RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)

16. maj 2002

Sag T-17/01

Georgios Rounis

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd — overførsel af en del af en tjenestemands indtægter i en valuta for en anden medlemsstat end den, hvor institutionen har sæde — artikel 17, stk. 2, litra a) og b), i bilag VII til vedtægten — sammenholdt anvendelse«

Fuldstændig gengivelse på fransk   II-301

Angående:

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 24. februar 2000, hvorved overførslen af sagsøgerens indtægter til Det Forenede Kongerige begrænses til 19% af hans nettomånedsløn, og af administrationschefernes afgørelse nr. 102/84 om overførsel af indtægter for tjenestemænd og øvrige ansatte, der har bopæl på tjenestestedet, og en påstand om erstatning for det økonomiske tab, sagsøgeren hævder at have lidt.

Udfald:

Kommissionens afgørelse af 24. februar 2000, hvorved overførslen af sagsøgerens indtægter til Det Forenede Kongerige begrænses til 19% af hans nettomånedsløn, annulleres. Kommissionen erstatter sagsøgeren det tab, han har lidt som følge af afgørelsen af 24. februar 2000, med tillæg af morarenter 5,25% p.a., til betaling sker. Inden fem måneder efter denne doms afsigelse meddeler parterne Retten størrelsen af det beløb, de er blevet enige om. Såfremt parterne ikke opnår enighed, meddeler de inden udløbet af samme frist Retten deres krav, opgjort i tal. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

  1. Tjenestemænd – søgsmål – genstand – påbud til administrationen – afvisning

    (Art. 233 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

  2. Tjenestemænd – vederlag – regelmæssige overførsler til et andet land end tjenestelandet – betingelser – regelmæssige og dokumenterede forpligtelser i det land, i hvis valuta tjenestemanden anmoder om at få overførslen foretaget

    [Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 17, stk. 2, litra b)]

  3. Tjenestemænd – vederlag – regelmæssige overførsler til et andet land end tjenestelandet – regelmæssige forpligtelser som omhandlet i artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til vedtægten – begreb

    [Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 17, stk. 2, litra b)]

  4. Tjenestemænd – vederlag – regelmæssige overførsler til et andet land end tjenestelandet – sammenholdt anvendelse af litra a) og b) i artikel 17, stk. 2, i bilag VII til vedtægten – det højeste beløb, der kan overføres

    [Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 17, stk. 2, litra a) og b); ordning vedrørende de nærmere vilkår for overførsel af en del af en tjenestemands indtægter, art. 2, stk. 2, fjerde led, og stk. 3]

  5. Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – tab – årsagsforbindelse – annullation af den anfægtede afgørelse, der ikke sikrer en passende fordeling af det økonomiske tab

  1.  Det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser som led i legalitetskontrollen at rette påbud til fællesskabsinstitutionerne eller at sætte sig i deres sted. I tilfælde af annullation af en retsakt er den berørte institution i medfør af artikel 233 EF forpligtet til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

    (jf. præmis 30)

    Henvisning til: Retten, 11. juni 1996, sag T-110/94, Sánchez Mateo mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 275, og II, s. 805, præmis 36; Retten, 11. juni 1996, sag T-111/94, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 277, og II, s. 819, præmis 40; Retten, 9. juni 1998, sag T-173/95, Biedermann m.fl. mod Revisionsretten, Sml. Pers. IA, s. 273, og II, s. 831, præmis 36; Retten, 2. juli 1998, sag T-236/97, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 311, og II, s. 905, præmis 27.

  2.  I henhold til artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til vedtægten kan tjenestemanden gennem den institution, han tilhører, lade en del af sit vederlag overføre til et andet land end det, hvori han gør tjeneste, og i en anden medlemsstats valuta, således at overførslen foretages til en særlig kurs, og beløbet herfor reguleres med en justeringskoefficient. Bestemmelsen skal fortolkes således, at tjenestemanden for at være omfattet af den skal bevise, at der påhviler ham regelmæssige forpligtelser i det land, i hvis valuta han anmoder om at få beløbet overført.

    (jf. præmis 42 og 46)

    Henvisning til: Retten, 2. juli 1998, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, præmis 31 og 35; Retten, 12. november 1999, sag T-93/99, Bonaiti Brighina mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 219, og II, s. 1127, præmis 21.

  3.  Begrebet regelmæssige forpligtelser uden for det land, i hvilket institutionen har sæde, eller det land, hvor tjenestemanden udfører sine opgaver, jf. artikel 17, stk. 2, litra b), i bilag VII til vedtægten og nærmere præciseret i artikel 2 i den af institutionerne ved fælles aftale fastsatte gennemførelsesordning, hvorefter tjenestemanden gennem institutionen på visse betingelser kan lade en del af sit vederlag overføre til et andet land end det, hvori han gør tjeneste, skal fortolkes således, at disse forpligtelser er omfattet af varetagelsen af visse af den pågældende tjenestemands interesser uden for tjenestelandet, som vedrører hans familieforhold, hans pension eller hans bolig.

    (jf. præmis 46)

    Henvisning til: Domstolen, 11. juli 1985, sag 236/82, Brautigam mod Rådet, Sml. s. 2401, præmis 29; Retten, 2. juli 1998, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, præmis 32.

  4.  Det maksimumsbeløb, der kan overføres i medfør af artikel 17, stk. 2, litra a), i bilag VII til vedtægten, svarer til det af tjenestemanden modtagne udlandstillæg. Tilsvarende henviser artikel 17, stk. 2, litra b), for så vidt angår de regelmæssige overførslers størrelse udelukkende til de regelmæssige og dokumenterede overførsier, som den pågældende har uden for det land, hvor hans institution har sæde, eller det land, hvor han gør tjeneste, uden at der er fastsat en bestemt grænse herfor.

    Selv om det fremgår af artikel 3 i ordningen vedrørende de nærmere vilkår for overførsel af en del af en tjenestemands indtægter, at summen af regelmæssige overførsler, således som disse er defineret i artikel 17, stk. 2, litra a) og b), i bilag VII til vedtægten, ikke må overstige 35% af det månedlige netto vederlag, følger det imidlertid ikke heraf, at maksimum for overførsel i henhold til artikel 17, stk. 2, litra b), i alle tilfælde er det beløb, der svarer til forskellen mellem 35% af nettovederlaget og udlandstillægget. Da det afgørende kriterium for overførsler i henhold til stk. 2, litra b), er de regelmæssige og dokumenterede forpligtelser, som tjenestemanden har uden for det land, hvor hans institution har sæde, eller det land, hvori han gør tjeneste, svarer beløbet for de regelmæssige overførsler som omhandlet i stk. 2, litra b), til de pågældende overførsler, idet loftet på 35% dog ikke kan overskrides, ligesom det skal ligge inden for den grænse, der fastsættes ved at trække det beløb, der eventuelt er udnyttet i henhold til stk. 2, litra a), fra det globale maksimum på 35%.

    (jf. præmis 47 og 48)

    Henvisning til: Retten, 4. december 2001, sag T-125/00, López Madruga mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 229, og II, s. 1045, præmis 39 og 40.

  5.  Flere betingelser skal være opfyldt, for at Fællesskabet kan ifalde ansvar. For det første skal de handlinger, institutionerne kritiseres for at have begået, være ulovlige, for det andet skal der være lidt et tab, og for det tredje skal der være årsagsforbindelse mellem handlingerne og det påberåbte tab.

    En annullation af en anfægtet afgørelse udgør i sig selv hverken en passende eller tilstrækkelig erstatning af det lidte tab.

    (jf. præmis 59 og 63)

    Henvisning til: Retten, 2. juli 1998, Ouzounoff Popoff mod Kommissionen, præmis 63; Retten, 5. december 2000, sag T-197/99, Gooch mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 271, og II, s. 1247, præmis 67 og den deri nævnte retspraksis.