Sag C-67/02


Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Irland

«Traktatbrud – artikel 5 i direktiv 79/923/EØF – kvaliteten af skaldyrvande – program med henblik på at formindske forureningen»

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. september 2003
    

Sammendrag af dom

Traktatbrudssøgsmål – Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget – relevante forhold – forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist

(Art. 226 EF)




DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
11. september 2003(1)


»Traktatbrud – artikel 5 i direktiv 79/923/EØF – kvaliteten af skaldyrvande – program med henblik på at formindske forureningen«

I sag C-67/02,

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Shotter, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Irland ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående en påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande (EFT L 281, s. 47), idet det ikke har vedtaget programmer for alle sine udpegede skaldyrvande i henhold til direktivets artikel 5,

har

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),,



sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne A. La Pergola (refererende dommer) og S. von Bahr,

generaladvokat: F.G. Jacobs
justitssekretær: R. Grass,

afsagt følgende



Dom



1
Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. februar 2002 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande (EFT L 281, s. 47, herefter »direktivet«), idet det ikke har vedtaget programmer for alle sine udpegede skaldyrvande i henhold til direktivets artikel 5.

2
Direktivets artikel 4 bestemmer:

»1.     Medlemsstaterne foretager en første udpegning af skaldyrvande inden for en frist på to år efter meddelelsen af dette direktiv.

2.       Medlemsstaterne kan senere foretage yderligere udpegninger.

3.       Medlemsstaterne kan ændre udpegningen af visse vandområder blandt andet på grund af forhold, der ikke var forudset på tidspunktet for udpegningen, idet de tager hensyn til det i artikel 8 anførte princip.«

3
Direktivets artikel 5 bestemmer:

»Medlemsstaterne udarbejder programmer med henblik på at mindske forureningen og sikre, at de udpegede vandområder inden for en frist på seks år efter udpegningen i henhold til artikel 4 er i overensstemmelse med de værdier, som medlemsstaterne fastsætter i henhold til artikel 3, og med bemærkningerne i kolonne G og I i bilaget.«

4
Irland har gennemført direktivet med vedtagelsen af Quality of Shellfish Waters Regulations (bestemmelser om kvaliteten af skaldyrvande) af 18. juli 1994 (SI 1994 nr. 200). Ved samme bestemmelser har Irland ligeledes foretaget de udpegninger, der kræves i henhold til direktivets artikel 4. Heraf følger, at Irland inden for en frist på seks år efter denne dato skal udarbejde programmer i overensstemmelse med artikel 5.

5
Efter at Kommissionen havde tilstillet Irland en åbningsskrivelse, hvori den opfordrede Irland til at fremsætte sine bemærkninger, tilsendte Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 226, stk. 1, EF Irland en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Irland til at udarbejde programmerne mod forurening, der er fastsat i direktivets artikel 5, inden to måneder efter udtalelsens meddelelse. Da de oplysninger, som de irske myndigheder meddelte Kommissionen efter udtalelsen, viste, at Irland ikke have truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme direktivets bestemmelser for så vidt angår udarbejdelsen af programmerne i nævnte artikel 5, besluttede Kommissionen at anlægge denne sag.

6
Kommissionen har i stævningen anført, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 5, idet det ikke har vedtaget programmer for alle sine skaldyrvande.

7
Den irske regering har i svarskriftet ikke bestridt det påståede traktatbrud. Den har dog gjort opmærksom på det forslag til programmer, der er blevet udarbejdet af de kompetente myndigheder, og har anmodet Domstolen om at udsætte sagen, således at Kommissionen kan undersøge disse.

8
Kommissionen har i replikken, idet den har opretholdt sit søgsmål mod Irland, gjort gældende, at disse forslag til programmer under alle omstændigheder ikke er i overensstemmelse med direktivets krav.

9
Irland har i duplikken ikke bestridt, at det ikke har udarbejdet programmer i overensstemmelse med direktivets artikel 5. Det har anført, at det har til hensigt at gennemarbejde programforslagene i overensstemmelse med de betænkeligheder, som Kommissionen har udtrykt.

10
Hertil bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og ændringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen (jf. bl.a. dom af 6.6.2002, sag C-177/01, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 5137, præmis 13).

11
Det fremgår desuden af det ovenfor anførte, at Irland ikke inden for den frist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, har udarbejdet nogen programmer mod forurening i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 5.

12
Under disse omstændigheder bør der gives Kommissionen medhold.

13
Som følge heraf skal det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet det ikke har vedtaget programmer for alle sine udpegede skaldyrvande i overensstemmelse med direktivets artikel 5.


Sagens omkostninger

14
I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Irland har tabt sagen, bør det pålægges Irland at betale sagens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling)

1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, idet det ikke har vedtaget programmer for alle sine udpegede skaldyrvande i overensstemmelse med direktivets artikel 5.

2)
Irland betaler sagens omkostninger.

Timmermans

La Pergola

von Bahr

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. september 2003.

R. Grass

C.W.A. Timmermans

Justitssekretær

Formand for Fjerde Afdeling

1 –
Processprog: engelsk.