1. Statsstøtte — forbud — undtagelser — støtte til skibsbygningsindustrien — direktiv 90/684 — støtte til østtyske skibsværfter — kriterier for undtagelse — formål vedrørende nedskæring af overflødig kapacitet — formål vedrørende produktionsmidlerne og ikke selve produktionen — Kommissionens skøn — [Rådets direktiv 90/684, art. 10a, stk. 2, litra a), og Rådets direktiv 92/68]
2. Appel — anbringender — anbringende mod en doms præmis, der ikke er nødvendig som begrundelse for domskonklusionen — uvirksomt
1. Ved anvendelsen af direktiv 90/684 vedrørende statsstøtte til skibsbygning og direktiv 92/68, der ændrer direktiv 90/684, kan det ikke af formålet om reduktion af overskudskapaciteten, der sigter til de produktionsmidler, som skibsværfterne formodes at anvende, og ikke til deres produktion som sådan, udledes, at en kapacitetsbegrænsning, der fastsættes i beslutninger, der træffes med hjemmel i disse direktiver, i sig selv indebærer en begrænsning af produktionen.
Da fællesskabslovgiver i direktivet 90/684 således har afholdt sig fra at fastsætte, hvilke elementer der er afgørende for fastlæggelsen af, hvad begrebet kapacitet for skibsværfterne dækker over, og fra at fastsætte nærmere bestemmelser for at nå formålet om at reducere deres overskudskapacitet, havde Kommissionen således et vist skøn med hensyn til at fastsætte, hvilke betingelser den påtænkte støtte skulle være undergivet for at være forenelig med fællesmarkedet som led i den undtagelsesordning for skibsværfter, der var indført ved dette direktiv, og med hensyn til, at støtten ikke bragte det formål om nedskæring af den overflødige kapacitet, som omhandles i direktivets artikel 10a, i fare.
Det påhvilede imidlertid Kommissionen at præcisere disse betingelser klart og utvetydigt.
(jf. præmis 38, 40 og 41)
2. Et anbringende, som under en appel fremføres mod en præmis, der er anført som en yderligere begrundelse i en af Retten afsagt dom, hvis konklusion i tilstrækkeligt omfang er begrundet i andre præmisser, må forkastes.
(jf. præmis 49)