Statsstøtte — Rådets kompetence til undtagelsesvis at tillade en støtte under hensyn til ganske særlige omstændigheder — betingelser for udøvelse — den berørte medlemsstats henvendelse til Rådet, inden Kommissionen vedtager en beslutning, som erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet, og vedtagelse af beslutning inden for en frist på tre måneder — begrænsning — hindring af, at en tidligere kommissionsbeslutning får virkninger — (Art. 87 EF, 88 EF og 89 EF)
EF-traktaten, der ved artikel 88 EF overlader den løbende undersøgelse og kontrol med støtteordninger til Kommissionen, forudsætter, at konstateringen af en støtteordnings uforenelighed med fællesmarkedet skal ske under Rettens og Domstolens kontrol og i henhold til en særlig procedure, hvis gennemførelse påhviler denne institution. Artikel 87 EF og 88 EF tillægger således Kommissionen en central beføjelse til at afgøre, om en støtteforanstaltning eventuelt er uforenelig.
Som det fremgår af selve ordlyden af artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, EF, omhandler denne bestemmelse et særligt undtagelsestilfælde. Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed, nemlig »på begæring af en medlemsstat«, kan beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte »uanset bestemmelserne i artikel 87 eller de i artikel 89 nævnte forordninger«, skal betragtes som forenelige med fællesmarkedet, hvis »ganske særlig omstændigheder« berettiger en sådan beslutning.
Da den kompetence, der er tillagt Rådet i artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, EF, klart har karakter af en undtagelse, må det erkendes, at de præciseringer, der fremgår af artikel 88, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, hvorefter forelæggelsen for Rådet fra en medlemsstats side dels udsætter sagens behandling i Kommissionen i tre måneder, og Kommissionen dels træffer beslutning, såfremt Rådet ikke har taget stilling inden for denne frist, peger på, at Rådet, når den nævnte frist er udløbet, ikke længere har kompetence til at vedtage en beslutning i medfør af nævnte tredje afsnit angående den pågældende støtte. Det undgås således, at der vedtages beslutninger, hvis dispositive del viser sig at være selvmodsigende.
Såfremt der ikke er indgivet en begæring til Rådet af den pågældende medlemsstat på grundlag af artikel 88, stk. 2, tredje afsnit, EF, før Kommissionen erklærer den omhandlede støtte uforenelig med fællesmarkedet og på den måde afslutter fremgangsmåden i samme bestemmelses første afsnit, har Rådet derfor ikke længere kompetence til at udøve den undtagelsesvise beføjelse, der er tillagt det ved nævnte tredje afsnit, til at erklære en sådan støtte forenelig med fællesmarkedet.
Rådet kan så meget desto mindre gøre en sådan beslutning virkningsløs ved i medfør af den nævnte bestemmelse at erklære en støtte forenelig med fællesmarkedet, der skal kompensere modtagerne af den ulovlige støtte, der er erklæret uforenelig af Kommissionen, for den tilbagebetaling, som de skal foretage i medfør af denne beslutning.
(jf. præmis 29-33 og 45)