RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

9. juli 2003

Sag T-22/01

Petros Efthymiou

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — godtgørelse af udgifter i forbindelse med tjenesterejser — flyrejser på business class«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-891

Angående:

Påstand dels om annulation af Kommissionens afgørelse af 24. marts 2000 om udfærdigelse af tre »supplerende berigtigelser« vedrørende afregning af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og om at foretage fradrag i sagsøgerens løn for beløb, der var udbetalt for meget, dels om, at Kommissionen tilpligtes at tilbagebetale sagsøgeren de beløb, der var fradraget i hans løn som værende udbetalt for meget.

Udfald:

Kommissionens afgørelse af 24. marts 2000 om udfærdigelse af tre »supplerende berigtigelser« vedrørende afregning af udgifter i forbindelse med tjenesterejser og om at foretage fradrag i sagsøgerens løn for beløb, der var udbetalt for meget, annulleres, for så vidt som afgørelsen med hensyn til tjenesterejsen til Haag fra den 12. til den 18. september 1999 i sagsøgerens løn fradrager et beløb på 1921 BEF i stedet for 1291 BEF til dækning af flyudgifter, som er udbetalt for meget. Kommissionen skal til sagsøgeren tilbagebetale et beløb på 15,62 EUR med renter fra den 26. juni 2000 beregnet efter den rentesats, der var fastsat af Den Europæiske Centralbank for primære refinansieringstransaktioner inden for den pågældende periode, forhøjet med to procentpoints. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne samt betaler en sjettedel af sagsøgerens omkostninger.

ammendrag

  1. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – udgifter i forbindelse med tjenesterejser – Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser – flyrejser – type af billet, som kan godtgøres

    (Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 12, stk. 2, første afsnit)

  2. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – udgifter i forbindelse med tjenesterejser – en institutions interne direktiv om anvendelse af vedtægtens bestemmelser – retsvirkninger

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 71; bilag VII, art. 11-13)

  3. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – udgifter i forbindelse med tjenesterejser – Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser – flyrejser – tilladte undtagelser vedrørende den type billet, som kan godtgøres

    (Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 12, stk. 2, andet og tredje afsnit; Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser, punkt III. 3)

  4. Tjenestemænd – godtgørelse af udgifter – udgifter i forbindelse med tjenesterejser – Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser – flyrejser – kompetent organ for godkendelse af undtagelser vedrørende den type billet, som kan godtgøres

    (Tjenestemandsvedtægten, art. 71; Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser, punkt III. 3)

  5. Retspleje – stævning – formkrav – angivelse af tvistens genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – tilsvarende krav til de klagepunkter, der gøres gældende til støtte for et anbringende

    [EF-statutten for Domstolen, art. 19; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

  1.  Det fremgår af artikel 12, stk. 2, i bilag VII til vedtægten, at når der er givet en tjenestemand tilladelse til at benytte fly, har tjenestemanden, medmindre ansættelsesmyndigheden har truffet anden afgørelse, ret til godtgørelse af rejseudgifter på grundlag af prisen for en billet i »den klasse, der ligger umiddelbart under »luksusklasse« eller »første klasse««, hvilket må forstås som den klasse, der ligger umiddelbart under den bedste klasse, som faktisk tilbydes på markedet for den pågældende strækning.

    (jf. præmis 50)

  2.  Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser, som er vedtaget i medfør af vedtægtens artikel 71 og artikel 11-13 i bilag VII til vedtægten ved en intern administrativ afgørelse, udgør et internt direktiv og må derfor anses for at indeholde vejledende retningslinjer, som administrationen har opstillet for sig selv, og som den ikke kan tilsidesætte uden i givet fald at angive en begrundelse herfor, da ligebehandlingsprincippet ellers vil blive tilsidesat. Der er nemlig principielt intet til hinder for, at ansættelsesmyndigheden i en intern afgørelse af generel karakter fastsætter regler for udøvelse af den skønsbeføjelse, vedtægten giver den.

    (jf. præmis 53 og 54)

    Henvisning til: Retten, 7. februar 1991, sag T-2/90, Ferreira de Freitas mod Kommissionen, Sml. II, s. 103, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis; Retten, 21. oktober 1998, sag T-100/96, Vicente-Nuñezmod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 591, og II, s. 1779, præmis 67.

  3.  Artikel 12, stk. 2, andet og tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten, jf. artikel 2 i den ordning, der er fastsat efter fælles overenskomst af institutionerne, og som indeholder nærmere bestemmelser vedrørende godtgørelse af befordringsudgifter i forbindelse med tjenesterejser under særligt anstrengende forhold som omhandlet i artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, i bilag VII til vedtægten, indeholder en udtømmende opregning af de tilfælde, hvor det er muligt at fravige reglen om, at flyrejser skal godtgøres på grundlag af prisen for en billet i den »klasse, der ligger umiddelbart under »luksusklasse« eller »første klasse««. Udtrykket »undtagelser fra ovennævnte bestemmelser« i punkt III.3 i Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser omfatter derfor kun en godkendelse til at rejse på business class eller på første klasse, der gives i de tilfælde, som er udtømmende fastlagt i nævnte punkt III.3 på grundlag af vedtægten og de efter fælles overenskomst fastsatte bestemmelser.

    (jf. præmis 60 og 63)

  4.  Punkt III.3 om flyrejser i Kommissionens vejledning vedrørende tjenesterejser skal fortolkes således, at de heri omhandlede »undtagelser fra ovennævnte bestemmelser« ikke blot skal være godkendt af den anvisningsberettigede, men også af administrationen. Godkendelsen fra den anvisningsberettigede har alene til formål at bekræfte, at undtagelsen er i overensstemmelse med tjenestens interesse i det konkrete tilfælde, idet tjenestens interesse dog også skal være forenelig med kravene til en afbalanceret forvaltning af de midler, som er stillet til institutionens rådighed, og med kravet om ligebehandling af institutionens tjenestemænd. Det påhviler den pågældende institutions administration at kontrollere og sikre, at disse krav er overholdt.

    (jf. præmis 64 og 68)

  5.  Ifølge artikel 21 i Domstolens statut og artikel 44, stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement skal stævningen indeholde en angivelse af søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene. En tilsidesættelse af disse bestemmelser hører til de ufravigelige procesforudsætninger, som Retten på et hvilket som helst tidspunkt af egen drift kan efterprøve i medfør af procesreglementets artikel 113. Nævnte angivelse skal være tilstrækkelig klar og præcis til, at sagsøgte har mulighed for at tilrettelægge sit forsvar og Retten tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse, i givet fald uden at have andre oplysninger til rådighed. Af hensyn til retssikkerhedsprincippet og god retspleje er det en betingelse for at antage et søgsmål til realitetsbehandling, at de væsentligste faktiske og retlige omstændigheder, som dette støttes på, fremgår af selve stævningens ordlyd, i det mindste på en kortfattet, men sammenhængende og forståelig måde. Tilsvarende krav gælder for et klagepunkt, som påberåbes til støtte for et anbringende.

    (jf. præmis 86 og 87)

    Henvisning til: Retten, 13. december 1996. sag T-128/96, Lebedef mod Kommissionen. Sml. Pers. IA, s. 629. og II, s. 1679, præmis 24 og 25; Retten. 14. maj 1998, sag T-352/94. Mo och Domsjö mod Kommissionen, Sml. II, s. 1989, præmis 333 og 334; Retten, 23. november 1999, sag T-129/98, Sabbioni mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 223. og II, s. 1139, præmis 92; Retten. 21. marts 2002, sag T-131/99, Shaw og Falla mod Kommissionen. Sml. II, s. 2023. præmis 71.