Sag T-162/01
Laboratorios RTB, SL
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
»EF-varemærker — indsigelsessag — ældre figur- og ordmærker, som indeholder ordet GIORGI — ansøgning om registrering af EF-ordmærket GIORGIO BEVERLY HILLS — relativ registreringshindring — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«
Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2003 II-2823
Sammendrag af dom
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemcerke – relative registrerings/lindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket »GIORGIO BEVERLY HILLS« og figurmærker med ordet »GIORGI«
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. I, litra b))
Der foreligger ingen risiko for, at spanske forbrugere forveksler ordmærket »GIORGIO BEVERLY HILLS«, der ønskes registreret som EF-varemærke for toiletsæber, parfumerivarer mv. henhørende under klasse 3 i Nice-arrangementet, og de figurmærker, der indeholder ordmærkerne »J GIORGI«, »GIORGI LINE« og »MISS GIORGI«, der tidligere er registreret i Spanien som betegnelse for parfumerivarer og kosmetiske midler henhørende under samme klasse, da de visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle mellem mærkerne udgør tilstrækkelig grund til at afvise risikoen for forveksling, selv om de varer, som er omfattet af de varemærker, der er i indbyrdes konflikt, antages at være af samme art eller ligne hinanden, hvorfor en af betingelserne for at anvende artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker ikke er opfyldt.
(jf. præmis 52 og 54)