1. Statsstøtte — Kommissionens udtrykkelige afståelse fra at kræve tilbagebetaling af en støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet — vurdering af nødvendigheden af alligevel at kræve tilbagebetaling på grund af medlemsstatens manglende meddelelse — de nationale retsinstansers kompetence — (Art. 88 EF)
2. Statsstøtte — ny statsstøtteordning — begreb — overgangsordning, som fastholder virkningerne af en ordning, der i sig selv var ny — omfattet — (Art. 87 EF og 88 EF)
3. Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — grænser — undersøgelse af en støttes forenelighed med fællesmarkedet — ikke omfattet — (Art. 88 EF og 234 EF)
1. Det tilkommer den nationale domstol at afgøre, om ny støtte, som Kommissionen har betragtet som uforenelig med fællesmarkedet, men som den udtrykkeligt har afstået fra at kræve tilbagebetalt, på grund af den manglende forudgående meddelelse skal kræves tilbagebetalt. I denne forbindelse skal den tage hensyn til de generelle principper i det nationale retssystem, navnlig princippet om berettigede forventninger, samt til sagens omstændigheder.
(jf. præmis 40 og 41)
2. En overgangsordning, som fastholder virkningerne af en ny statsstøtteordning, som ikke var blevet meddelt Kommissionen, og som var blevet erklæret uforenelig med fællesskabsretten, udgør i sig selv en ny statsstøtteordning som omhandlet i artikel 87 EF og 88 EF.
(jf. præmis 45 og domskonkl. 1)
3. Det er alene Kommissionen, der er kompetent til med forbehold af Domstolens efterprøvelse at træffe afgørelse om statsstøtteforanstaltningers eller statsstøtteordningers forenelighed med fællesmarkedet. Herefter kan den nationale ret ikke inden for rammerne af et præjudicielt søgsmål efter artikel 234 EF forelægge Domstolen et spørgsmål om en statsstøttes eller en støtteordnings forenelighed med fællesmarkedet.
(jf. præmis 47 og domskonkl. 2)