finder anvendelse, gør udbetalingen af nævnte ydelser betinget af, at den pågældende har sin bopæl dér – lovligt

(Art. 12 EF; Rådets forordning nr. 1408/71, art. 3)

1.     Udtrykket »udligning af forsørgerbyrder« i artikel 1, litra u), nr. i), i forordning nr. 1408/71 skal fortolkes således, at det bl.a. omfatter et offentligt bidrag til familiebudgettet, som skal lette byrderne ved børns underhold (»Unterhalt«). Det følger heraf, at en ydelse såsom det forskud på børnebidrag, som er fastsat i Österreichisches Bundesgesetz über die Gewährung von Vorschüssen auf den Unterhalt von Kindern (Unterhaltsvorschussgesetz) (den østrigske forbundslov om forskudsvis udbetaling af bidrag til børns underhold), og som udbetales på grundlag af, at barnets bidragspligtige fader afsoner en fængselsstraf, udgør en familieydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 4, stk. 1, litra h), i forordning nr. 1408/71.

(jf. præmis 27)

2.     En person har status som arbejdstager efter forordning nr. 1408/71, såfremt den pågældende er forsikret, eventuelt blot mod en enkelt risiko, i henhold til en tvungen eller frivillig forsikring som led i en almindelig eller særlig social sikringsordning som omhandlet i forordningens artikel 1, litra a), uanset om der består et arbejdsforhold. Følgelig er en person, der har været arbejdsløshedsforsikret i løbet af den periode, hvor den pågældende har afsonet en fængselsstraf, arbejdstager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1.

(jf. præmis 32 og 33)

3.     Under omstændigheder, hvor en arbejdstager i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1408/71, som indsat lader sig overføre fra den medlemsstat, hvor han har ophørt med enhver erhvervsmæssig beskæftigelse og har påbegyndt afsoningen af sin straf, til en anden medlemsstat, som han hidrører fra, for dér at afsone resten af sin straf, er det lovgivningen i denne sidstnævnte medlemsstat, der på området for familieydelser og i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningens artikel 13, stk. 2, er den anvendelige lovgivning.

(jf. præmis 44 og 52 samt domskonkl.)

4.     Selv om artikel 12 EF og artikel 3 i forordning nr. 1408/71 har til formål at afskaffe den forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, som kan være en følge af en og samme medlemsstats lovgivning eller administrative praksis, forbyder bestemmelserne ikke den ulige behandling, der i givet fald skyldes forskelle i de nationale lovgivninger om familieydelser, der finder anvendelse i henhold til lovvalgsregler som dem, der er indeholdt i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1408/71.

Disse bestemmelser er ikke til hinder for, at en medlemsstats lovgivning i en situation, hvor en arbejdstager som indsat lader sig overføre fra den medlemsstat, hvor han har ophørt med enhver erhvervsmæssig beskæftigelse og har påbegyndt afsoningen af sin straf, til en anden medlemsstat, som han hidrører fra, for dér at afsone resten af sin straf, gør udbetalingen af familieydelser i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning til en sådan EF-statsborgers familiemedlemmer betinget af, at den pågældende statsborger forbliver fængslet på medlemsstatens område.

(jf. præmis 51 og 52 samt domskonkl.)