62002J0161

Traktatbrudssøgsmål - Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget - relevante forhold - forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(Art. 226 EF)

I sag C-161/02,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. Valero Jordana og J. Adda, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Den Franske Republik ved G. de Bergues og E. Puisais, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EFT 2000 L 12, s. 16), idet den ikke har meddelt Kommissionen foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i fransk ret eller i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang har underrettet Kommissionen herom,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, M. Wathelet, og dommerne C.W.A. Timmermans, D.A.O. Edward, A. La Pergola (refererende dommer) og S. von Bahr,

generaladvokat: F.G. Jacobs

justitssekretær: R. Grass,

på grundlag af den refererende dommers rapport,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 30. april 2002 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EFT 2000 L 12, s. 16, herefter »direktivet«), idet den ikke har meddelt Kommissionen foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i national ret eller i hvert fald ikke i tilstrækkeligt omfang har underrettet Kommissionen herom.

2 Direktivet har til formål at sikre, at oplysninger om nye personbilers brændstoføkonomi og CO2-emissioner gøres tilgængelige for forbrugerne, når bilerne udbydes til salg eller leasing i Fællesskabet, således at forbrugerne kan foretage et informeret valg.

3 Direktivets artikel 12 bestemmer:

»1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 18. januar 2001. De underretter straks Kommissionen herom [...]

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.«

4 Da Kommissionen ikke modtog nogen underretning fra Den Franske Republik vedrørende bestemmelser til gennemførelse af direktivet, tilstillede den den 6. april 2001 denne medlemsstat en åbningsskrivelse og anmodede den om at fremsætte sine bemærkninger. Da denne skrivelse ikke blev besvaret, fremsatte Kommissionen den 26. juli 2001 en begrundet udtalelse, hvori den anmodede Den Franske Republik om at efterkomme sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 12 inden for en frist på to måneder.

5 De franske myndigheder fremsendte i deres svar af 2. oktober 2001 et forslag til dekret, der skulle sikre gennemførelsen af direktivet i national ret.

6 Da Kommissionen fandt, at Den Franske Republik ikke havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til direktivet, har den anlagt denne sag.

7 Den franske regering har erkendt, at den ikke har gennemført direktivet. Regeringen har anført, at det i denne doms præmis 5 nævnte forslag til dekret er blevet ændret som følge af Conseil d'États første udtalelse, og har meddelt, at det pågældende forslag samt et forslag til en gennemførelsesbekendtgørelse snart kan forelægges Conseil d'État efter høring af bilbranchen, således at offentliggørelsen af disse retsforskrifter vil kunne finde stede i løbet af efteråret 2002.

8 Den pågældende regering har imidlertid anført, at visse gennemførelsesforanstaltninger allerede er vedtaget, nemlig udgivelsen i begyndelsen af 2002 af en oversigt vedrørende brændstoføkonomi og CO2-emissioner. Desuden er bilproducenterne blevet opfordret til at forinden at anvende de pågældende forslag til dekret og gennemførelsesbekendtgørelse, navnlig hvad angår anvendelse af mærkninger og plakater på salgsstederne. Dette vil kunne ske allerede fra september 2002.

9 Det bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen.

10 I denne sag er det tilstrækkeligt at fastslå, at det af nærværende doms præmis 7 og 8 fremgår, at den franske regering erkender, at den ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse ikke havde vedtaget de gennemførelsesforanstaltninger, som direktivet kræver, og følgelig, at den ikke har opfyldt sin forpligtelse til at meddele Kommissionen disse på dette tidspunkt.

11 Som følge heraf bør der gives Kommissionen medhold i dens søgsmål.

Sagens omkostninger

12 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Den Franske Republik har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, idet den ikke har meddelt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber de gennemførelsesforanstaltninger i fransk ret, som direktivet kræver.

2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger