Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende — arbejdsløshed — grænsearbejder, der er helt arbejdsløs — søgning efter beskæftigelse i en eller flere andre medlemsstater — fortsat ret til ydelser i bopælsmedlemsstaten — [Rådets forordning nr. 1408/71, art. 69 og 71, stk. 1, litra a), nr. ii)]
Ved ikke at give grænsearbejdere, der er helt arbejdsløse, mulighed for at benytte sig af den i artikel 69 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 2001/83, foreskrevne mulighed for, på de i denne artikel fastsatte betingelser at rejse til en eller flere andre medlemsstater for at søge beskæftigelse dér samtidig med, at retten til ydelser ved arbejdsløshed bevares, tilsidesætter en medlemsstat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til forordningens artikel 69 og 71.
Bopælsmedlemsstaten har nemlig enekompetence til efter sin lovgivning og ved sine institutioner at udrede ydelser ved arbejdsløshed til de grænsearbejdere, der er omfattet af artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning nr. 1408/71. Det følger heraf, at det ligeledes alene er denne medlemsstat, der er i stand til at sikre en eventuel fortsat opretholdelse af disse ydelser til fordel for denne arbejdstager, når den pågældende rejser til en anden medlemsstat med henblik på at søge beskæftigelse dér.
(jf. præmis 33 og 48 samt domskonkl. 1)