RETTENS DOM (Anden Afdeling)

12. november 2002

Sag T-271/01

José Manuel López Cejudo

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — løn — børnetilskud og uddannelsestillæg udbetalt til den forælder, som har forældremyndigheden — afvisning af at anerkende den anden forælders ret til tillæg ved beregningen af skattefradrag og udlandstillæg — morarenter«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-1109

Angående:

Påstand om dels at annullere Kommissionens afgørelse, hvorved sagsøgeren i perioden fra oktober 2000 til juli 2001 blev nægtet ret til børnetilskud og uddannelsestillæg med henblik på beregningen af skattefradraget og udlandstillægget, og dels om, at sagsøgeren tilkendes erstatning i form af morarenter af de beløb, som ulovligt er tilbageholdt eller ikke udbetalt.

Udfald:

Kommissionens afgørelse, der er indeholdt i sagsøgerens lønseddel for oktober 2000, og hvorved sagsøgeren fra juli 1999 nægtes ret til børnetilskud og uddannelsestillæg ved beregningen af skattefradraget og udlandstillægget, som ændret ved Kommissionens afgørelse af 16. juli 2002, annulleres, for så vidt som denne afgørelse kun anerkender, at retten til de omstridte ydelser samt de fordele, der følger af disse, for fremtiden deles. Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter af 1193,85 EUR fra november 2000 og morarenter af ethvert forfaldent beløb på 1200 EUR for perioden december 2000-september 2001, indtil disse beløb er tilbagebetalt til sagsøgeren, samt morarenter af sagsøgerens andel af den afledte ret til de omstridte ydelser fra oktober 2000 og frem til den dato, hvor afgørelsen af 16. juli 2001 trådte i kraft, indtil fuld betaling sker. Morarenterne beregnes på basis af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer i den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint.

Sammendrag

  1. Tjenestemænd – løn – familietillæg – barn af to fraskilte tjenestemænd, som faktisk forsørges af begge – to tjenestemænds samtidige ret til ydelser og afledte fordele – deling mellem de tidligere ægtefæller

    [Tjenestemandsvedtægten, art. 67, stk. 1, bilag VII, art. 1, stk. 2, litra b), art. 2, stk. 1, 2 og 6, og art. 3, stk. 1; Rådets forordning nr. 260/68, art. 3, stk. 3 og 4]

  2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – påstand om morarenter første gang fremsat for Retten, når den anfægtede afgørelse annulleres – formaliteten

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

  3. Tjenestemænd – tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalt beløb – ulovlig tilbagesøgning – tilbagebetaling – ret til morarenter – beregningstidspunkt

  1.  Med hensyn til spørgsmålet om anerkendelsen af ret til de i vedtægtens artikel 67, stk. 1, omhandlede familieydelser forstås der ved et barn, over for hvem der består forsørgerpligt, et barn, som faktisk forsørges af tjenestemanden (artikel 2, stk. 2, i bilag VII til vedtægten). I den forbindelse er der intet til hinder for, at et barn kan anses for samtidig at blive faktisk forsørget af flere personer og altså anses for samtidig at være forsørgelsesberettiget i forhold til to tjenestemænd.

    Såfremt to fraskilte EF-tjenestemænd faktisk i fællesskab afholder udgifter til dækning af de væsentligste behov hos fællesbørnene fra deres nu opløste ægteskab, har begge disse tjenestemænd således ret til de i vedtægtens artikel 67, stk. 1, opregnede familietillæg. De har ligeledes i forhold til deres andel i forsørgelsen af de pågældende børn ret til de af disse tillæg afledte fordele, som hvad angår beregningen af udlandstillægget er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i bilag VII til vedtægten, og hvad angår de skattemæssige fordele er omhandlet i artikel 3, stk. 3 og 4, i forordning nr. 260/68. Disse fordele skal i henhold til det i artikel 2, stk. 6, i bilag VII til vedtægten indeholdte enhedsprincip fordeles mellem de tidligere ægtefæller. En institution kan imidlertid ikke nægte en af sine tjenestemænd den andel af disse fordele, som han har krav på, med den begrundelse, at en anden institution med urette har tildelt samtlige disse fordele til den pågældendes tidligere ægtefælle.

    (jf. præmis 33-39)

    Henvisning til: Domstolen, 28. november 1991, sag C-132/90P, Schwedler mod Parlamentet, Sml. I, s. 5745, præmis 17; Retten, 3. marts 1993, sag T-69/91, Peroulakis mod Kommissionen, Sml. II, s. 185, præmis 32, 33 og 34.

  2.  Når den anfægtede afgørelse annulleres under en tjenestemandssag, kan en påstand om morarenter antages til realitetsbehandling af Retten, uden at den udtrykkeligt er blevet nævnt i den forudgående administrative klage.

    (jf. præmis 52)

    Henvisning til: Retten, 30. marts 1993, sag T-4/92, Vardakas mod Kommissionen, Sml. II, s. 357, præmis 50; Retten, 30. november 1993, sag T-15/93, Vienne mod Parlamentet, Sml. II, s. 1327, præmis 42; Retten, 10. oktober 2001, sag T-171/99, Corus UK mod Kommissionen, Sml. II, s. 2967, præmis 50-54.

  3.  Når vedtægtens artikel 85 vedrørende tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb er anvendt uretmæssigt i forhold til en tjenestemand, har den pågældende ret til ikke blot tilbagebetaling af de i den forbindelse i hans løn tilbageholdte beløb, men ligeledes til morarenter at regne fra tilbageholdelsen og indtil tilbagebetalingen.

    (jf. præmis 55 og 56)